Artikel top billede

Skype lukker stort sikkerhedshul

I længere tid har det været muligt at overtage enhver Skype-konto med et simpelt trick. Hullet er nu lukket.

Skype har nu lukket et alvorligt sikkerhedshul, som kunne bruges til at overtage en Skype-konto hvis blot man kender ejerens mailadresse. I en kortfattet meddelelse fortæller det Microsoft-ejede Skype, at problemet nu er løst.

Ifølge det danske sikkerhedsfirma CSIS var der tale om en kritisk designfejl og et meget alvorligt privacy-problem. Det var ikke kun muligt at overtage en fremmed persons konto, men også at få adgang til hele chat-historikken og dermed se alle de beskeder, som den pågældende har skrevet og modtaget.

Informationerne om hullet slap ud i et russisk online-forum. Det ser ud til, at hullet skyldes en fejl i password reset-funktionen.

Hvis man opretter en ny Skype-konto og angiver mailadressen for den konto, som man ønsker at overtage, kunne man herefter gennemføre et password reset og dermed opnå fuld adgang til offerets konto.

Skype tillader nemlig, at man opretter flere konti med samme mailadresse. Men når man gennemfører et password-reset, bliver linket for at nulstille kodeordet for den første konto sendt til den nye konto. Herefter er der altså fuld adgang til den oprindelige Skype-konto.

Russiske Dmitry Chestnykh hævder, at han har informeret Microsoft om problemet allerede i august, men først nu er sårbarheden altså rettet.

Ifølge Skype har tjenesten omkring 250 millioner brugere. Microsoft har netop annonceret, at firmaets egen Live Messenger bliver lukket og integreret ind i Skype.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere