Artikel top billede

Nu har Apple inviteret til iPad Mini-fest: Se invitationen her

I næste uge vil Apple sandsynligvis løfte sløret for en mindre og billigere iPad, og Apple har netop invitereret pressen til præsentationen. Se invitationen her.

Det er kun knap en måned siden, at Apple samlede den amerikanske presse for at præsentere iPhone 5

Men nu har Apple allerede indkaldt pressen til endnu en produktlancering, der finder sted tirsdag den 23. oktober.

Præsentation kommer til at finde sted i California Theatre i den californiske by San Jose, og alt tyder på, at Apple her vil løfte sløret for iPad'ens nye lillebror, der forventes at komme til at hedde enten iPad Mini eller iPad Air.

Det understøttes også af teksten på den farverige invitation, der antyder, at Apple har en mini-overraskelse i ærmet. 

"We've got a little more to show you," står der på invitationen.

Der gættes på, at der vil være tale om en tablet med en skærm på 7,85 tommer. 

Skærmen på iPad Mini vil således være større end på konkurrerende tablets som Googles Nexus 7 og Amazons Kindle Fire, men samtidig betydeligt mindre end på den nuværende iPad, der har en skærm på 9,7 tommer. 

En iPad til lavpris

Det er dog ikke kun skærmen, der forventes at blive mindre. 

Sandsynligvis vil prisniveauet også komme til at ligge betydeligt lavere end på den nuværende iPad, der i øjeblikket sælges for 499 dollar i USA og 3700 kroner i Danmark. 

Der spekuleres i, at den billigste udgave af den nye mini-iPad vil komme til at koste cirka 300 dollar, og den tyske mobilside Mobile Geeks hævder at have fået fingre i en prisliste fra det tyske elektronikæde Media Markt.

Prislisten viser, at en iPad Mini med 8 GB kommer til at koste 249 euro - det svarer til knap 1900 danske kroner. 

Til sammenligning kommer Googles Nexus 7-tablet med 16 GB til at koste 2.000 kroner i Danmark. 

Ikke kun Mini

Ud over en mindre iPad kan Apple-fans også sætte næsen op efter en række andre produktlanceringer. 

Der har længe været rygter om, at Apple vil sende en mindre udgave af den nye Macbook Pro med retinaskærm på markedet.  

Og både den Wall Street Journal-ejede teknologiside AllThingsD og macsiden 9to5Mac erfarer, at Apple på næste tirsdag langt om længe løfte sløret for en 13-tommer Macbook Pro med retina-skærm samt en opdateret udgave af Mac Mini.

Ifølge den britiske avis The Guardian kan vi ligeledes forvente, at Apple ved præsentationen i næste uge vil komme med en mindre opdatering af den store iPad. 

Skal vi tro The Guardian, vil den nuværende iPad blive udstyret med Apples nye lightning-strømstik og få en LTE 4G-forbindelse, der også virker uden for USA. 

Billeder lækket

Ønsker du at vide, hvordan iPad Mini kommer til at se ud? 

Så har Sonny Dickson, der er skribent for Apple-bloggen 9to5mac.com, lagt et par billeder på Twitter og Instagram, der angiveligt viser den nye mindre iPad. 

Se billederne her og her

Læs også:

IPad Mini er på vej - her er de mest troværdige rygter 

Test: Google Nexus 7 er den bedste tablet nummer 2   

Nu kommer den nye retina-Macbook i mini-udgave




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren