Artikel top billede

Test: Spøjs og dyr Georg Gearløs-pc er en tand for mærkelig

Dells XPS 12 rummer mange kvaliteter, men bygger på et noget pudsigt design-koncept.

Læs også:

Virksomheder giver en kold skulder til Windows 8

Stortest: Her er Surfaces svagheder og styrker

Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8

Windows 8 og Windows RT er ikke bare begyndelsen på en ny æra for Microsoft og Windows - styresystemet baner vejen for helt nye og kreative hardware-produkter.

"Det, du har set og hørt, bør ikke efterlade nogen tvivl om, at Windows 8 smadrer opfattelser af, hvad en pc i virkeligheden er i dag. Vi har i sandhed genopfundet Windows og sparket gang i en ny æra for Microsoft og for vores kunder," sagde Microsoft Steve Ballmer i forbindelse med lanceringen i sidste måned.

Dells XPS 12 er et eksempel på de mange nye produkt-typer, der kommer med Windows 8. Det er en pc, det er en tablet-pc - og det er begge dele på samme tid. 

Det er der på sin vis mange af de nye produkter, der er, men det er forskelligt, hvordan denne alt-i-en-strategi gribes an.

Ole Opfinder anno 2012

Man ser for sig, hvordan en gruppe ingeniører hos Dell har grublet over, hvordan denne opgave kunne løses, indtil en af dem med en ekstra kreativ hjerne kom op med dette særlige koncept.

Dell har tidligere benyttet sig af "vend skærmen-konceptet," men med XPS 12 går selskabet helhjertet efter det med et produkt, der har en høj byggekvalitet - og en høj pris. Versionen, vi har testet, koster 12.990 kroner.

Det særlige koncept går ud på, at skærmen kan vendes 180 grader. Se det demonstreret i video på sidste side.

Andre producenter har valgt andre løsninger. Sony har en slags slide-løsning til sin Vaio, Asus har med Vivo en løsning, hvor man kan adskille tastatur og skærm helt, og Microsoft har med sin egen Surface lavet en løsning, hvor coveret til tablet-pc'en samtidig er tastaturet. 

Der er fordele og ulemper ved alle modeller, og grundlæggende skal man nok beslutte sig for, hvad man først og fremmest skal bruge maskinen til - tablet eller pc med fysisk tastatur?

Hvis det sidste er tilfældet, kan XPS 12 være et bud.

Sådan fungerer den som ultrabook

Læs også:

Virksomheder giver en kold skulder til Windows 8

Stortest: Her er Surfaces svagheder og styrker

Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8

Som en almindelig ultrabook er XPS 12 et fornuftigt produkt.

Den har et godt, solidt tastatur med baggrundsbelysning. Skærmen er klar og har flotte farver og en opløsning på 1920 x 1080.

Når man anvender maskinen på den traditionelle måde, er skærmen samtidig touch, så man kan kombinere trackpad, tastatur og skærm.

Det fungerer faktisk ganske glimrende, og selve hængslet er så solidt, at skærmen ikke rykker sig, når man trykker på den i den oprejste position.

Alt det basale ved XPS 12 er, som det skal være i denne fysiske opsætning: Hurtig opstartstid, applikationer starter hurtigt, skærmen reagerer, som den skal ved berøring, og der er ingen knirken eller blæser-susen eller andet, der irriterer.

Det manglede også bare, for modellen, vi har testet, er udrustet med en Intel Core i7 på 1,9 gigahertz, otte gigabyte RAM og 256 GB SSD.

Flere skuffelser

Batteritiden er et sted mellem fem og seks timer, hvilket ikke er voldsomt godt for en ultrabook og slet ikke godt for en tablet.

Der er heller ikke noget slot til SD-kort, hvilket også er en smule skuffende.

Det het store problem ved XPS 12 er efter vores mening følgende: 

Ønsker man kun en ultrabook, kan man jo bare købe en ultrabook. Den vil både være mere slank og billigere. 

Hele idéen med XPS 12 er, at man skal have både en ultrabook og en tablet i én og samme maskine.

Som sådan et produkt har XPS 12 dog flere problemer.

Sådan fungerer den som tablet-pc

Læs også:

Virksomheder giver en kold skulder til Windows 8

Stortest: Her er Surfaces svagheder og styrker

Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8

Det er meningen, at man kan skifte til ren tablet-pc, når man ønsker det.

Man presser på øverst skærmen, hvorefter den snurrer rundt, så man kan klappe maskinen sammen - nu med skærmen opad.

Vi er ikke vildt imponerede over dette koncept, men når man nu engang har valgt det fra Dells side, er det ført ud i praksis nogenlunde fornuftigt.

Det føles relativt solidt, og skærmen klikker nemt på plads i den nye position.

Banker mod bordet

Der er dog den ulempe ved dette design, at skærmen ikke må være i en for bred vinkel i forhold til tastaturet, når man drejer den. Er den det, kan den ikke komme hele vejen rundt, men banker i stedet mod skrivebordet.

Da man ikke kan adskille skærm og tastatur, har man ikke mulighed for at skære ned på vægten. Den lyder på 1,54 kilo - en relativ høj vægt for en ultrabook og en alt for høj vægt for en tablet.

Det er ikke noget, man bemærker specielt meget, når man anvender den som en traditionel pc, men det er i høj grad noget, man lægger mærke til, når den skal bruges som en regulær tablet-pc.

Det er ikke en tablet-løsning, der lægger op til sofa-læsning på samme måde som eksempelvis Microsofts egen Surface.

På plussiden skal det bemærkes, at der er en fysisk Windows-tast på selve skærmen, og at der sidder en smart knap på siden, der gør det let at slå skærmrotation til og fra.

Her er dommen

Læs også:

Virksomheder giver en kold skulder til Windows 8

Stortest: Her er Surfaces svagheder og styrker

Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8

Som ren ultrabook fungerer Dell XPS 12 fornuftigt. Batteritiden er i den lave ende, og man kan ikke bruge SD-kort, men ellers er det en fin maskine med en god skærm og et godt tastatur.

Men det er ikke en super slank ultrabook, som man kan få, hvis man vælger en ren ultrabook.

Til gengæld kan den jo så laves om til en tablet-pc ved hjælp af Ole Opfinders bidrag. Problemet er bare, at den virker klodset som tablet, og at selve konverterings-mekanismen ikke er vildt overbevisende.

Det kan godt fungere, men det virker efter vores mening lidt for ingeniør-agtigt.

Tilbage står, at man har en fornuftig ultrabook, der dog ikke kommer helt til tops på grund af batteritiden og vægten - og at den som tablet-pc på ingen måder matcher en ren tablet.

Det er hverken fugl eller fisk, og selv hvis man netop ønsker en alt-i-en-maskine, er der som bekendt en hel sværm af løsninger på vej ud på markedet.

Versionen, vi har testet, koster 12.990 kroner, og den billigste model koster 9.990 kroner. Til den pris må der ikke være irritationsmomenter, men det er den roterende skærm efter vores mening.

Dermed ikke sagt, at den ikke kan være et ok bud for den Windows 8-hungrende. Den er bare langt fra det eneste bud, og derfor bør man som minimum teste den roterende skærm, før man køber den. Konceptet faldt ikke i vores smag.

Fakta om Dell XPS 12

Windows 8 Pro
256 GB SSD
Intel Core i7 på 1,9 Ghz
8 GB RAM
Gorilla Glass touchscreen 
Opløsningen er 1920 x 1080

Pris: 12.990 kroner for modellen med Intel Core i7, 8 GB RAM og 256 GB SSD. Modellen med i5, 4 GB RAM og 128 GB SSD koster 9.990 kroner.

Læs også:

Virksomheder giver en kold skulder til Windows 8

Stortest: Her er Surfaces svagheder og styrker

Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8

Video: Sådan fungerer XPS 12

Læs også:

Virksomheder giver en kold skulder til Windows 8

Stortest: Her er Surfaces svagheder og styrker

Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8

[video splash=106141]0ac81324-3d79-8122.mp4[/video]

Læs også:

Virksomheder giver en kold skulder til Windows 8

Stortest: Her er Surfaces svagheder og styrker

Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere