Artikel top billede

Derfor bør S droppe sit bredbånds-udspil

S vil lappe på noget, der allerede fungerer, lyder kritikken.

Læs også: Bredbånd til alle: Så skrappe krav stiller S til teleindustrien.

Drop det.

Sådan kan reaktionen fra ITEK under Dansk Industri på S-udspil om bredbånd koges ned.

"Vi mener, at Trine Bramsen (it-ordfører fra S, red.) prøver at lappe på noget, der fungerer," forklarer direktør Tom Togsverd fra ITEK i en meddelse til pressen.

Han peger på tal fra Erhvervsstyrelsen, der ifølge ITEK fortæller, at 65 procent af danskerne nu har mulighed for en bredbåndsforbindelse på 100 Mbit/s. 

Sidste år var det kun 38 procent af danskerne, der havde denne mulighed. 

Samtidig kan 97 procent få adgang til bredbånd med 10 Mbit/s, og over 99 procent af landet har mobildækning. 

"Det buldrer med andre ord derud af," pointerer Tom Togsverd.

Barokt bredbåndsudspil

Samtidig fortsætter udbygningen, og teleselskaberne har travlt med at rulle net ud efter sidste års 800 Mhz-auktion. 

"I den forbindelse virker det jo også barokt, at Trine Bramsen, der var med til at fastlægge dækningskravene for 800 MHz-auktionen, nu kommer så kort tid efter og forlanger mere," forklarer Tom Togsverd.

"Giv os nu bare arbejdsro så vi kan gøre vores arbejde og bygge gode netværk til danskerne," lyder opfordringen i stedet.

Endelig bryder man sig afgjort ikke om tvang.

"Al den snak om tvang gør det heller ikke ligefrem mere attraktivt for udenlandske selskaber, at lægge deres penge i Danmark, når de skal vælge, hvor de fremover skal investere i nye telenetværk."

"Derfor mener jeg, at Trine Bramsens udmelding gør danskerne en bjørnetjeneste," udtaler Tom Togsverd.

Regeringens udspil kommer snart

I stedet bør S og Trine Bramsen lette opstillingen af mobilmaster.

"Hvis politikerne vil hjælpe udviklingen på vej, kan de gøre det lettere at få opsat mobilmaster, og de kan købe hurtigere og bedre forbindelser i det offentlige," mener Tom Togsverd.

Desuden håber man, at regeringens endelige udspil bliver noget anderledes.

"Vi håber da, at når regeringen i februar kommer med deres udspil om digital infrastruktur, så har de læst lidt mere på tallene og konstateret, at der ikke er brug for mere pisk, men mere gulerod," slutter Tom Togsverd.

Læs også: Bredbånd til alle: Så skrappe krav stiller S til teleindustrien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere