Læs også:
Nu skal du overvåges mindre
Vidste du, at du bliver registreret 274 gange om dagen
Justistsministeret har endnu engang foreslået at udsætte genovervejelsen af den stærkt udskældte logningsbekendtgørelse.
Siden den 15. september 2007 har teleselskaberne på grund af logningsbekendtgørelsen hvert år gemt milliarder og atter milliarder af oplysninger om borgere og virksomheders gøren og laden på nettet, telefoner og mail.
Disse data bliver gemt i et år af teleselskaberne.
Alternativt brug
Data skulle kun kunne udleveres til politi og efterretningstjenester mod dommerkendelse i tilfælde at alvorlig kriminalitet i form af terror eller på samme niveau.
Men data har siden hen fundet ny anvendelse, blandt andet hos Skat i forbindelse med jagten på skatteunddragere.
I flere omgange har politiet også fået udleveret logningsdata, længe efter at data burde være slettet, har Computerworld tidligere afdækket.
Der kan du læse mere om her og her:
Nytteløs dataindsamling
Imidlertid mener kritikere af logningen, som føres an af telebranchen, der angiveligt har driftsudgifter på logningen for mere end 50 millioner kroner om året, at dataindsamlingen er fuldstændig nytteløs.
"Vi er ikke bekendt med, at det bliver brugt til noget. Og de tal, der har været lagt frem fra politiets side, viser, at det er i et meget lille omfang, at der bliver spurgt, og at de eksempler, hvor de har været brugt, er meget sparsomme," siger Jakob Willer, der er direktør i telebranchens interesse-organisation, Telekommunikationsindustrien i Danmark.
"Set fra vores synspunkt er det uden nogen som helst dokumenteret effekt eller virkning," siger han.
Omvendt er politiet interesseret i at udvidde omfanget af logningsbekendtgørelsen, så data gemmes i længere tid. Det kan du læse mere om her.
Du kan læse mere om politiets brug af logningsdataene her:
Skulle være sket
Hos Justitsministeriet fortæller kontorchef hos Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret, Anette Arnsted, at lovforslaget er fremsat, fordi revisionen af det direktiv som bekendtgørelsen bygger på, nemlig logningsdirektivet, ikke som forventet blev fremlagt i Europa Kommissionen i 2012.
"Det skete jo ikke. Og det, som Europa Kommissionen siger nu, er, at de forventer at fremsætte et forslag til revison af logningsdirektivet i 2013, eventuelt 2014," siger Anette Arnsted.
Modstanderne kræver handling nu
Hun fortæller, at når EU ændrer et regelsæt, som vores regler bygger på, altså logningsdirektivet, så vil det med overvejende sansynlighed være nødvendigt for Danmark at tilpasse vores regler, altså logningsbekendtgørelsen, til EU's reviderede regler.
"Derfor har man i lovforslaget tilkendegivet, at man finder det hensigtsmæssigt at vente med at revidere de danske regler, til vi ved, hvilken vej EU er på vej hen," siger Anette Arnsted.
Vil ikke vente længere
Imidlertid har hverken telebranchen, ITEK eller IT-Branchen lyst til at vente længere på EU, fremgår det af deres fælles svar på Justitsminsteriets høring om lovforslaget, der har frist i dag.
"Vi har sympati for argumentet om, at det er dumt at ændre reglerne i flere omgange. Men det giver kun mening at vente, hvis man allerede nu træffer en principbeslutning om, at vi tilpasser de danske regler fuldt og helt til EU," siger Jakob Willer.
Han peger på, at logningsdirektivet i resten af EU er langt mildere, og at især den omdiskuterede internetlogning er en dansk stramning.
"Derfor bør man fjerne internetlogningen med det samme," siger han til Computerworld.
Læs også: Dansk internetlogning under pres
Spørgsmålet om internetlognignen fik i sommers danske politikere i Folketinget op på den store klinge, hvor debat og samråd gav indtryk af et flertal uden om regeringen for afskaffelsen af netop den omdiskuterede sessionslogning.
Sker næppe i EU
Hos it-politisk forening fortæller formand Niels Ellgaard Larsen, at foreningen finder det usandsynligt, at EU skulle finde på at indføre den danske sessionslogining.
"Vi tror ikke på, at EU kan finde på at stramme direktivet til dansk niveau. Vi mener, at vindene blæser den anden vej," siger han.
Derfor vil foreningen gerne bevare det politiske momentum fra foråret, hvor alt pegede på en afskafffelse af sessionslogningen, og har tidligere kritiseret en EU-evaluering af logningsdirektivet.
IT-Politisk Forening mener, at logningsbekendtgørelsen såvel som direktivet er en berænsning af borgernes ret til privatliv, og peger på, at der i en række lande har været betydelige problemer med at implementere logningsdirektivet uden at blive underkendt af forfatningsdomstole i de enkelte lande.
Herhjemme har revisionen af logningsbekendtgørelsen været udsat adskillige gange, efter at revisonen i første omgang blev foreslået helt droppet.