Artikel top billede

(Foto: gratis /)

Ny topchef: Derfor sagde jeg ja til NetDesign

Interview: Efter 20 år i Columbus IT er NetDesigns nye direktør Steen Hagengaard klar til nye udfordringer. Læs her, hvad Keld Jersild Olsens arvtager forventer af jobbet.

Læs også:
TDC udnævner ny topchef til NetDesign

Topchef: Derfor trækker jeg mig fra Columbus

NetDesigns nye direktør, Steen Hagengaard, får ikke megen tid til at pleje tømmermændene, når det nye år er skudt ind.

Allerede 2. januar sætter han sig i NetDesigns direktørstol, der gennem de seneste måneder er blevet midlertidig varetaget af Eva Berneke, direktør i TDC Erhverv.

Stolen blev ledig efter TDC's nye strategiudmeldinger, der betyder, at NetDesigns salgskorps er blevet flyttet over i TDC Erhverv, hvilket igen betyder, at NetDesign fremadrettet bliver et mere rendyrket konsulenthus med fokus på netværksløsninger.

I den forbindelse valgte TDC og daværende NetDesign-direktør Keld Jersild Olsen nemlig at lade vejene skilles.

Godt øje til NetDesign

Steen Hagengaard, der har en lang fortid i det Kunøe-ejede ERP-hus Columbus IT, fortæller, at han altid har haft et godt øje til NetDesign.

"NetDesign er en rigtig spændende virksomhed. Når man, fra hvor jeg kommer fra i it-branchen, kiggede over på den type løsninger, som NetDesign leverer, har NetDesign altid været et selskab, der har stået for kvalitet og gode leverancer," lyder det fra Steen Hagengaard.

"Samtidig synes jeg, at det er rigtig spændende at komme ind i anden del af it-verdenen end den, jeg kommer fra," fortsætter han. 

Eva Berneke tog kontakten

Steen Hagengaard beskriver sig selv som mere all round-mand end tekniker.

Han forventer på det punkt at blive udfordret i NetDesign.

"I forhold til den verden, jeg kommer fra, er det mere teknisk orienterede løsninger, og på det punkt skal jeg selvfølgelig lære noget."

Selv om også TDC-topchefen Carsten Dilling har en fortid i Columbus IT, og de to kender hinanden derfra, afviser han, at det er herigennem, Steen Hagengaards nye job er kommet i spil.

"Det er NetDesigns bestyrelsesformand, Eva Berneke, der har kontaktet mig, så det er den vej rundt," lyder det fra Steen Hagengaard.

Her er de store udfordringer for NetDesign

Læs også:
TDC udnævner ny topchef til NetDesign

Topchef: Derfor trækker jeg mig fra Columbus

Han fortæller, at han siden sit exit fra Columbus, foruden bestyrelsesarbejde, har brugt en del tid på at være rundt og snakke med folk fra branchen om, hvad der rørte sig af muligheder.

Kæmper med faldende omsætninger

Han har ikke lagt skjul på, at han trods behovet for nye udfordringer, stadig så sig selv i konsulentbranchen.

Med det nye job er der masser af opgaver at tage fat på for NetDesign, der gennem de seneste år har oplevet faldende omsætning.

Senest lykkedes det ikke NetDesign at blive prækvalificeret i et stort statsligt udbud om levering af netværkskomponenter i de næste fire år.

På trods af at blandt andet Netdesign har siddet med ordren de sidste fire år.

"Det bliver en stor udfordring at få kigget ind i hele projekt-konsulentforretningen og få arbejdet med at blive endnu mere effektive, end vi allerede er og få fokus på at udvikle os derhen, hvor markedet er," siger den nye NetDesign-direktør.

Trykker kundernes hænder

"Jeg skal også bruge tid på at sikre, at det tætte samarbejde med TDC Erhverv og TDC Hosting kommer til at fungere," lyder det fra Steen Hagengaard, der også skal ud at trykke hånd det næste stykke tid.

"Jeg vil desuden bruge en del tid på at møde så mange kunder og partnere som muligt for at finde ud af, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre."

Med jobbet følger en pendlertilværelse for Steen Hagengaard, der selv bor i Silkeborg.

"Jeg kommer primært til at arbejde ud fra København og vil i den første periode være rigtig meget i København," siger han.

Den nye NetDesign-direktør understreger dog, at der også skal bruges tid på de 40 procent af NetDesigns medarbejdere, der sidder i Århus.

Læs også:
TDC udnævner ny topchef til NetDesign

Topchef: Derfor trækker jeg mig fra Columbus




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren