Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Sådan gik det: Danmarks største HR-systemudrulning på plads

Danmarks største virksomhed har rullet et HR-system ud til 65.000 medarbejdere i 130 lande. Læs her, hvordan det kom i stand.

Hos det danske gigantselskab Mærsk er der store smil i personaleafdelingen - også kaldet HR (human ressource) på nydansk.

For i denne uge rullede HR-afdelingen sit store, kommende HR-system fra SAP ud til sit bugseringsselskab Svitzer som den sidste enhed ud af Mærsks i alt 10 forretningsenheder.

Dermed har Mærsk implementeret de store bidder med personaleadministration, organisationsdata og rekrutteringsløsninger i alle sine 10 forretningsenheder over hele kloden

Nu mangler "blot" sidste fase i udrulningen, nemlig et modul til registrering af medarbejdernes præstationsniveau samt løn- og bonusberegner, hvilket vil blive påbegyndt om små 14 dages tid med endelig afslutning i marts 2013.

Ét system til 65.000 ansatte

Til næste forår har Mærsk således rullet et fuldkomment HR-system ud til 65.000 medarbejdere i 130 lande på to års tid.

Samtidigt har koncernen sløjfet et kludetæppe af 90 gamle HR-systemer, hvoraf en del er mere end 10 år gamle, og flere daterer sig tilbage til Mærsk Data-tiden.

"Vi må sige, at vores business case og virkeligheden har passet rigtig godt sammen," fortæller Mikael Vassing Rasmussen, implementeringsmanager i HR-afdelingen hos A.P. Møller-Mærsk i København, efter han var med til at udforme business casen i oktober 2010 og interviewe personer fra alle HR-afdelinger i marts 2011.

Tjent hjem på 10 år

Prisen for implementeringen af det fælles HR-system fra SAP ligger på knap 150 millioner kroner, og de penge er først tjent hjem i 2022 sammenlignet med de nuværende løbende omkostninger.

Mikael Vassing Rasmussen understreger dog, at de rene, rå besparelser ikke er de største gevinster ved den fælles HR-platform, som er blevet tilpasset de mange Mærsk-forretningsenheder og -lande blandt andet ved hjælp af den danske it-konsulentvirksomhed MB it-Consulting, som er specialiseret i HR-løsninger.

"Vores helt store fordel ved den fælles HR-platform er, at vi har understøttet vores forskellige forretningsenheders mange forskelligartede ønsker," siger han og fortsætter:

"Mærsk Line ønskede eksempelvis at konsolidere sine HR-systemer, så databehandling og -opdatering kan sendes offshore i ét system frem for i 90 forskellige systemer," forklarer Mikael Vassing Rasmussen om en konkret fremtidig besparelse.

Har talt med alle

Forretningsenheden Mærsk Drilling har derimod haft helt andre ønsker.

Her er forklaringen på succesen

Det skyldes, at Drilling-enheden er udvalgt som ét af fire strategiske forretningsområder for vækst, hvor nye olieboreplatforme igen stiller krav til rekruttering af nye medarbejdere, som blandt andet er fundet igennem sociale medier, hvilket SAP-systemet understøtter.

"En af de helt store succeser ved dette projekt, som har haft en stram tidsplan på to år, er, at vi har taget os tid til at lytte til alle de forskellige HR-afdelinger og få plads til deres ønsker," vurderer Mikael Vassing Rasmussen.

Han fortæller, at de forskellige HR-afdelinger i Mærsk-koncernen så samtidigt har fået besked på at holde fokus på deres nuværende strategier, så systemet ikke blev rullet ud til en allerede forældet virkelighed.

Koster en million dollar om måneden

Den stramme tidsplan har også været årsagen til, at der ikke er blevet hældt flere individuelle funktioner i systemet fra de forskellige forretningsenheder.

Budgettet og tidsplanen skulle simpelthen overholdes, og da projektgruppen var størst med 35 medarbejdere kostede det omkring en million dollar om måneden.

"Vi har haft den helt rigtige team-sammensætning med deltagere fra alle HR-afdelinger, og alle 35 medarbejdere var i peak-perioden på otte måneder kun allokeret til projektet," lyder roserne fra Mikael Vassing Rasmussen.

I superligaen på verdensplan 

Han forklarer, at HR-udrulningen er oppe i superligaen på verdensplan, og den største udrulning af en dansk virksomhed nogensinde.

"Løsningen er desuden fremadrettet og bygget på SAP-standarder, så når der fremover kommer nye funktioner kan vi nemt implementere dem, hvis vi ønsker det," lyder det fra Mikael Vassing Rasmussen.

Fremover skal systemet håndteres af fem medarbejdere, mens 20 folk i Indien og seks personer i Danmark står for supporten.

Alle Mærsk-enheder i verden kører på den nye HR-platform på nær Dansk Supermarked, som har sine egne it-systemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere