Artikel top billede

Dette kommer til at afgøre Ubuntus smartphone-succes

Open source-styresystemet Ubuntu er på vej til din telefon. Men har det overhovedet en chance?

Læs også:

Se Samsungs ældre Google-mobil få et skud Ubuntu Linux

Nu kommer Ubuntu til smartphones - se det her

Ubuntu-stifter i København: Din telefon skal være en tynd klient

Styresystemet Ubuntu er på vej til mobilen.

Platformen fra open source-folket dumper ned i et marked, som domineres af Android og iOS, og hvor Microsoft kæmper en brav kamp for at bide sig fast på verdens smarte mobiler.

Men trods den skarpe konkurrence, dømmes Ubuntu ikke ude fra starten.

"Det bliver en hård kamp, for der er jo knap nok plads til dem, der allerede er på markedet i dag," siger Torben Rune, direktør i Netplan, som leverer rådgivning indenfor it og telekommunikation.

"Men det, der er det interessante ved en mobilplatform, er det økosystem, der ligger til grund for den."

Her er vejen til succes

Han peger på, at netop opbygningen af et økosystem, i form af programmer og apps, er ensbetydende med succes.

"Ubuntu-platformen til pc har et fornuftigt økosystem, der betyder, at der kommer applikationer, men det er stadigvæk ikke en platform, der kan måle sig med Microsofts pc-platform," vurderer han.

Mobilplatformen er dog lidt anderledes end pc-verdenen.

"Mange af de leverandører, der udvikler applikationer til Android, som også er et open source-produkt, kan hurtigt understøtte Ubuntu, men det afhænger også meget af, hvordan telefon-producenterne modtager platformen. Hvis der ikke er telefoner, så kommer programmerne heller ikke," lyder Torben Runes analyse.

Hvor stor indflydelse vurderer du, at Ubuntus telefonprodukt kan få på markedet?

"Det bliver ikke en nem vej, og i min bevidsthed bliver Ubuntu-platformen nok et niche-produkt, som funktionelt kan matche Android, men som vil leve i skyggen af Android."

"Det handler helt basalt om penge, så udviklerne kan få dækket deres udvikling. Og det kan blive svært for et niche-produkt at stampe dem op af jorden."

Ubuntu-stifteren Mark Shuttleworth viste i øvrigt selv systemet frem på CES-messen, der løb af stablen i sidste uge.

Det kan du se på nedenstående video.

Læs også:

Se Samsungs ældre Google-mobil få et skud Ubuntu Linux

Nu kommer Ubuntu til smartphones - se det her

Ubuntu-stifter i København: Din telefon skal være en tynd klient




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere