Læs også:
Vi kårer Årets It-Fuser 2012 - hvem vil du nominere?
Året 2012 har vanen tro budt på en del it-fusere.
Computerworlds læsere har nu været ved tasterne og indsendt deres kandidater til Årets it-fuser.
Så nu er feltet snævret ind til seks kandidater, som de kan læse mere om på de følgende sider og stemme på ude i boksen til højre for artiklen.
De seks kandidater
Her er årets seks kandidater som Computerworlds læsere har nomineret til årets it-fuser 2012.
- Polsag
- Digital Tinglysning
- Det Digitale Motorregister
- Fælles Medicinkort (FMK)
- Nem-ID hardware løsningen
- Telebranchens CPR-sjusk
Du kan stemme på din kandidat ude til højre, og Computerworld vil senere på måneden offentliggøre "vinderen" af Årets it-fuser 2012.
Afstemningen afsluttes den 20. december ved midnat.
På de følgende sider, kan du få et overblik over de seks kandidater.
Polsag og Digital tinglysning
Polsag
Efter massive forsinkelser og budgetoverskridelser på langt over 100 procent blev Polsag i første halvår af 2012 definitivt lagt i graven.
Dermed kandiderer Polsag-systemet kraftigt til Årets it-fuser. En fadæse, der endte med at koste skatteyderne over 500 millioner kroner.
Projektet, som blev sat i gang i 2003, og løsningen skulle have været et redskab, der kunne spare politiet for en masse manuelt arbejde med indtastning af anmeldelser.
Det strandede projekt betyder reelt, at Politiet i dag stadig må indtaste anmeldelser manuelt, selvom anmeldelserne er ankommet online.
CSC, der skulle have leveret systemet, gik med til at betalte 40 millioner kroner i kompensation og droppe politiets løbende betalingsforpligtelser til en værdi af 96 millioner kroner.
Digital Tinglysning
Den digitale tinglysning blev allerede i 2010 nomineret til prisen som Årets It-fuser af Computerworlds læsere, men måtte se sig slået på målstregen, og var henvist til andenpladsen.
Nu er projektet nomineret igen.
Det hele begyndte i december 2006 med en plan om sætte udviklingen af et digitalt tinglysningssystem til idriftsættelse 1. april 2008. Men forsinkelserne startede allerede i 2007.
Forsinkelser og fejl ved systemet gav ventedtider, som kostede bolighandlende store beløb. Derfor lagde de sag an mod projektets opdragsgiver, Domstolsstyrelsen.
Derfor endte de sidste af systemets dele først med at blive idriftsat i marts 2011. I november virkede systemet, og målet var nået. Ventetiden på tinglysninger var væk. Dog blev der afsat ekstra midler for nyligt.
I kølvandet på it-skandalen har en stribe borgere med videre anlagt en erstatningssag.
Læs mere om hele projektet her: Seks års mareridt: Nu kører it-projekt på skinner
Det Digitale Motorregister og Fælles Medicinkort
Det Digitale Motorregister (DMR)
Projektet fra Skat skulle gøre det danske motorregister papirløst, så bilforhandlere, forsikringsselskaber og myndigheder kunne arbejde digitalt.
Det lykkedes. Men med store budgetoverskridelser, forsinkelser og lanceringsvanskeligheder til følge.
Projektet er senest beskrevet i Digitaliseringsstyrelsens statusrapport over statslige it-projekter. Her beskrives det, at projektet med CSC som leverandør har opnået en budgetoverskridelse på 22 millioner skattekroner.
Ved at sætte et midlertidigt it-system ind som vikar for et manglende opkrævningssystem (Debitormotor), lancerede Skat det digitale motorregister den 6. juni 2012. Seks år forsinket.
Lanceringen blev ramt af en række problemer, som skat selv betegnede som hick-ups.
Fælles Medicinkort (FMK)
Med 200 millioner kroner i ryggen blev det Fælles Medicinkort skubbet i gang for fem år siden. Ifølge Politiken bliver it-projektet lanceret i slutningen af 2013, og det bliver dermed to år forsinket.
Ideen bag det Fælles Medicinkort er, at de danske borgere med FMK skal undgå fejlmedicinering.
Medicinkortet er groft sagt bygget op omkring en central database hos Lægemiddelstyrelsen, som indeholder alle medicinoplysninger om alle danskeres aktuelle medicinering såsom navnet på piller og dosis.
Ved brugen af det Fælles Medicinkort er det så meningen, at læger og siden hen andet sundhedspersonale skal kunne tilgå den enkelte patients medicin-historik for at undgå fejlmedicinering.
Medicinsystemet er i drift i dele af landet, men det er altså langt fra alle regioner, der er med i ordningen endnu.
NemID-hardware og CPR-sjusk
Nem-ID hardware-løsningen
22. november blev det muligt for borgerne at investerere 350 kroner i et alternativ til det kendte og udskældte NemID-nøglekort.
Det dyrbare alternativ kan dog ikke bruges til netbank, fordi bankerne ikke understøtter løsningen.
Dermed halter den hardware-løsningen efter det gratis NemID-nøglekort.
Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er løsningen henvendt mod de brugere, der ofte logger på fra den samme computer eller for brugere, der har svært ved at håndtere nøglekortet, for eksempel på grund af et fysisk handicap.
NemID-leverandøren DanID/Nets forventer, at det er et begrænset antal brugere, der vil tage hardware-løsningen i brug.
Telebranchens CPR-sjusk
Fem minutter.
Så kort tid skulle to it-studerende i maj bruge på at trække cpr-numre ud af flere af telebranchens bestillingsportaler.
It-ordføreren fra regeringspartiet Socialdemokraterne, Trine Bramsen, fik et hak i nødden af tidligere Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn (SF), da hun fremlagde et forslag om at fratage sendefrekvenserne for de virksomheder, der ikke havde sikkerheden i orden.
Teleselskaberne lovede bod og bedring, men i november blev det igen påvist, at hullerne langt fra var lukkede.
Trine Bramsen kom igen på banen med nøjagtigt samme forslag, og denne gang blev der lyttet. Erhvervs- og Vækstministeren hed denne gang Anette Vilhelmsen (SF), og hun bad sine embedsmænd undersøge mulighederne for at skærpe sanktionerne.
Sagen ligger nu ved Økonomi- og Indenrigsministeriet.