Artikel top billede

Derfor har it-efterforskere særligt kig på smartphones

Den teknologiske udvikling betyder, at it-efterforskere kigger med lup på særligt it-redskab.

Smartphones.

Det er blevet it-jægernes nye våben mod habit-banditterne, når Forensic IT skal fælde svindlere i alle afskygninger.

Hos KPMG´s enhed for it-efterforskning, KPMG Forensic Technology Services, oplyser senior manager Kasper Carøe, at den øgede it-mobilitet spiller ind på, hvad efterforskerne kigger på.

"For nogle år siden spillede telefonen ikke så stor en rolle, hvor vi måske ledte efter nogle sms'er og lignende. Det er helt anderledes i dag," fortæller han.

I det hele taget følger Forensic IT - eller it-efterforskning om man vil - med den teknologiske udvikling. Så når eksempelvis sociale medier vinder frem, så ses der naturligvis også på det.

It spiller altid en rolle

En anden altoverskyggende trend, er i følge Kasper Carøe, at Forensic IT i modsætning til tidligere er et "must" i al efterforskning.

"Tidligere pillede vi blå mapper ned fra hylder under undersøgelser. Det gør vi stadig, men nu er det mere reglen end undtagelsen, at vi har Forensic IT med," forklarer han.

Kasper Carøe forklarer, at forensic-folk kigger på et hav af ting for at fælde svindlere eller snydere.

Typisk er tilgangen, at se på mistanken og derudfra tjekke it-spor, der kan be - eller afkræfte udsagn eller lignende i en sag.

"Eksempelvis hvis en person siger, at han aldrig har set et notat eller lignende. Men at det kan påvises via it-spor, så kan det være med til at bygge en sag op," forklarer han.

Men der er sjældent tale om, at KPMG´s afdeling ligefrem støvsuger al data i en virksomhed og derudfra mere eller mindre blindt gennemgår data.

"Dertil er datamængderne alt for store," siger Kasper Carøe.

KPMG Forensic Technology Services er ligeså lukket som alle andre lignende forensic-afdelinger, hvor diskretion vogtes over, som var det det rene guld.

Dog vil Kasper Carøe gerne oplyse, at afdelingen har specialudviklet software og hardware, som det bruger som faste redskaber i deres arbejde.

Det hjælper blandt andet med at finde lige præcis de informationer og it-spor frem, som der skal bruges i de konkrete sager.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere