1. Købeguide: Sådan vælger du det rigtige spejlreflekskamera
Som professionel eller entusiastisk amatørfotograf kan man ikke undvære et digitalt spejlreflekskamera, også kaldet et DSLR.
De er hurtigere til at tage billeder, de giver flere indstillingsmuligheder og billedkvaliteten er bedre end med selv de dyreste digitale lommekameraer. Men vigtigst af alt kan objektivet skiftes.
På grund af en række innovationer for nylig er de digitale spejlreflekskameraer også ved at blive mere populære til hverdagsbrug.
Mange nye DSLR'er har indbygget forudindstillede optagetilstande, brugervenlige grænseflader, hjælpsom vejledningstilstand og et mere kompakt design.
Man kan i dag finde gode DSLR'er til under 6.000 kroner.
Det er dog stadig en betydelig investering at købe et digitalt spejlreflekskamera, så det er afgørende at vælge det rette kamera. Derfor har vi her samlet en række gode råd til køb af nyt DSLR. Vi anbefaler også nogle af de nyeste modeller.
Forstå det grundlæggende
Her får du en gennemgang af de vigtigste ting at overveje, før du går ud og køber et DSLR.
Myten om megapixel: Et højt antal megapixel giver ikke nødvendigvis en bedre billedkvalitet. Mange megapixel giver dog mere råderum med hensyn til at beskære billedet eller lave forstørrelser.
I dag er de fleste digitalkameraer på mindst 10 megapixel, hvilket faktisk skyder en hel del over målet for den almindelige hverdagsfotograf.
Et billede på fem megapixel er rimeligt til at lave et skarpt print på 20 x 25 centimeter.
Et billede på otte megapixel giver et skarpt print på 28 x 35 centimeter. Et billede på 10 megapixel kan give et acceptabelt print på op til 33 x 48 centimeter, selvom det her kan miste lidt af detaljegraden.
Et billede på 13 megapixel ser godt ud i et print på 33 x 48 centimeter og kan faktisk presses helt op i 41 x 61 centimeter.
Mange DSLR'er er langt over 13 megapixel og giver således fine kreative muligheder for at beskære, lave udsnit af detaljer eller printe sine billeder som plakater. Men vær opmærksom på, at de mange megapixel også betyder større filer, som således fylder mere på kameraets hukommelseskort og på din computers harddisk.
2. Nybegynder? Gå efter et billigt kamera
Vær opmærksom på sensorens størrelse: Kameraer med større billedsensor og bedre objektiver tager alt andet lige bedre billeder uanset antallet af megapixel.
Det er kort sagt derfor, DSLR'er kan tage så fantastiske billeder.
Hvis du ikke har mulighed for at få et kamera i hånden, før du beslutter, om du køber det eller ej, så sørg i det mindste for at undersøge sensorens størrelse og sammenlign med andre kameraer, du overvejer at købe.
Du vil i den forbindelse støde på begreber såsom CCD og CMOS. Det er de to mest almindelige sensortyper. Med hensyn til sensorernes størrelser vil du støde på begreber såsom Four-thirds og Micro four-thirds, APS-C samt full-frame.
Gå fornuftigt til værks: Et DSLR koster fra cirka 2.500 kroner til langt op i de femcifrede beløb. Hvis du er ny i forhold til at bruge et DLSR, så gå efter et kamera, der koster under 6.000 kroner.
De har forudindstillede optagetilstande, du kan bruge til at tage fine billeder, imens du lærer at mestre de manuelle indstillinger, og billedkvaliteten er stadig langt bedre, end hvad et lommekamera kan præstere.
Hvis du senere beslutter dig for at opgradere til et dyrere kamera, kan du købe et, der kan bruge de samme objektiver og det samme tilbehør.
Kun kamerahuset: Ofte er det med et DLSR muligt at nøjes med at købe kamerahuset.
Det betyder, at du er nødt at have eller købe kompatible objektiver for at komme til at tage billeder.
Mange - især billigere modeller - kan dog også købes som et kit, der inkluderer ét eller flere objektiver af en nogenlunde kvalitet.
Sådanne kit-objektiver er dog som regel relativt langsomme, hvilket betyder, at du kan få svært ved at tage skarpe billeder, hvis du ikke bruger blitz, når motivet er i bevægelse, eller der er dårlige lysforhold. Så hvis du regner med at tage mange billeder indendørs, bør du overveje at investere i et hurtigere objektiv.
3. Derfor er valget af objektiv vigtigt
Hvis du regner med at få brug for forskellige objektiver til forskellige situationer (et zoomobjektiv, et makroobjektiv eller måske endda et objektiv med fiskeøjeeffekt), er udvalget af objektiver mindst lige så afgørende som kamerahusets specifikationer, når du overvejer, hvilket kamera du skal købe.
Hvis kit-objektivet ikke ville være til megen nytte for dig, kan det som regel bedre betale sig at købe kamerahuset alene og investere i de objektiver, du virkelig får brug for.
De vigtigste specifikationer
Når du har besluttet dig for de grundlæggende ting, såsom antallet af megapixel og billedsensorens størrelse, bør udvalget allerede være snævret ind til noget, der er til at håndtere.
Herefter bør du basere din beslutning med udgangspunkt i følgende specifikationer.
Billedstabilisering: Selv om du måske mener, at du bestemt ikke ryster på hænderne, kan det være meget svært at undgå uskarpe billeder - især i svag belysning og indendørs i situationer, hvor du ikke vil bruge blitz.
Her er lukkeren nødt til at være åben i længere tid for at give en ordentlig eksponering. Og jo længere den er åben, des mere udsat er billedet for rystelser af kameraet eller bevægelser i motivet.
For at imødegå disse problemer tilbyder mange kameraproducenter både kameraer og objektiver med indbygget billedstabilisering. Der er dog forskellige tilgange til billedstabilisering, der hver især har fordele og ulemper:
1. Optisk stabilisering: Bruges i kompaktkameraer og såvel digitale som analoge spejlreflekskameraer og er den mest udbredte metode til billedstabilisering. Optisk stabilisering bruger gyroskoper i kameraet eller objektivet til at opdage rystelser, som modvirkes ved at justere placeringen af optikken. I DSLR'er sidder mekanismen i objektivet.
2. Sensorstabilisering: Denne teknologi fungerer meget ligesom optisk stabilisering. Men her sidder stabiliseringsmekanismen i kamerahuset frem for i objektivet, da det er placeringen af sensoren, der justeres for at modvirke rystelser. Sensorstabilisering er også tilgængelig i visse lommekameraer, men er mere udbredt i DSLR'er.
3. Digital stabilisering: Til forskel fra optisk og sensorstabilisering, som faktisk stabiliserer billedet, mens det bliver taget, så forsøger digital stabilisering at gøre et billede skarpere ved blot at justere kameraets indstillinger eller ved at ændre i billedet, efter det er taget.
Der er flere forskellige tilgange til digital billedstabilisering. En af de mest fornuftige er såkaldt intelligent ISO.
Denne funktion bruges primært i lommekameraer til automatisk at forøge ISO eller lysfølsomheden, når billedsensoren opdager et motiv i bevægelse.
Det resulterer i, at kameraet kan anvende en højere lukkehastighed og derved minimere sløring. En høj ISO-indstilling kan dog - især med mindre sensorer - give mere grynede billeder.
4. Søger og skærm skal være i orden
Søger: Der findes tre forskellige typer søgere: Optiske søgere, elektroniske søgere og LCD-skærm med visning i realtid.
De fleste aktuelle DSLR'er har LCD-skærm ud over en rigtig søger. Under evalueringen af et kamera skal du holde øje med, om søgeren er lysstærk, hvor meget den viser af motivet og om fokuseringsskærmen er klar.
• 1. LCD-skærm: Visning i realtid af motivet på skærmen er især nyttig i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at sætte kameraet for øjet, for eksempel hvis man holder kameraet over hovedet eller helt nede ved jorden.
Selv hvis skærmen ikke kan drejes eller tippes, gør visning i realtid på skærmen det mere afslappende at tage billeder med kameraet placeret på stativ.
Desværre kan genskin og refleksioner i LCD-skærme betyde, at det i stærkt solskin vil være svært eller direkte umuligt at se billedet. Desuden er de fleste spejlreflekskameraer nødt til at flytte spejlet under visning i realtid af motivet på skærmen.
Det betyder, at kameraet mister sin mulighed for autofokus. For at beregne fokus skal den analysere det billede, den ser (Sonys SLT-A57 og SLT-A77 løser problemet ved brug af et enkelt semitransparent spejl). Det tager meget længere tid end normal autofokus, hvilket du må tage højde for, når du bruger LCD-skærmen som søger.
• 2. Optisk søger: Optiske søgere på DLSR'er viser nøjagtigt, hvad objektivet ser, men ofte med en lille beskæring i kanterne.
De foretrækkes af professionelle fotografer, da de har samme dynamikområde som det menneskelige øje og ingen forsinkelse.
Det kan dog føles, som om man ser gennem en tunnel. De optiske søgere på dyrere kameraer er oftest af bedre kvalitet.
• 3. Elektronisk søger: Denne form for søger findes på mange kompaktkameraer med udskifteligt objektiv og fylder fysisk set mindre, så de giver mulighed for mindre og lettere kameraer.
De er egentlig små elektroniske projektorer, og billedet, de viser, kan derfor være af ret lav opløsning.
De viser heller ikke hele dynamikområdet, hvilket kan være hæmmende for kreative beslutninger om for eksempel eksponeringen af et motiv. De har også en let forsinkelse i visningen, hvilket kan være uacceptabelt for sportsfotografer.
Fordelen er dog den, at de kan vise oplysninger henover billeder og forhåndsvise, hvordan billedet vil se ud med forskellige indstillinger for eksempelvis blænde, lukker og ISO.
5. Indbygget eller ekstern blitz?
Blitz: Sørg for at undersøge, hvilken type blitz kameraet har, og hvor stor kontrol du har over blitzindstillingerne.
Visse DLSR'er har en lille indbygget blitz, nogle har en hot shoe - der gør det muligt at montere en ekstern blitz på kameraet - mens andre har begge dele.
Hvis et kamera har monterings-mulighed, men ingen indbygget blitz, så undersøg om der inkluderes en ekstern blitz som del af et kit, eller om du er nødt til at købe en separat.
Det kan være meget nyttigt, hvis der er indbygget blitz, men den vil ikke være lige så god som en ekstern blitz.
Hvis du regner med at bruge dit DLSR til fotografering i hverdagen eller på rejser, så vil det være ekstremt praktisk med en indbygget blitz.
Hvis du er en avanceret fotograf, som har brug for blitz af høj kvalitet - og størrelsen og vægten af din bagage kommer i anden række - så gør som de professionelle og vælg et kamera med hot shoe.
På den måde har du mulighed for montering af ekstern blitz, der kan kaste lyset bredere og længere end nogen indbygget blitz og give et mere behageligt lys.
En ekstern blitz er også placeret højere end objektivet, hvilket hjælper til at reducere forekomsten af røde øjne. (Glem alt om at bruge kameraets funktion til reduktion af røde øjne - den vil være mere irriterende end brugbar.)
Indirekte lys giver bedre foto
Visse eksterne blitz vil endda kunne vippes, så du kan kaste lyset tilbage fra loft eller væg for at give et mere diffust og naturligt lys. Sidst men ikke mindst vil en ekstern blitz heller ikke dræne kameraets batteri, da det bruger sit eget batteri.
Sørg for, at det kamera, du køber, giver hurtig adgang til forskellige blitztilstande heriblandt Tændt (hvilket gennemtvinger anvendelsen af blitz, selvom kameraet bedømmer, at der er tilstrækkelige lysforhold - det er nyttigt i situationer med modlys), Slukket (for at forhindre anvendelsen af blitz, selv under dårlige lysforhold) og langsom synkronisering (også kaldet slow sync eller nattilstand).
Denne sidste tilstand er især brugbar, da kameraet her indstilles til at bruge en lavere lukkerhastighed sammen med blitzen, for at forhindre at detaljer i baggrunden udvaskes.
Hvis du ikke kan finde denne tilstand i blitzindstillingerne, så tag et kig under kameraets præprogrammerede tilstande. Visse modeller gør det muligt at indstille, hvad der er det vigtigste aspekt af et motiv og vil derefter lige netop levere nok blitz til at lyse denne del af motivet op.
6. Autofokus, størrelse samt sensorsnavs
Autofokus: I løbet af din evaluering kommer du nok til at læse en masse om forskellige systemer til autofokus. Her vil du nok bide mærke i, at visse systemer har flere "punkter" end andre.
Det betyder blot, at de kan fokusere på flere dele af motivet samtidigt.
Jo flere punkter, des bedre. Autofokus-mekanismens hastighed er dog mindst lige så vigtig.
Der er ikke samme forsinkelse i lukkeren med et digitalt spejlreflekskamera som med mange lommekameraer.
Alligevel er det ikke alle DSLR'er, der har en lige hurtig autofokus. Så hvis du har mulighed for at få et DSLR i hænderne, før du køber, så undersøg om du er tilfreds med, hvor hurtigt dets autofokus er.
Kontinuerlig autofokus er en praktisk funktion, hvis man fotograferer motiver i bevægelse.
Visse nye DSLR'er tilbyder også kontinuerlig autofokus under videooptagelse. Her skal man dog være opmærksom på, at lyden af objektivets konstante justering af fokus kan komme med på optagelsen, hvis man ikke anvender en ekstern mikrofon.
Størrelse: Et DSLR i fuld størrelse er en hel del større og tungere end et lommekamera, så det er vigtigt, at ergonomien er i orden.
Kameraet skal være nogenlunde komfortabelt for dig at holde. Hvis alle digitale spejlreflekskameraer, du får i hænderne, er alt for store og tunge, så kan du i stedet overveje at købe et kompaktkamera med udskifteligt objektiv.
Her er selve kamerahuset ofte ikke større end et lommekamera.
Støv og snavs: Hvis du regner med, at du ofte kommer til at skifte objektiv, så kig efter et kamera med en indbygget mekanisme til automatisk rensning af sensoren.
Det hjælper til at holde billedsensoren fri for støv og snavs, der kan være synlig på billedet.
Hvis du bruger dit kamera meget udendørs i mere barske omgivelser, så kan du dog alligevel få brug for manuelt at rense kameraet inden i.
7. Vær opmærksom på filformater
Filformater: DSLR'er kan tage billeder i RAW-format, hvilket giver filer, der ikke er komprimerede. Det giver størst muligt råderum med hensyn til efterbehandling af dine billeder.
Hvis dit nye kamera først lige er kommet på markedet, kan du dog risikere at måtte vente et stykke tid, før billedbehandlings-programmerne fra tredjeparter såsom Adobe og Apple understøtter kameraets RAW-format.
DSLR'er kan også tage billeder i formatet JPEG, hvilket alle programmer til billedbehandling kan læse, lige gyldigt hvilket kamera der har taget billedet.
JPEG komprimerer billedet, så filerne derfor optager mindre plads på hukommelseskortet end billeder i RAW-format, men det påvirker også billedkvaliteten.
Kontinuerlig optagelse: Hvis du tager billeder af sportsbegivenheder, børn eller andre hurtige og uforudsigelige motiver, kan kontinuerlig optagelse ved høj hastighed (også kaldet burst-optagelse) gøre en stor forskel.
Med denne tilstand holder man udløseren inde for automatisk at tage adskillige billeder hurtigt efter hinanden.
Hvor mange billeder, der kan optages i én salve afgøres af kameraets elektronik, men hukommelseskortets skrivehastighed kan også sætte en begrænsning.
Man har brug for et hurtigt hukommelseskort for at udnytte kameraets hurtigste optageindstilling.
Det er også en økonomisk omkostning, man må tage højde for. For at være noget værd skal kontinuerlig optagelse kunne optage mindst tre billeder i sekundet med kameraets højeste opløsning.
Ansigtsgenkendelse: Med denne tilstand kan dit kamera finde eventuelle ansigter i dit motiv og derudfra optimere fokus og eksponering. Det lyder måske som blot et overfladisk salgsargument, men funktionen fungerer faktisk overraskende godt.
Den kan øge chancerne betydeligt for, at der bliver taget nogle fornuftige billeder ved brylluppet eller familiefesten, selvom det går lidt stærkt.
Denne funktion findes typisk under kameraets autofokus-menu. Ansigtsgenkendelse er også god at bruge sammen med blitz, da funktionen sørger for, at blitzen ikke forsøger at oplyse hele rummet, men kun lige de nærmeste personer, hvilket hjælper til at undgå et alt for voldsomt skær fra blitzen.
8. Videofunktioner og valg af hukommelseskort
Video: Mange DLSR'er tilbyder nu videooptagelse - ofte i HD-opløsning. Du kommer til at indgå nogle kompromisser, som ikke ville være nødvendige med et videokamera, men videooptagelsens billedkvalitet er ofte fremragende.
Og da du kan udnytte en mængde forskellige objektiver heriblandt fiskeøjeobjektiver, kan du skabe interessante effektiver ved at optage video med et digitalt spejlreflekskamera.
Husk dog på, at video kræver meget lagerplads.
Hukommelseskort: Hvis du i forvejen har et hukommelseskort, du gerne vil bruge i dit nye kamera, så undersøg først, om det er kompatibelt.
De fleste kameraer på markedet i dag bruger SD-kort (Secure Digital) eller SDHC-kort (Secure Digital High Capacity). SDHC-kort er dyrere, fordi de tilbyder højere kapaciteter på op til 32 gigabyte, og de er ikke bagudkompatible med standard SD-porte.
Der er også et nyere format på gaden, SDXC, som understøtter kapaciteter på helt op til to terabyte.
Kort af dette format er selvsagt endnu dyrere og er hverken bagudkompatible med SD-eller SDHC-porte.
Udover kapacitet er der kortets hastighed at forholde sig til.
Hastigheden af et SD- og SDHC-kort angives i klasser, der repræsenterer, hvor hurtigt der kan skrives data på kortet.
Jo højere klasse, des hurtigere er kortet. Hvis du regner med at optage video eller bruge kontinuerlig optagelse ved høj hastighed, får du brug for et hukommelseskort i minimum klasse fire eller seks, gerne højere.
For at gøre det endnu mere kompliceret, så findes der også en hel del andre korttyper. Nogle kameraer understøtter MicroSD- eller MicroSDHC-kort, der blot er en mindre udgave af SD- eller SDHC-kortet, men som ikke er kompatibel med porte i fuld størrelse.
Ældre Sony-kameraer skal bruge kort af typen MemoryStick, mens ældre Olympus-kameraer bruger XD-kort. Nye kameraer fra begge disse producenter understøtter dog SD- og SDHC-kort.
Herudover bruger mange dyrere DSLR'er de større CompactFlash-kort. Det er alt sammen noget, man skal være opmærksom på, når man køber hukommelseskort til sit kamera.
Batteri: Digitalkameraer kan bruge en eller flere typer af batterier: engangs- eller genopladelige AA-batterier, CR-V3-batterier eller proprietære genopladelige batterier.
Visse kameraer dræner batteriet hurtigt - det gælder især engangsbatterier - hvilket kan være både dyrt, irriterende og til skade for miljøet.
Det er ikke sådan, at batteriet holder længere på de dyrere kameraer. Nogle billige kameraer kan tage mange billeder, før batteriet løber tør, mens nogle dyre kun kan tage få, før batteriet er dødt. Det er under alle omstændigheder en god idé at have ekstra batterier med, når man er ude at tage billeder.
9. Anbefalede kameramodeller
Knapper og menu: I evalueringen af et kamera bør du undersøge, hvor let det er at komme til de mest almindelige indstillinger såsom opløsning, makrotilstand, blitz og eksponering - og hvor let det er at komme til at se de billeder, du netop har taget.
Det kan være forvirrende, hvis der er for mange fysiske knapper, men det kan også hurtigt blive irriterende, hvis man skal ind i menuen i tide og utide.
Kompaktkameraer med udskifteligt objektiv: Dette er en ny kategori af kameraer, der befinder sig mellem digitale spejlreflekskameraer og avancerede lommekameraer.
Disse kameraer er spejlløse, og sensoren er flyttet tættere på objektivets bagside. At kameraerne er spejlløse betyder, at kamerahuset kan gøres mindre, mens sensorens placering betyder, at også objektiverne kan gøres mindre.
Dermed er kameraer i denne kategori betydeligt mindre end traditionelle digitale spejlreflekskameraer, men leverer en lige så god billedkvalitet og den samme fleksibilitet ved at kunne bruge forskellige objektiver.
De mangler dog den optiske søger. Nogle kameraer i denne kategori tilbyder dog elektronisk søger - enten indbygget eller som tilbehør - mens man med især de mindste af slagsen må nøjes med at bruge LCD-skærmen som søger.
Anbefalinger
Med alle ovenstående faktorer at tage med i overvejelserne er det umuligt at finde et kamera, der vil være det bedste for enhver.
Meget afhænger af budget, størrelse, fotografisk stil samt personlige præferencer.
Alligevel har vi dog samlet en række anbefalinger, som vil være et godt udgangspunkt for din evaluering. De angivne priser herunder er aktuelle danske priser på nettet alene for kamerahuset.
Ægte DSLR-kameraer til under 6.000 kroner: Nikon D3100 (set til 2.494 kr.), Canon EOS 600D (set til 3.495 kr.), Pentax K-30 (set til 4.199 kr.), Nikon D7000 (set til 5.595 kr.), Canon EOS 60D (set til 5.685 kr.), Pentax K-5 (set til 5.819 kr.).
Ægte DSLR-kameraer til over 6.000 kroner: Canon EOS 7D (set til 9.295 kr.), Olympus E-5 (set til 10.995 kr.), Canon EOS 5D Mark II (set til 12.795 kr.).
Translucent Mirror-kameraer (single lens translucent, SLT): Sony SLT-A57 (set til 5.015 kr.), Sony SLT-A77 (set til 7.390 kr.).
Oversat af Thomas Bøndergaard
