Artikel top billede

Saxo Bank hives i Arbejdsretten efter massevis af it-fyringer

Finansforbund og Saxo Bank forlod forligsmøde om Saxo Banks fyring af 90 it-folk som uvenner. Nu begynder den lovede krig, fortæller vred forbundsformand.

Læs også:
Forbund: Saxo Bank overtrådte regler ved fyringer

Så er der navne på: Så mange it-ansatte fyret i Saxo Bank

Finansforbundet, som repræsenterer de mere end 90 it-folk som Saxo Bank i sidste uge fyrede med øjeblikkelig virkning, tager nu et skridt nærmere at trække Saxo Bank for Arbejdsretten.

Det sker fordi Saxo Bank på et såkaldt organisationsmøde i fredags ikke kom fagforbundets kritik i møde, efter at Saxo Bank ifølge Finansforbundet overtrådte reglerne i forbindelse med sidste uges fyringer.

Mødet var parteres mulighed for at løse tvisten i mindelighed ved forlig uden for det arbejdsretslige regi.

Ingen undskyldning fra Saxo Bank

Men efter mere end fire timers møde i fredags stod det ifølge Kent Petersen klart, at parterne aldrig ville blive enige.

Derfor gik Saxo Bank og Finansforbundet uenige hver til sit.

Og det får nu konsekvenser for Saxo Bank, fortæller han.

Kamp til stregen

Nu begynder den proces, som formanden tidligere har kaldt "kamp til stregen" og som trækker Saxo Bank i retten for brud på reglerne.

"Der er slet ikke nogen tvivl om vores fortolkning af den tekst. Derfor må jeg stille mig uforstående overfor, at Finanssektorens arbejdsgiverforening ikke kan læse teksten i bogen," siger Kent Petersen.

Han fortæller, at Finansforbundets raseri bunder i at Saxo Bank har fyret hundreder af ansatte for at kunne generere et endnu større afkast til deres ejere, som han mener, "ikke ligefrem lider nogen nød."

"Vi synes i den grad at man svigter sit ansvar for medarbejderne," siger Kent Petersen.

Vil forsvare retten til at forhandle

Men sagen er ifølge Kent Petersen principiel, fordi den handler om en af hjørnestenene i det arbejdsretlige system, nemlig fagforbundenes ret til at forhandle på medlemmernes vegne, siger han.

"Grundkernen i den danske model er jo at du kan have tillid til, at parterne efterlever de aftaler der er indgået. Og derfor er vi nødt til at råbe op," siger Kent Petersen.

Saxo Bank sendte et brev

Striden mellem parterne handler om, at Saxo Bank har undladt at inddrage Finansforbundet i forhandlingerne om fyringerne af hundreder af deres medlemmer, men i stedet har forhandlet med det lokale samarbejdsudvalg.

Finansforbundet har som noget unikt ingen tillidsrepræsentanter hos Saxo Bank, og derfor dikterer fagforbundets overenskomst, at Saxo Bank skal forhandle med forbundet i mangel af tillidsfolk.

Men det er Saxo Bank uenig i.

Banken har henvist til, at den har orienteret forbundet om, at fyringerne fandt sted.

"Det er rigtigt at der er sendt et brev om, at fyringerne skal i gang. Men det er jo altså ikke nok," siger Kent Petersen.

Han peger på, at overenskomsten meget klart beskriver, hvad der skal drøftes, og hvad der kan forhandles lokalt.

"Det er altså vores ret at forhandle afbødeforanstaltninger, når man fyrer vores medlemmer," siger han.

Direkte i Arbejdsretten

Problemet er, at Saxo Bank i stedet har forhandlet med et samarbejdsudvalg, som ikke nødvendigvis rummer medlemmer af Finansforbundet.

"Hvis de er så nagelfaste i deres tolkning, så er der kun en vej. Og det er direkte i Arbejdsretten," siger Kent Petersen.

Han vurderer, at der kan gå en måneds tid før parterne mødes i retten. Inden det sker, mødes parterne på organisationsniveau repræsenteret af henholdsvis FTF og Finanssektorens arbejdsgiverforening ved et såkaldt fællesmøde.

"Det her drejer sig om, hvorvidt det er Finansforbundets ret at forhandle. Og det er bestemt ikke noget vi ser mildt på," siger Kent Petersen.

Han har ikke mange forhåbninger til, at Saxo Bank vil ændre mening på fællesmødet.

Det er endnu ikke lykkedes at få en kommentar til sagen fra Saxo Bank, som tidligere har afvist at kommentere sagen.

Banken og har henvist til Finanssektorens arbejdsgiverforbund, hvor direktør Steen A. Rasmussen har afvist kritikken fra Finansforbundet og kaldt den "udtale mod bedre vidende."

"Eller også er det korttidshukommelsen, der har svigtet," har han sagt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere