Artikel top billede

Så er der navne på: Så mange it-ansatte fyret i Saxo Bank

Saxo Bank har fyret 269 medarbejdere i dag. Mange af dem arbejder med it.

Læs også: Stor fyringsrunde i Saxo Bank - It bliver hårdt ramt

Lidt mere end 90 af de 269 stillinger, som Saxo Bank tirsdag har nedlagt i en stor nedskæringsrunde, rammer it-ansatte.

Så mange har it-direktør Mikael Munck nemlig tirsdag sagt farvel til som følge af beslutningen.

"Det er lidt over en tredjedel af de fyrede medarbejdere, som sidder i it," siger Mikael Munck. 

Har afleveret deres ting

De ramte medarbejdere har afleveret deres ting efter tidligere tirsdag at have fået beskeden om fyringerne.

De mere end 90 fyrede ansatte er alle en del af den danske afdeling, hvor der hidtil har været omkring 300 ansatte.

Fritstilles

Saxo Bank har desuden 200 ansatte i Indien foruden omkring 100 konsulenter, der arbejder med it.

Mikael Munck fortæller, at medarbejderne allerede har haft den sidste arbejdsdag.

"Næsten alle bliver fritstillet med det samme," siger han.

Ifølge Mikael Munck sker it-fyringerne i afdelingen på tværs af kompetencer og kvalifikationer.

Der er ikke tale om, at Saxo Bank lukker specifikke dele eller områder inden for it i virksomheden, fortæller han.

"Det er ned over hele it-organisationen, hvor vi har måttet sige farvel til folk. Det er alt fra vores udviklere, projektledere, driftsfolk. Det er bredt," siger han.  

Ifølge Mikael Munck er der ikke nogen af de ansatte, som har forkerte cv'er eller kvalifikationer. Afskedigelserne sker kun for at "tilpasse it-porteføljen til aktivitetsniveauet."

Han fortæller, at Saxo Bank til gengæld vil ekspandere på it i den indiske afdeling og udvide it offshore.

"Der regner vi med en vækst. Så over en længere periode vil vi nok se, at forholdet mellem ansatte i København og offshore vil være en til en," siger han.

Han fortæller, at virksomheden nu ser på, hvor stor en del af de 100 konsulenter inden for it, som skal fortsætte.

"Men der er ingen tvivl om en stor del af den samlede tilpasning vil være på denne side," siger Mikael Munck.

De afskedigede it-folk hos Saxo Bank er blevet fritstillet med øjblikkelig virkning, og får løn et stykke tid i henhold til individuel anciennitet.

Saxo Bank forbeholder sig retten til at modregne i lønnen ved nyansættelse, men regner ikke med at ville gøre brug af muligheden, oplyser firmaets HR-chef Ditte Buchwald.

De ansatte får desuden et outplacementforløb med tilhørende rådgivning og vejledning i forbindelse med afskedigelsen, og Saxo Bank vil stå til rådighed for referencer for alle. 

Desuden har hver af de fyret fået en ekstra månedsløn med ud af døren.

Ifølge Mikael Munck har afsekdigelserne været varslet til virksomhedens samarbejdsudvalg gennem samarbejdsudvalget og er behandlet efter lov om masseafskedigelser.

I den forbindelse har man også informeret Finansforbundet, oplyser han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere