Big data er blot en del af det endnu større projekt "Industrial Internet".
Mekanik og mennesker skal overvåges i detaljen, data skal analyseres og formidles, og det hele skal resultere i, at vi bliver endnu mere effektive.
Vi har løst nogle usædvanlige opgaver hjemme i garagen den seneste tid.
Som regel arbejder vi med digital formidling af indhold, som mennesker har produceret.
Det kan være e-mail-marketing, avancerede websites og meget andet.
Fællesnævneren er, at der står mennesker bag.
Nu kommer maskinerne
Men nu kommer maskinerne.
Maskiner, som er udstyret med følere og sensorer. Maskiner, som ved, hvor de er, hvordan de har det, hvad de laver osv. Og som sender disse data videre til analyse og formidling.
The Internet of Things, hed det engang. Det gør det ikke længere.
Henne i Amerika kalder de fænomenet "Industrial Internet," det nye store buzzword, som for alvor fik fart, da GE publicerede rapporten "Industrial Internet - Pushing the Boundaries of Minds and Machines."
Der er alvorlig ROI at hente, lover GE, og remser en lang række eksempler op.
Milliarder og atter milliarder
Hvis nu for eksempel luftfartsindustrien gør sine flymotorer i stand til at afgive en strøm af data om deres tilstand, så skulle det ikke være umuligt at justere og udskifte de enkelte dele mere effektivt end i dag.
Og hvis det kan give en besparelse i brændstofforbruget på bare en enkelt procent, så er der 30 milliarder dollarser at hente om året på den fidus.
Så meget kan vi score
På samme måde kan man forestille sig, at digital og automatisk indsamling af data kan effektivisere transport af ting langt mere effektivt end i dag - forstået på den måde, at hvis en klog elektronhjerne hele tiden ved, hvor alle pakkerne er placeret, og hvor skibene, togene og lastbilerne er, og hvor meget de har plads til ... så kan man vel også gøre systemet bare lidt mere effektivt.
Her vil en enkelt procents forbedring give 27 milliarder dollar om året.
Effektivisering af olie- og gasproduktionen vil give 90 milliarder per procent, og sådan fortsætter rapporten derudaf.
Et gigantisk projekt med potentielt gigantiske gevinster.
At overvåge mennesker
Det industrielle internet handler ikke kun om at holde styr på maskinerne og deres performance, men også om at overvåge os mennesker.
Kunne man forestille sig et mere smidigt hospitalssystem, hvis den store regnecentral hele tiden har overblik over, hvor hvilke læger med hvilke kompetencer, og hvilke apparater, der befinder sig hvor?
Kunne man forestille sig mindre kø i venteværelserne, at man får den enkelte hurtigere gennem systemet, at behandlingerne bliver bedre og billigere?
At holde styr på mennesker og maskiner og få det hele koblet sammen på mere meningsfuld vis kræver en lang række nye kompetencer.
Der bliver så meget brug for ingeniører med forstand på "digital mekanik".
Der bliver brug for udviklere til at skrive algoritmer, som vrider mening ud af de enorme mængder data.
Og der bliver brug for folk som os hjemme i garagen til at simplificere og fremvise disse data på en intuitiv og enkel måde.
Det nye sort
Bilproducenterne er i gang med at få de firhjulede på internettet og gøre dem i stand til at køre uden chauffør, elektricitetsværkerne er i gang med at måle og forudsige forbruget, så de kan producere strømmen mere effektivt, helseindustrien boomer med apparater, der kan overvåge det normale og sige til, når moster Anna ikke gør, som hun plejer.
Vestas overvåger allerede deres vindmølleturbiner, sammenholder dem med vejrudsigten og fortæller ejerne, hvornår det bedst kan betale sig at lave vedligeholdelsesarbejde (for eksempel inden skidtet er slidt op, på en meget lidt blæsende dag, og når energipriserne er i bund.)
Det industrielle internet favner hele spektrummet fra sociale netværk til hardcore maskinovervågning.
Det handler om at innovere, måle, indsamle, fortolke og formidle. Og big data er bare en del af projektet.
Det industrielle internet er det nye sort.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.