Artikel top billede

(Foto: Tegning: Lene Sekjær)

Cloud-gennemgang: Her er de bedste løsninger

Skal det være Amazon, Microsoft, Salesforce eller en helt fjerde cloud-løsning? Ny rapport gennemgår de forskellige leverandørers cloud-løsninger.

Læs også:

Cloud computing: Sådan fungerer det

Stort cloud-gennembrud: Nu skal dine data ud i skyen

Stadig strammere it-budgetter, øgede licens-omkostning og manglende it-ressourcer er blandt de ting, der i disse år får virksomheder til at se sig om efter nye måder at få applikationer og data leveret på.

Cloud-platforme fra selskaber som Microsoft og Amazon bliver derfor i stigende grad interessante.

"Virksomheder ønsker omkostnings-effektivt og hurtigt at kunne provisionere database-infrastruktur til at understøtte nye, webbaserede, sociale og mobile applikationer."

Sådan forklares tendensen i en ny rapport fra analysefirmaet Forrester (PDF) om cloud-databaser.

Cloud-databaser er en del af den form for cloud, der også går under betegnelsen Platform-as-a-Service (PaaS)

Rapporten er interessant, fordi den evaluerer nogle af de mest kendte og anvendte cloud-løsninger, der findes inden for denne kategori. Det hele munder ud i Forresters velkendte "Wave," der rangerer de forskellige løsninger.

Det bruges løsningerne til

Forrester definerer en cloud-database som en "on-demand, multitenant, public cloud-baseret database, der provisioneres og styres på pay-per-use basis."

"Cloud databaser tilbyder stærke platforme til data-håndtering, der fjerner mange byrder inden for database-management, så udviklere kan fopkusere på at levere en god brugeroplevelse og præcis forretnings-logik snarere end database-konfirguration, management og administration," forklarer Forrester blandt andet i rapporten.

"Disse database-services automatiserer provisionering, administration, backup, recovery, tilgængelighed, sikkerhed og skalerbarhed, uden at der er behov for en database-administrator eller administrations-support."

Ifølge analysefirmaet anvender de fleste af brugerne typisk cloud-platformene til udvikling og test af applikationer, ikke mindst til de mange nye applikationer til tablets og smartphones.

En del ser dog også gode muligheder for lettere at kunne dele data i en organisation og til at understøtte realtids-beslutninger.

Desuden kan det være en nem måde at få styr på backup og recovery på, skriver Forrester.

Her er de førende løsninger

Læs også:

Cloud computing: Sådan fungerer det

Stort cloud-gennembrud: Nu skal dine data ud i skyen

Markedet for cloud-database-løsninger er ifølge Forrester stadig på et tidligt stadie i udviklingen, men oplever betydelig vækst i disse år.

Forrester estimerer, at det nuværende marked omsætter for omkring 2,4 milliarder kroner, mens det tal i 2017 vil være steget til omkring syv milliarder kroner.

"Vi tror, at presset for, at it-afdelingen skal kunne understøtte nye applikationer uden større budgetter vil øge virksomhedernes behov for cloud-databaser," lyder det fra Forrester, der i det lys sammenligner de mest oplagte platforme.

Forrester har i rapporten evalueret blandt andet Amazon Web Services, Microsoft Azure, Salesforce.com, Caspio, Xeround og EnterpriseDB.

"Ikke alle cloud-databaser er skabt lige, og i nogle tilfælde har en leverandører mere end et tilbud," forklarer Forrester.

Analysefirmaet udråber følgende løsninger som de førende: Microsoft Azure, Amazon RDS, Amazon DynamoDB og Salesforce.com.

"Disse leverandører har alle services med en stærk kombination af automatiseret database-administration, sikkerhed, tilgængelighed, applikations-udvikling, skalerbarhed og ydeevne."

Microsoft og Amazon

De to førende leverandører er ifølge Forrester Microsoft og Amazon.

"Microsoft fortsætter med at klare sig godt og forbliver en leder ved at tilbyde SQL Database, en multitenant database-service
på Windows Azure-miljøet."

"Amazons Relational Database Service (RDS)-tilbud har været stærkt i nogle år nu og med frigivelsen af Amazon DynamoDB, en helt styrbar og skalerbar NoSQL database, bekræfter AWS sit fokus på cloud-databaser."

Der er ingen af de evaluerede løsninger, der betegnes som "risky bets" eller "contenders," som er de mindre positive kategorier i Forresters Wave.  

Se hele rapporten her.

Læs også:

Cloud computing: Sådan fungerer det

Stort cloud-gennembrud: Nu skal dine data ud i skyen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere