Artikel top billede

Klog på tre minutter: Alt hvad du behøver vide om DLNA

Streaming er ikke bare streaming. Der findes masser af forskellige standarder. Heldigvis dominerer én, nemlig DLNA. Her får du på få minutter, alt hvad du har brug for at vide om DLNA.

Hvis du nogensinde har forsøgt at streame musik eller film fra det ene til det andet sted derhjemme - for eksempel fra din bærbar eller smartphone til dit HD-tv - så ved du, at det ikke er helt ligetil.

Ville det ikke være en hel del enklere, hvis der var standarder for den slags?

Det viser sig, at der på en måde er standardisering på området. I det mindste findes der en dominerende standard, som gør det muligt for digitale apparater at tale med hinanden med det formål at streame lyd og video rundt i hjemmenetværket.

Den standard hedder DLNA, der er en forkortelse af Digital Living Network Alliance.

DLNA-certificeret

DLNA er egentlig mere en brancheorganisation, end det er en standard. Sony var for ni år siden den primære drivkraft bag stiftelsen af denne nonprofit-organisation, som nu har 20-30 såkaldte promoter-medlemmer og næsten 200 bidragende medlemmer.

Promoter-medlemmer - de store drenge - inkluderer selskaber som Microsoft, AT&T, Comcast, Motorola, Intel, Hewlett-Packard, Dolby, Samsung og Verizon. Hvem er påfaldende fraværende på listen? Apple.

Apple bruger selvfølgelig sine egne protokoller til opdagelse af enheder og til streaming. Så når nogen skriver "understøtter DLNA," betyder det egentlig "DLNA-certificeret."

Organisationen DLNA etablerede nogle standarder for, hvordan kompatible enheder opdages i et hjemmenetværk, hvordan de styrer hinanden og hvordan de kommunikerer.

Går man ind i Video-menuen på sin PlayStation 3 og vælger Search for Media Servers, så bruger den netværksarkitekturen Universal Plug and Play (UPnP) til at søge efter enheder på netværket, der i bund og grund rækker hånden op og siger "Hey! Vi taler det samme sprog."

Hvad er det og hvad er det ikke?

Hvad vil det sige at være DLNA-certificeret? Det er desværre her, det bliver lidt forvirrende. Der er forskellige klasser af DLNA-produkter.

Én klasse kalder DLNA for digital media servers (DMS). Det kan være ens pc, som har det indhold liggende, man ønsker at streame.

En anden klasse kalder DLNA for digital media renderers (DMR). Det kan for eksempel være et HD-tv, der afspiller lyd, video eller billeder.

En tredje klasse kalder DLNA for digital media controllers (DMC). De fungerer som en færdselsbetjent, der finder serveren og fortæller den, hvor datatrafikken skal sendes hen. Man kan for eksempel bruge sin telefon til at finde en film på sin netværks-tilsluttede harddisk (NAS) og sørge for, at den bliver afspillet på tv'et. Her fungerer telefonen som controller.

Mange apparater kan dog i dag udfylde flere forskellige roller: En tablet kan fungere både som server, controller og afspiller.

Hvis dine produkter er DLNA-certificerede, så skulle de være i stand til at finde hinanden i dit hjemmenetværk og sende musik, film og billeder til hinanden. Det er dog også stort set det eneste, DLNA garanterer.

Det er også meningen, at de forskellige enheder i netværket skal kunne fortælle hinanden, hvilke filformater de hver især understøtter, men det fungerer ikke altid efter hensigten.

Ligeledes er det ikke ualmindeligt, at visse apparater stadig viser musik eller film, der ellers er blevet slettet, eller at de ikke er i stand til at finde netop tilføjede filer. Den slags problemer opstår, fordi det pågældende apparat endnu ikke har opdateret sit indeks.

DLNA kræver heller ikke, at der bruges nogen specifik grænseflade. Det betyder, at forskellige enheder sandsynligvis præsenterer musik og film på forskellige måder, hvilket kan være forvirrende og irriterende.

Du skal dog ikke lade dig skræmme. DLNA-certificerede produkter fungerer som regel ganske udmærket sammen og gør det muligt at streame mediefiler rundt i hjemmenetværket uden nogen kompliceret opsætning. 

Sådan finder du DLNA-enheder og -software

Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at der findes alt for mange DLNA-certificerede produkter.

Det kan godt være, de hver især har deres fejl, men DLNA-programmet har generelt være en enorm succes. I løbet af årene er det blevet certificeret rundt regnet 10.000 produkter.

På DLNA's websted er der en side, hvor man kan søge efter produkter. Det kan være en hjælp til at finde det rette produkt.

Den version af Windows Media Player, der følger med Windows 7 og Windows 8, understøtter DLNA. Den kan streame til DLNA-enheder, styre dem med funktionen Afspil til og fjernstyres af andre DLNA-certificerede controllere.

På Mac er der ikke nogen indbygget understøttelse, men det er alligevel muligt at anvende velansete programmer såsom Twonky.

En app såsom media:connect kan føje DLNA-understøttelse til iPhone og iPad. Mange Android-telefoner er i forvejen DLNA-certificerede.

For ikke at gøre det for let kræver DLNA's side til produktsøgning, at man angiver modelnummer, men hvis du slår din telefon eller tablet op på producentens websted, vil her ofte stå, om den er DLNA-certificeret. I Google Play er der mange DLNA-relaterede apps.

ComON's "Klog på tre minutter" fortæller dig på få minutter, alt hvad du egentlig behøver vide om en teknologi.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere