Artikel top billede

Nu kan Instagram sælge dine billeder

Den populære fototjeneste Instagram har fundet en ny indtægtskilde. Fra den 16. januar kan Instagram sælge brugernes billeder - uden at spørge om lov.

Det Facebook-ejede Instagram fortæller nu, at man har retten til at sælge brugernes billeder uden at betale dem eller spørge om tilladelse først. Det kan blive en stor indtægtskilde for fototjenesten, som har mere end 100 millioner brugere. Det er ikke muligt at forhindre, at ens billeder på Instagram bliver solgt. Den eneste mulighed er at slette sin Instagram-konto inden deadline den 16. januar.

Instagram blev solgt til Facebook i foråret 2012 for omkring fem milliarder kroner, selv om firmaet manglede en fungerende forretningsmodel. Det ser ud til, at Facebook nu har fundet ud af, hvordan man skal tjene penge på fototjenesten.

De nye vilkår, der træder i kraft til januar, betyder, at Instagram overtager de permanente rettigheder til at sælge alle offentlige Instagram-billeder til tredjeparter. Det kan gøre tjenesten til verdens største fotobureau.

Det betyder også, at brugernes Instagram-billeder kan blive brugt i annoncer eller reklame-kampagner.

"Instagram er det nye iStockPhoto, bortset fra at de ikke behøver betale dig noget som helst for at bruge dine billeder," skriver en Twitter-bruger ifølge CNET.

Et hotel kunne eksempelvis købe rettighederne til at bruge Instagram-billeder af hotellet på sin egen hjemmeside eller i sit reklame-materiale - uden at Instagram-brugeren, som tog billedet, får betaling for det.

Det ser også ud til, at billeder, som er uploadet efter den 16. januar, fortsat kan sælges, også selv om brugeren sletter sin konto efterfølgende.

I de nye vilkår hedder det blandt andet (her gengivet på originalsproget), at "a business or other entity may pay us to display your... photos... in connection with paid or sponsored content or promotions, without any compensation to you."

Hos Google har man en noget mere restriktiv politik, som ikke tillader selskabet at sælge billeder, der er uploadet til Google+ eller Picasa. Det samme gælder for foto-tjenesten Flickr, der tilhører Yahoo.

Facebook og Instagram har indtil videre ikke selv kommenteret, om man faktisk har tænkt sig at benytte muligheden for at sælge brugernes billeder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere