Artikel top billede

Fem ting der kan få din side smidt ud af Facebook

Der er mange måde at komme i clinch med Facebooks-betingelser. Er du i farezonen?

Facebook har nu fjernet den blokering, der ved en fejl sendte en masse danske hjemmesider ud i kulden. Men der er stadig rig mulighed for at komme på kant med reglementet på Facebook.

Bloggen Hubspot har samlet en del gerninger, der ret sikkert vil få dit firma eller organisations Facebook-side bandlyst og blokeret.

For det første skal du passe på med at oprette falske profiler. Hvis Facebook bliver opmærksom på det eller bliver tippet, kan du ikke bare miste adgangen til profilen men også de sider og grupper, som er koblet sammen med den. Det er dog langt fra altid, at Facebook reagerer på falske profiler. Facebook har selv anslået, at der i år er op mod 80 millioner falske eller forkerte profiler

En anden måde at miste sin Facebook-side er ved at poste billeder med copyright. Hvis det sker flere gange, holder Facebook sig ikke tilbage for at smide din side på porten. Uanset hvor stor du er.

Designsiden Coolhunter oplevede, at 788.000 Facebook-fans forsvandt, fordi Facebook lukkede siden på grund af påståede copyright-overtrædelser.

Pas også på at lave salgsopfordringer direkte i dit coverbillede på din Facebook-side. Faktisk må du heller ikke opfordre til at "synes godt om" siden eller dele den i det store brede coverbillede. De såkaldte "calls-to-action" er bandlyst.

Konkurrencer på Facebook kan i sig selv være et minefelt at bevæge sig ind på. Som vi tidligere har skrevet, kan en forkert Facebook-konkurrence få Facebook til at se rødt. Den største synd er at opfordre brugerne til at like eller dele et opslag for at vinde en præmie. Det må man ikke. Man kan kun kræve, at deltagere synes godt om selv siden eller checker ind.

Sørg generelt for at holde konkurrencer i Facebook-apps eller en indlejret side - og ikke direkte i nyheds-flowet. 

En femte ting, der kan få dig i problemer, er Facebook-sider med mærkelige navne. Hvis du skriver dit sidenavn udelukkende i versaler eller indeholdende tegn og symboler, så kan det give dig problemer.

Bloggen Hubspot har i alt samlet 40 ugerninger, der med garanti vil få dig smidt ud af flere forskellige sociale netværk. Både Google+, Facebook, LinkedIn eller Twitter og Pinterest.

En anden måde at blive smidt ud af Facebooks dørvagte på kunne også være at lægge tvetydige billeder op. Denne kvinde har fået sit billede fjernet, fordi det ifølge Facebooks opfattelse strider mod reglerne. Mon ikke en robot eller censor har haft lidt for travlt?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere