Artikel top billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Ren nedtur: Windows Phone skuffer slemt

ComputerViews: Windows Phone blev lanceret for snart tre år siden. Der har været mange bud på de potentielle markedsandele. De fleste har vist sig at være alt for optimistiske.

Læs også:

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

ComputerViews: Windows Phone har skuffet slemt markedsmæssigt, siden det blev præsenteret for snart tre år siden.

Det viser en gennemgang af de senere års fremskrivninger af platformens markedsandele fra blandt andre Gartner og IDC.

Windows Phone blev præsenteret første gang af Microsoft på Mobile World Congres i starten af 2010, og de første telefoner ramte markedet i efteråret 2010.

Status her i januar 2013 er ikke opløftende for hverken Microsoft eller de producenter, der bakker op om denne platform.

I den seneste opgørelse fra IDC har Windows Phone en markedsandel på to procent, Android ligger på 75 procent, og iOS på 14,9 procent.

I Gartners seneste opgørelse ligger Windows Phone også på blot 2,4 procent.

Det er ellers ikke, fordi der ikke har været - og fortsat er - store forventninger til dette alternativ til Android og iOS.

Så store var forventningerne

I April 2011 kom Gartner med en udmelding om, at Microsoft i 2012 ville nå en markedsandel på 10,8 procent.

Ifølge Gartners daværende vurdering skulle Windows Phone i 2015 være oppe på en markedsandel på 19,5 procent.

IDC var ude med en lignende forudsigelse i foråret 2011. Her blev det vurderet, at Microsofts Windows Phone/Windows Mobile i 2011 ville nå op på 5,5 procent - og at markedsandelen i 2015 (vi nærmer os) ville være på hele 20,9 procent.

Et tredje analysehus, iSuppli, var så sent som i januar 2012 ude med en forudsigelse om, at Windows Phone i 2012 ville nå en markedsandel på ni procent, og at Microsoft-systemet her i 2013 vil nå op på 15,3 procent.

Et kig på den aktuelle Windows Phone-markedsandel må derfor føre til konklusionen, at platformen på ingen måder har kunnet leve op til de høje forventninger.

Selv Steve Ballmer har erkendt, at salget af Windows Phones godt kunne gå bedre.

"Jeg vil ikke sige, at jeg er vild med, hvor vi er, men jeg er meget optimistisk i forhold til, hvor jeg mener, vi kan være," sagde Steve Ballmer i efteråret 2011.

"Jeg tror, at vi med end lidt bedre indsats, lidt mere energi, vil gøre entusiasmen hos kunderne stor nok til at sparket det her op på det næste niveau. Og jeg mener, at vi absolut er i stand til at være et stærkt tredje økosystem i smartphone-verdenen," lød det fra topchefen dengang.

Her er det gået galt for Windows Phone

Det er naturligvis altid nemt at se på udviklingen på et specifikt marked i bagklogskabens klare lys.

Det er svært at spå om fremtiden, og smartphone-markedet i særdeleshed har gennemgået så voldsomme forandringer i de seneste år, at det er ekstremt svært at forudsige, hvad der vil ske om tre til fem år fra nu af.

Det er dog alligvel interessant, at alle analysefirmaerne i de daværende rapporter undervurderede Android, som senere har vist sig at være den platform, der for alvor kunne dominere markedet

I Gartner-rapporten fra april 2011 var Android sat til at nå en markedsandel på 49 procent i 2012. Gartners seneste tal viser imidlertid, at Android allerede i tredje kvartal 2012 nåede op på over 72 procent.

Det er en del af forklaringen på, at Windows Phone har haft sværere ved at bide sig fast i markedet, end man oprindeligt vurderede.

En anden forklaringen er, at Nokia som Microsofts trofaste partner har været gennem nogle hårde år og derfor ikke har kunnet løfte Windows Phone, sådan som mange nok havde ventet.

Stadig muligheder for Windows Phone

Selvom markedsandelene endnu er trist læsning for Microsoft og Windows Phone-producenterne, er løbet ikke kørt.

Der er stadig en vis tiltro til, at Windows Phone nok skal blive til noget rent markedsmæssigt.

Lige før jul kom IDC eksempelvis med en forudsigelse om, at Windows Phone i 2016 vil sidde på 11,4 procent af markedet.


Det er næsten det halve af, hvad IDC og Gartner tidligere har vurderet, men det er dog stadig en betydelig markedsandel, hvor det giver mening at fortsætte med at investere i platformen.

Hvis forudsigelsen altså holder.

Med den seneste version af styresystemet, Windows Phone 8, og nye top-smartphones som Nokias Lumia 920 og HTC 8X på markedet er Windows Phone mere interessant end nogensinde.

Spørgsmålet er bare, om det er nok til at nuppe markedsandele fra Android og iOS?

Hvilken fremtid tror du, Windows Phone går i møde?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere