Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Sex.dk-ejer har tidligere været anklaget for fup og rocker-forbindelser

Direktøren for den hacker-ramte datingside Sex.dk har været beskyldt for at lave telefup og drive tyske porno-sider i samarbejde med en dansk top-rocker.

Den hacker-ramte datingside Sex.dk afviser, at den har lavet fusk med de kvindelige profiler på siden.

Men Stig Tolboe, der er direktør og medejer af firmaet bag Sex.dk, har tidligere været under beskyldning for at lave sex-relaterede fuptjenester samt drive tyske pornosider i samarbejde med den prominente rocker Michael "Kokken" Rosenvold, der i dag er præsident for Bandidos i Danmark.

Det fremgår af en en ældre artikel fra dagbladet BT.

Tysk porno med rocker

Ifølge artiklen drev Stig Tolboes virksomhed tilbage i 2003 en række tyske sex-hjemmesider i samarbejde med Bandidos-rockerens firma MG International.

Det drejer sig blandt om to hardcore sex-hjemmesider ved navn www.geile-frauen69.de og www.sexzugang.de. 

Herudover har Stig Tolboes firma Tele Team Works, der ifølge BT er et telesexfirma, fået stribevis af klager fra tyske forbrugere, der hævder, at de blev faktureret for tele-ydelser, som de aldrig havde benyttet sig af.

Sex.dk-ejeren har desuden stået bag en anden skandaleramt tele-tjeneste ved navn Call It, der ifølge BT ligeledes har været under anklage for at udsende fupregninger.

Sex.dk: Brugerne kan være trygge
Men Bo Jacobsen, der er pressekontakt for Stig Tolboes aktuelle firma Team Workers, afviser, at virksomhedens kunder på grund af det nylige datalæk og Stig Tolboes historik bør føle sig utrygge. 

"Vi kan stå 100 procent inde for, det vi laver. Vi har aldrig snydt nogen, vi håndterer ikke selv kortoplysninger, og vi har ingen automatisk fornyelse af abonnementer," siger han. 

Han påpeger desuden, at Stig Tolboe aldrig blev dømt for de beskyldninger, der blev rettet mod hans virksomheder. 

Bo Jacobsen afviser ligeledes, at Bandidos-præsidenten Michael Rosenvold er involveret i Team Workers eller driften af Sex.dk

"Han har ingen ejerindflydelse, han er ikke ansat, han opholder sig ikke i virksomheden. Han har ingen indflydelse," siger Bo Jacobsen. 

Ud over sex.dk driver Team Workers også en lang række andre hjemmesider. Heriblandt porno.dk, sexdating.dk, vvs.dk, motorcykler.dk og rejser.dk.

Læs også:
 

Sex.dk afviser dating-fusk med kvindeprofiler 

Identiteten på danske sex-datere afsløret på grund af dårlige kodeord

Top 10: Så absurd fantasiløse er danskernes kodeord

Datingsitet Sex.dk efter angreb: Brugernavne kan være misbrugt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere