Artikel top billede

Derfor skal du have en søgefunktion i din webshop

En ordentlig informationsarkitektur kan gøre underværker for alle de mennesker, der besøger din butik. Se her, hvordan du forbedrer din søgefunktion.

Når en kunde ankommer i din butik, vil han eller hun med det samme lede efter en specifik vare. 

Derfor nytter det ikke noget, at kunderne ikke kan finde søgefunktionen, når de sætter benene i din e-butik.

For kan de ikke finde søgefunktionen, er de ude, før du kan nå at sige salg. Så enkelt kan det siges.

Som i en fysisk butik

Forestil dig for eksempel, at du går forbi en fysisk butik på vej hjem fra arbejde, fordi du mangler pinjekerner til din verdensberømte pesto.

De kan være placeret hvor som helst i butikken, så du forsøger at få hjælp fra en ekspedient.

Efter et par minutters forgæves søgen efter en medarbejder beslutter du dig for at give op. Du forlader herefter forretningen tomhændet, og du kommer nok ikke igen. 

Det er de tanker, du skal overføre til din webshop, for det er formentligt også sådan, dine besøgende reagerer, hvis de ikke kan finde søgefunktionen på dit website.

Din søgefunktion skal derfor være synlig hele tiden.

Fjern forstyrrende elementer

Du skal så vidt muligt undgå at placere forstyrrende elementer rundt om søgefeltet. Det er kun med til at forvirre kunden.

Gør dit søgefelt så enkelt og fremtrædende som muligt og hold det på den samme placering på alle undersider. 

Eksempelvis har mange af de store webshops et søgefelt i øverste højre hjørne, så kunderne ikke hele tiden skal lede efter søgefunktionen. 

Det nytter dog ikke at have en synlig søgefunktion, hvis den ikke også virker ordentligt.

Besøgende, der bruger søgefeltet, ønsker at finde, hvad de leder efter. Og det skal ske hurtigt.

Er resultaterne brugbare?

Sandsynligvis søges der efter et bestemt produkt eller en bestemt funktion i et produkt, der formentlig ikke er opført på hjemmesiden under hovedkategorierne.
Det kan være, at kunderne søger efter varer i en bestemt farve, og indgår farven ikke i produktnavnet, kan det være, at produktet ikke dukker op i en søgning.

Derfor er det en god idé med nøgleord, hvor det er muligt at angive en farve, der også bliver taget med i en søgning.

Ud over at forbedre søgemulighederne med nøgleord kan du også hjælpe dine kunder med forbedringer, hvis du undersøger, hvad folk søger efter. 

Hvis der er elementer, der konstant går igen i søgningerne, kan det være, at der er brug for en forbedring netop her.

Læs også:

Bliv en god e-købmand: Sådan toptuner du din webshop

Sådan gør du din webshop mere brugervenlig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere