Artikel top billede

(Foto: TDC presse)

TDC: Her er planen med Netdesign og TDC Hosting

Direktør for TDC Erhverv, Eva Berneke, erkender, at der kommer til at ske fyringer i forbindelse med den netop udmeldte integration af Netdesign og TDC Hosting.

Læs også:

TDC dropper selskaber - har ny strategi

Allerede mandag kunne Computerworld fortælle om de kommende omstruktureringer i netværksdivisionen, heriblandt den integration af Netdesign og TDC Hosting, der blev meldt ud på selskabets Capital Markets Day i går i London.

I et interview med Computerworld erkender direktør for TDC Erhverv Eva Berneke nu indirekte, at integrationen kommer til at betyde fyringer.

Hvorfor integrerer I Netdesign og TDC Hosting?

"Vi synes, vi har alle de byggesten, der skal til for at bygge integrerede løsninger, men samtidig mener vi ikke, at det skal være kundernes problem, hvordan vi har organiseret os og hvilke enheder, vi har struktureret os i," forklarer Eva Berneke og uddyber:

"Lige nu kan man godt risikere at blive kastet lidt rundt imellem de forskellige enheder som Netdesign og TDC Hosting, men det er der jo ingen grund til, når det hele er TDC."

"Vi har derfor sagt, at vi må finde en måde at organisere det bagvedliggende på, så det ikke er kunden, der oplever problemet," siger Eva Berneke.

Hun tilføjer, at det især er salgsindsatsen, der skal koordineres bedre.

Man kan jo godt forestille sig, at der er en del job, der bliver overflødige nu på grund af overlappende funktioner. Hvor mange medarbejdere kommer I til at sige farvel til i forbindelse med denne omorganisering?

"Det ved vi ikke præcist endnu, men det er nu ikke så meget fordi, at de skal integreres. For hele leverancen til organisationen har vi jo stadig brug for - måske endda i højere grad, hvis vi lykkes med at sælge de integrerede løsninger."

"Vi tror sådan set også, at vi får behov for mange kompetencer på salgssiden, for det er forskellige kundetilpassede løsninger, der skal sælges. Men vi kigger altid efter effektiviseringer, og det gør vi også, hvis der er mulighed for rationaliseringer her. Det har egentlig ikke så meget at gøre med, om vi integrerer eller ej."

Fortsætter Keld Jersild Olsen?

Der florerer rygter om Keld Jersild Olsens afgang. Fortsætter han som direktør for Netdesign?

"Det er ikke noget, jeg snakker med pressen om. Det er noget, jeg snakker med Keld om."

Kommer der til at ske ændringer i forhold til de fysiske rammer?

"Netdesign flyttede til Teglholmen (TDC's base i København, red.) i foråret, så der er ikke de store omvæltninger i forhold til de fysiske rammer, og det er jo heller ikke fordi, vi ikke allerede har arbejdet tæt sammen."

"Og nej, vi har ikke siddet med hemmelige planer om integrationen siden foråret. Det er et udtryk for de tanker, vi har gjort os i det nye ledelsesteam, der blev sat sammen i sommer."

TDC's administrerende direktør Carsten Dilling udtalte i går i London, at der er behov for nye kompetencer til at sælge integrerede løsninger for at løfte kundeservice til det næste niveau - i hvilken grad kan de nye kompetencer findes blandt eksisterende medarbejdere, og i hvilket omfang er I afhængige af at finde nye medarbejdere?

"Jeg er helt sikker på, at nuværende TDC-medarbejdere kan få nye kompetencer, men det er klart, at når man i dag ringer til TDC kundeservice, så svarer de først og fremmest på enten mobil eller fastnet, de svarer ikke på den serviceaftale, der ligger i NetDesign."

"Det kan vi ikke systemmæssigt, og måske heller ikke kompetencemæssigt, i dag. Det er ikke noget, der er uoverskueligt at få lært langt de fleste af vores eksisterende medarbejdere. Men det er ikke noget, der bliver gjort på en enkelt nat, så det er noget, der skal arbejdes med."

Hvornår melder I noget mere konkret ud?

"I løbet af november forventer vi at have nogle mere konkrete udmeldinger."

Læs også: 

TDC dropper selskaber - har ny strategi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere