Artikel top billede

Nu kommer Ubuntu til smartphones - se det her

Den kommende udgave af Ubuntu til smartphones vil kunne køre på en række enheder og kommer med flere interessante funktioner.

Læs også:

Disse hardware-nyheder kan du glæde dig til i 2013

Computerworld News Service: Canonical er på vej med en udgave af Ubuntu til smartphones.

Selskabet har til hensigt at markedsføre styresystemet til smartphones overfor telefonproducenterne og mobilselskaberne som et alternativ til Android.

Ingen teleselskaber eller telefonproducenter har endnu offentliggjort planer om at lancere en Ubuntu-telefon.

Man kan dog godt regne med, at de første Ubuntu-smartphones kommer på markedet sidst i 2013 eller først i 2014, udtaler Canonicals stifter, Mark Shuttleworth, ved en pressekonference, hvor han introducerede det nye mobilstyresystem.

Canonical har før porteret Ubuntu til andet end pc'er og servere. For et år siden lancerede selskabet en udgave ved navn Ubuntu TV, der kan køre på internetfjernsyn, såkaldte smart-tv.

Canonical estimerer, at Ubuntu allerede kører på over 20 millioner desktop-pc'er, og både Asus, Dell, Hewlett-Packard og Lenovo sælger da også computere med Ubuntu præinstalleret.

Med smartphone-udgaven tilbyder Canonical nu ét enkelt styresystem til stort set alle digitale medie-apparater i hjemmet.

Skal være bedre end Android

Ligesom det enormt populære Android er også denne udgave af Ubuntu baseret på open source-styresystemet Linux.

Til forskel fra Android er Ubuntu dog ikke afhængig af Java Virtual Machine, hvilket ifølge Canonical vil øge ydeevnen på smartphones med Ubuntu i forhold til smartphones med Android.

Selskabet fremhæver også Androids problem med fragmentering, hvor de forskellige hardwareproducenter tilbyder hver deres tilpassede udgaver af styresystemet.

Canonical lover at vedligeholde kodebasen til mange forskellige mobilplatforme.

Sådan ser styresystemet ud

Styresystemets design er nyskabende  i og med at hvert hjørne af berøringsskærmen kan bruges til at navigere i systemet.

Svirper man for eksempel tommelfingeren ind over skærmen fra venstre side, får man vist sine apps. Svirper man nedad fra toppen af skærmen, får man søgningsfunktionen frem.

Ubuntu til smartphones vil på udvalgt hardware også gøre det muligt at tilslutte en ekstern skærm i fuld størrelse, så man potentielt kan bruge sin smartphone som desktop-pc.

Styresystemet er kompatibelt med mange Android board support packages (BSP'er), hvilket er samlinger af konfigurations-indstillinger til telefonhardware.

Dermed vil Ubuntu til smartphones være klar til at køre på mange eksisterende chipsæt, der på nuværende tidspunkt kører Android. Det vil endda fungere på både x86- og ARM-baserede processorer.

Video: Sådan fungerer Ubuntu på smartphonen

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Disse hardware-nyheder kan du glæde dig til i 2013




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer