Artikel top billede

Vi kårer Årets It-Fuser 2012 - hvem vil du nominere?

Vær med til at kåre Årets It-Fuser 2012. Læs her, hvordan du deltager.

Læs også:
It-fuseren 2010: Vi takker for prisen

Her er Årets it-fuser 2011

Nej nej nej.

Med hovedrysten, skræk og rædsel har du sikkert læst flere historier om nedsmeltede projekter og produkter i it-branchen anno 2012.

Nu er det blevet tid til at finde den absolut mest håbløse historie, og du kan være med til at bestemme, hvem, der skal stå øverst på podiet som vinder af Årets it-fuser.

Grib derfor første og bedste tastatur, tablet eller smartphone og send os forslag til årets mest håbløse kandidater.

En skat fuser ud

Sidste år gik prisen til regeringens Smartphone-skat, og i 2010 var det DanID, der med sin login-løsning NemID fik den tvivlsomme ære at blive årets it-fuser.

Men det store spørgsmål er, hvem skal det være i år?

For at give dig inspiration har vi på redaktionen samlet en lille buket visne tidsler over mulige kandidater til prisen.

Polsag: Gigant-brøler til over halv milliard
Efter massive forsinkelser og budgetoverskridelser på langt over 100 procent blev Polsag i første halvår definitivt lagt i graven.

Dermed kandiderer Polsag kraftigt til årets it-fuser. En fadæse, der endte med at koste skatteyderne over 500 millioner kroner.

Projektet, som blev sat i gang i 2003, skulle have været et redskab, der kunne spare politiet for en masse manuelt arbejde med indtastning af anmeldelser.

Det strandede projekt betyder reelt, at politiet i dag stadig må indtaste anmeldelser manuelt, selvom anmeldelserne er ankommet online.

CSC, der skulle have leveret systemet, gik med til at betalte 40 millioner kroner i kompensation og droppe politiets løbende betalingsforpligtelser til en værdi af 96 millioner kroner.

Telebranchens sjusk med CPR-Numre

5 minutter.

Så kort tid skulle to it-studerende i maj bruge på at trække cpr-numre ud af flere af telebranchens bestillingsportaler.

It-ordføreren fra regeringspartiet Socialdemokraterne, Trine Bramsen, fik et hak i nødden af tidligere Erhvers- og Vækstminister Ole Sohn (SF), da hun fremsagde sit forslag om at fratage sendefrekvenserne, for de virksomheder, der ikke havde sikkerheden i orden.

Teleselskaberne lovede bod og bedring, men i november blev det igen påvist, at hullerne langt fra var lukkede.

Trine Bramsen kom igen på banen med nøjagtigt samme forslag, og denne gang blev der lyttet. Erhvervs- og Vækstminister Anette Vilhelmsen (SF) bad nemlig hendes embedsmænd undersøge mulighederne for at skærpe sanktionerne.

Sagen ligger nu ved Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det knap så fremragende Apple kort

Der spares ikke på superlativerne, når giganten Apple afholder sine berømte keynotes.

"Amazing", "incredible" og "great" er bare nogle ord Apple beskrev deres egen kort-tjeneste med. Nu skulle det være slut med at benytte konkurrenten Google's kort-tjeneste.

Men det gik ikke helt som planlagt. Mange brugere lagde til stor morskab flere forskellige billeder op fra den nye kort-tjenestes noget fejlagtige gengivelse af virkeligheden.

Det skrottede Google Maps havde ellers været den foretrukne og forud-installerede kort-tjeneste i Apples mobile-styresystem iOS siden allerførste version.

Efter introduktionen af det noget kiksede Apple Maps, gik Apple-chefen Tim Cook direkte ud og undskyldte, og opfordrede brugerne til at benytte konkurrenternes tjenester.

Dette er et eksempel på en kandidat til Årets it-fuser fra det store udland.

Sådan nominerer du en kandidat

Det er i sidste ende helt op til dig som Computerworld-læser at bestemme, om ovenstående kandidater eller et helt andet produkt eller projekt, der skal tage vanæren med en nominering til Årets it-fuser.

Mulighederne for at nominere årets it-fuser er mange - og måden er simpel.

Du nominerer din egen kandidat eller et af ovenstående forslag til Årets It-Fuser 2011 ved enten at skrive i kommentarfeltet under artiklen eller ved at sende en mail til Computerworlds redaktion.

Du er meget velkommen til at begrunde din nominering.

Læs Computerworlds debatregler

Læs også:
It-fuseren 2010: Vi takker for prisen

Her er Årets it-fuser 2011




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere