Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Dansk rival slår Netdesign i Danmarks største netværksaftale

NetDesign står tilbage som den store taber efter kæmpe netværksudbud, der sikrer dansk rival enesejr og stor millionordre med staten. En anden kæmpe er også ude.

Læs også:

Topchef Keld Jersild Olsen færdig i NetDesign - medarbejdere fyres.

TDC: Her er planen med Netdesign og TDC Hosting.

TDC: Sådan vil nyt NetDesign tæske konkurrenterne.

Tag med på køretur i it-branchens fedeste Mercedes.

Konkurrenter jubler: Nu tager vi NetDesigns kunder.

Hos Axcess respekterer alle forstyr-mig-ej-anden.

Glæden var stor, da netværksgiganten NetDesign i 2008 vandt en kæmpe-ordre om enelevering af Cisco-netværkskomponenter til staten.

"Aftalen med staten er udover at være et kvalitetsstempel til NetDesign også med til at understrege vores ledende position på det danske marked for netværksløsninger," lød det i en pressemeddelelse fra daværende NetDesign-direktør, Peter Rafn.

Men nu, efter i fire år at have siddet alene på Cisco-netværksdelen til staten, mens konkurrenterne Atea og Axcess leverede den mindre HP-del, er festen slut.

Det gælder også for Atea.

For Moderniseringsstyrelsen har netop offentliggjort, at det bliver Axcess, der bliver statens eneleverandør af netværkskomponenter i de næste to år, begyndende fra 1. januar 2013. Herudover er der mulighed for to års forlængelse.

Ifølge en pressemeddelelse fra Moderniseringsstyrelsen, er det prisen, der har været afgørende.

Dermed er der grund til at lade champagnepropperne springe hos netværksforhandleren Axess.

Trecifret millionværdi

Ifølge Axcess direktør, Stig Abildsø, har kontrakten en værdi af intet mindre end 280 millioner kroner.

"Det betyder rigtig meget for os, for det er trods alt nok den største kontrakt på netværksudstyr herhjemme. Selvfølgelig har kampen været hård, for det er en kontrakt, alle gerne vil have, og den giver adgang til en masse store kunder," lyder det fra en glad Stig Abildsø.

Det er dog først den 10. december, at Stig Abildsø kan løfte armene endeligt i vejret. Indtil da er udbuddet i en såkaldt "stand still"-periode, hvor det blandt andet er muligt for konkurrenter at klage over valget.

Går alt igennem, kommer Axcess til at opruste på medarbejderfronten.

"Vi har selvfølgelig allerede et team, der håndterer offentlige kunder, men vi bliver nødt til at udvide staben, både i forhold til ordrehåndtering, salg og konsulentarbejde," udtaler Stig Abildsø.

Kæmpe-slag for Netdesign

Tabet af den store ordre må siges at være et slag i ansigtet på NetDesign, der for nylig har sagt farvel til direktør Keld Jersild Olsen i forbindelse med, at netværksvirksomheden bliver knyttet tættere til sit moderselskab TDC.

Netop Axcess-direktør Stig Abildsø var i forbindelse med Netdesigns tættere bånd til moderselskabet TDC ikke bleg for at udtale, at han opfattede det som en svækkelse af ærkerivalen NetDesign.

Stig Abildsø mente, at der nu var en konkurrent mindre på markedet.  

Tre bud blev ikke prækvalificeret

Selv om Statens Indkøb forventede at prækvalificere fem tilbudsgivere, endte kun tre med at komme igennem nåleøjet.

Det skriver cedi.dk.

Igennem nåleøjet slap Axcess, Atea samt netværksvirksomheden Eltel, der bød i et konsortium med forhandleren Comm2ig.

Ifølge Computerworlds oplysninger lykkedes det ikke NetDesign af blive prækvalificeret.

Netværksgiganten må altså siges at være på noget af en deroute fra rollen som fireårig storleverandør til ikke en gang at blive prækvalificeret.

Computerworld erfarer, at også HP og KMD i et konsortium med Conscia har været inde og snuse til udbuddet.

Statslige institutioner er forpligtet til at købe gennem netværkskomponentaftalen, mens det er frivilligt for kommuner, regioner og selvejende institutioner at tilslutte sig indkøbsaftalen.

Statens Indkøb blev dannet i 2006, da den daværende regering besluttede at effektivisere statslige myndigheders indkøb.

Læs også:

Topchef Keld Jersild Olsen færdig i NetDesign - medarbejdere fyres.

TDC: Her er planen med Netdesign og TDC Hosting.

TDC: Sådan vil nyt NetDesign tæske konkurrenterne.

Tag med på køretur i it-branchens fedeste Mercedes.

Konkurrenter jubler: Nu tager vi NetDesigns kunder.

Hos Axcess respekterer alle forstyr-mig-ej-anden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis