Artikel top billede

(Foto: Foto: Søren SvendsenBilledet er reduceret i størrelse, en større fil kan bestilles. / Soren Svendsen)

Telenor-boss opfordrer til våbenhvile i priskrigen

Endnu et stærkt blødende regnskab får Telenors nye danske direktør til at opfordre alle til at lægge prisvåbnet på hylden.

Læs også:

TDC melder sig ud af priskrig: Slut med vilde prisfald

Masser af penge værd: Her er den nye front i telepriskrigen

Blot to måneder efter at TDCs direktør Carsten Dilling i hvert fald officielt tog afstand fra den intenst priskrig, følger Telenors nye direktør, Marek Slacik, trop med en officiel opfordring til våbenhvile.

Ordene falder i forbindelse med den norskejede operatørs fremlæggelse af tredjekvartalsregnskabet, der ser alt andet end opløftende ud.

"Vi ser en stadigt eskalerende konkurrence på erhvervs- og privatmarkedet, og dette bliver afspejlet i resultatet i forhold til samme periode sidste år. Priskonkurrencen er meget barsk lige nu, selv blandt de etablerede spillere på markedet, så det er mit håb, at kommende tiltag på markedet ikke kun handler om pris," lyder opfordringen fra Marek Slacik i en pressemeddelelse.

Han har dog også tidligere været fremme med udtalelser om, at branchen går for meget op i pris.

I forhold til samme kvartal sidste år er omsætningen faldet fra 1,645 til 1,343 milliarder kroner. Det svarer til et fald på mere end 18 procent.

Indtjeningen (EBITDA) er faldet fra 459 til 309 millioner kroner i forhold til samme kvartal året før. Det svarer til et fald på 33 procent.

Også indtjeningen per kunde, den såkaldte ARPU, fortsætter med at falde. 144 kroner tjente Telenor i tredje kvartal per kunde mod 147 kroner i andet kvartal og 177 kroner i tredje kvartal året før.

Dog kan Telenor glæde sig over at have fået 17.000 flere kunder i løbet af tredje kvartal.

For nylig meldte Telenor-koncernen ud, at der er milliard-besparelser på vej. Fem millarder kroner skal spares inden 2015.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer