Artikel top billede

HBO giver en gratis kvajeomgang efter forsinkelse

Der er udsigt til en gratis måned med tv-serier og film fra HBO Nordic, da streamingtjenesten har kvajet sig og er blevet forsinket. Se her, hvordan du får adgang til HBO Nordic uden at betale.

Da amerikanske HBO præsenterede sin nordiske streamingtjeneste tilbage i august, var det både med pris og lanceringsdato. 

I midten af oktober skulle HBO Nordic være klar herhjemme til den store efterårskrig mod blandt andre Netflix og den kommende YouBio fra YouSee.

Men sådan kom det ikke til at gå.

Den abonnementsbaserede webtjeneste er nemlig blevet forsinket, og den vil nu først være klar med film og tv-serier engang i november.

Det skriver topchefen for HBO Nordic, Hervé Payan, i et indlæg på streamingtjenestens Facebook-side.

"Da I har høje forventninger til os, ønsker vi ikke at lancere, før vi er helt sikre på, at vi kan indfri disse forventninger. Dette vil ske inden for de næste par uger," forklarer topchefen i indlægget.

Som kompensation på forsinkelsen tilbyder HBO Nordic en måned med gratis VIP-medlemskab til de personer, som har tilmeldt sig streamingtjenestens nyhedsbrev på HBOnordic.com/dk inden den 31. oktober.

HBO Nordic vil blandt andet streame tv-serier som Sopranos, Sex and the City, The Wire, Rome og Games of Thrones.

Desuden vil afsnit af tv-serier vist på amerikansk HBO være tilgængelige med danske undertekster på HBO Nordic inden for 24 timer, har HBO tidligere lovet.

Et abonnement på HBO Nordic kommer til at koste 79 kroner om måneden.

Hos konkurrenten Netflix er prisen ligeledes 79 kroner, og her får alle nye kunder som fast rutine den første måned gratis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere