Læs også:
Apples mægtige tablet-imperium kan ramle sammen
iPhone-magien krakelerer: Nu har Nokia chancen
Banker i vejret: Apple sætter ny fantastisk rekord
iPad 3: Derfor gider Apple ikke være innovativ
Efter regnskab: Apple jordens dyreste firma i få timer
ComputerViews: Det måtte vel komme - et knæk på Apple-kurven, der bare er gået op og op i lang tid efterhånden.
Men knækket er faktisk ganske betydeligt, når man nærstuderer Apple-aktiens udvikling over de seneste tre til fire måneder.
Vidste man ikke bedre, kunne man tro, at der var tale om et selskab i krise.
Det kan man dog næppe kalde Apple, men faktisk har de seneste tre til fire måneder ganske hårde for det ellers så succesrige selskab.
Da Apple-aktien lå på sit højeste den 19. september sidste år, lå den på 702 dollars. I går, den 7. januar, blev den handlet til "blot" 523 dollars på Nasdaq-børsen.
Udviklingen ses i figuren til højre, hvor man også kan se, hvordan Apple-aktien klarer sig sammenlignet med Google, Microsoft og Nasdaq-aktierne (mørkegrøn) i det hele taget (klik for stor størrelse).
Sådan går det for Apple
Det var netop i september, at Apple lancerede iPhone 5, og selvom selskabet måneden efter også præsenterede både nye Macs og den nye iPad Mini, har det ikke været nok til at holde aktiekursen oppe.
Tim Cook har ellers leveret imponerende økonomiske resultater i det halvandet år, han har været administrerende direktør i Apple.
På produktsiden har Apple så til gengæld haft et par uheldige sager med blandt andet selskabets egen kort-tjeneste og batteriproblemer i iPhone, ligesom der er gået en del energi til at kæmpe mod Samsung i retten om diverse patent-spørgsmål.
Samtidig møder både iPhone og iPad i stigende grad konkurrence fra Android-produkterne og de nye Windows 8/RT og Windows Phone-produkter.
Hvor er Apples nye monster-hit?
Selvom der går mange rygter om både et Apple-fjernsyn og et Apple-ur, er ingen af delene endnu blevet lanceret.
Der er derfor mange, der mener, at Apple trænger til at forny sig. At selskabet har brug for den der nye dims, der kan få forbrugerne til at gå gadget-amok.
Nu er der så også analytikere, der mener, at Apple er på vej med nye iPhones i andre størrelser og farver. Men det er ikke noget, vi rent faktisk har set noget til endnu fra Apples side.
Alt dette er en del af forklaringen på, hvorfor aktiekursen er faldet så markant over de sneste måneder - og så naturligvis at kurs-stigningen måtte få en ende på et tidspunkt.
Apple stadig et selskab med enorm succes
Selvom Apple-aktien har haft nogle hårde måneder, har Apple stadig masser af succes som selskab.
Den nuværende aktiekurs 523 er lavere, end den kurs 702, der var tilfældet for nogle måneder siden - men stadig betydeligt højere end den kurs 421, der var tilfældet i januar sidste år.
Og Apple tjener også stadig styrtende med penge.
I 2012-regskabet nåede selskabet op på en omsætning på 900 milliarder kroner og en indtjening på 240 milliarder kroner. Det er på alle måder nogle helt vilde resultater, som får konkurrenterne til at blive grønne af misundelse.
Tim Cook blev chief operating officer i 2007 efter at have været en del af Apple siden 1998.
Han afløste Steve Jobs som CEO, mens Jobs var under behandling.
I august 2011 tog Tim Cook permanent over som CEO.
Steve Jobs døde den 5. oktober 2011.
Læs også:
Apples mægtige tablet-imperium kan ramle sammen
iPhone-magien krakelerer: Nu har Nokia chancen
Banker i vejret: Apple sætter ny fantastisk rekord