Test: Router med stærk cloud-integration

D-Links bud på en 802.11ac-router har flere stærke features. Desværre er ydelsen ikke helt i topklasse. Vi har testet DIR-865L-routeren.

Test: Router med stærk cloud-integration- knap så stærk ydelse

D-Link har på det seneste lanceret en lang række nye routere, NAS-produkter, trådløse IP-kameraer og apps til administration af netværk og netværkstilsluttede enheder via pc, smartphone eller tablet (så længe de mobile enheder kører iOS eller Android; Windows Phone 7 og BlackBerry er ikke understøttet).

DIR-865L er en brugervenlig dual-band 802.11n- / 802.11ac-router. Den understøtter tre strømme og leverer således en teoretisk maksimal overførselshastighed på 450 megabit per sekund i 2,4 gigahertz-frekensbåndet og 1,3 gigabit per sekund i 5 GHz-frekensbåndet.

D-Link tilbyder ikke på nuværende tidspunkt nogen 802.11ac-bro, så selskabet anbefaler brugere, der ønsker at oprette et 802.11ac-netværk, at købe to DIR-865L-routere og konfigurere den ene som bro.

Routeren er designet til at stå oprejst og der medfølger ingen dele til at montere routeren på væggen. Antennerne er gemt væk under det blanke plastikydre.

DIR-865L har kun en enkelt USB-port. Hver af de andre testede routere i denne prisklasse havde to USB-porte. Men med DIR-865L må man vælge mellem, om man vil have tilsluttet en netværksdelt printer eller lagerenhed, for det er ikke muligt at have begge dele tilsluttet på samme tid.

Jeg forsøgte ikke at tilslutte en printer, og det var ikke en god oplevelse at forsøge at anvende en netværksdelt harddisk.

Routeren regnede tilsyneladende med, at jeg aldrig ville få brug for at oprette adgang til den tilsluttede harddisk ved hjælp af andet end en browser og D-Links HTML-brugergrænseflade, frem for blot at tilknytte den som et netværksdrev i Windows.

Ud over cloud-servicen MyDlink har denne router færre funktioner end 802.11ac-routerne fra Asus og Netgear. D-Link indeholder en DLNA-certificeret medie-server, en iTunes-server og VPN til sikker fjernadgang til virksomhedsnetværk.

Hvis du har børn i huset, kan mulighederne for forældrekontrol fra OpenDNS (her er du nødt til først at oprette en gratis konto udover MyDlink-kontoen) forhindre dem i at drage frit ud på internettets vilde vover.

DIR-865L er en dual-band-router og kan således køre et 450 Mbps 802.11n-netværk i 2,4 GHz-frekvensbåndet og et 1,3 Gbps 802.11ac-netværk i 5 GHz-frekvensbåndet samtidig. Routerens 2,4 GHz-radio er fra fabrikken indstillet til at levere 20 MHz båndbredde (uden channel bonding), mens dens 5 GHz-radio er indstillet til at levere 80 MHz båndbredde (med channel bonding slået til i 802.11ac-tilstand).

Benchmarking af ydelsen på 5 GHz 802.11ac

Til mine test anvendte jeg en bærbar fra AVADirect med en 2,5 GHz Intel Core i5-3210M-processor, 4 GB hukommelse og integreret et Intel Centrino Ultimate-N 6300-netværkskort. Ultimate-N 6300 kan sende og modtage tre samtidige strømme på hver 150 megabit per sekund (i alt 450 Mbps).

De fleste trådløse netværkskort kan højest håndtere to (i alt 300 Mbps). Det gav mig al den båndbredde, jeg havde brug for til at evaluere routerens 802.11n-ydelse (på både 2,4- og 5 GHz-frekvensbåndet).

For at evaluere D-Links 802.11ac-ydelse på både 2,4 GHz- og 5 GHz-frekvensbåndet opsatte jeg en anden DIR-865L som trådløs bro, som jeg tilsluttede computerens Ethernet-port.

I forbindelse med testene placerede jeg klienten fem forskellige steder inden for og uden for mit hus på 260 kvadratmeter (afstandene til routeren angives i hvert af nedenstående diagrammer). Jeg brugte open source-benchmarken IPERF (og den grafiske brugergrænseflade JPERF, der er designet til den).

For at måle routerens downlink TCP-hastighed opsatte jeg min bærbare som server og brugte en stationær pc som klient tilsluttet routeren via Ethernet-kabel.

DIR-865L præsterede en skuffende tredjeplads i de fleste af testene heriblandt på kort rækkevidde med klienten inden for tre meter af routeren og i samme rum.

DIR-865L leverede næsten præcist samme ydelse, da jeg flyttede klienten og den trådløse bro ud i køkkenet over seks meter fra routeren og med en enkelt væg imellem.

DIR-865L's antenner må være ret konsekvent indstillet til at modtage signaler fra alle retninger, for i soveværelset stod broen med front mod routeren, mens den i køkkenet stod vinkelret på den.

Som man kan se i diagrammet herunder, er DIR-865L langt hurtigere end 802.11n-reference-routeren, men betydeligt langsommere end de to hurtigste af de testede 802.11ac-routere: Asus RT-AC66U og Netgear R6300.

Test i hjemmebiografen

De to næste benchmarks foregik i min hjemmebiograf med en afstand på cirka 10 meter til routeren.

Hjemmebiografen er designet som et rum inden i et rum med fire vægge med en rammekonstruktion af bjælker og søjler på to gange fire tommer og gipsplader bag fire andre vægge med en rammekonstruktion af bjælker og søjler på to gange seks tommer og gipsplader med cirka 15 centimeter luft og stenuldsisolering imellem sig.

Meningen med denne konstruktion er at optimere rummets akustik og lydisolering og samtidig undgå at afskærme for elektriske felter som et Faraday-bur.

Alligevel har jeg oplevet, at mange trådløse routere har svært ved at trænge igennem til rummet. Ingen af de testede 802.11ac-routere havde dog den mindste vanskelighed med at nå klienten inde i rummet. DIR-865L præsterede her sammenligneligt med de to generelt hurtigere 802.11ac-routere fra Asus og Netgear.

Da det for mange vil være oplagt at bruge et 802.11ac-netværk til underholdningssystemet, besluttede jeg at måle TCP-hastigheden med netværksbroen stående inde i hjemmebiografens kabinet konstrueret af krydsfiner.

DIR-865L's overførselshastighed faldt i dette scenarie med kun 29 Mbps til 161 Mbps, hvilket gav en andenplads.

Det betød, at der var mere end rigelig båndbredde til trådløs streaming af en Blu-ray ISO-afbildning af en film fra en Windows Home Server 2011-maskine på mit hjemmekontor til pc'en i underholdningscenteret inklusiv soundtracket i HD-kvalitet.

DIR-865L klarede sig også fint, da jeg flyttede klienten og netværksbroen til den første af de to udendørs testplaceringer: En terrasse lukket inde af tre vægge og en halvvæg med vinduer af glas.

Jeg tvivler på, at særlig mange mennesker ville vælge at opsætte en netværksbro udendørs, da det kan involvere en del besvær at slæbe udstyret udendørs og få tilsluttet strøm.

Signalet fra routeren har en mere direkte vej til denne placering, selvom det skal igennem to isolerede vægge. Så jeg var spændt på at se, hvordan routeren fra D-Link ville præstere her.

Den anden udendørs testplacering var et picnic-bord længere væk fra huset.

Her var routeren og klienten 23 meter fra hinanden og med tre isolerede indervægge og én isoleret ydervæg beklædt udvendigt med fibercement i mellem sig. Her overraskede DIR-865L virkelig.

Reference-routeren leverede her en overførselshastighed på kun 30,2 Mbps, men D-Links router leverede hele 152 Mbps - den bedste hastighed blandt alle de testede 802.11ac-routere.

Test på et kablet netværk

Benchmarking af ydelsen på 2,4 GHz 802.11n

Til forskel fra flere af de andre testede routere er det med DIR-865L ikke muligt at gennemtvinge channel bonding. Da jeg i første omgang satte routeren op, registrerede den tilstedeværelsen af mindst ét andet 2,4 GHz trådløst netværk i nærheden og nægtede at forbinde flere kanaler.

Denne adfærd er dog ikke usædvanlig - de fleste af de testede 802.11ac-routere nægtede ligeledes at slå channel bonding til i 2,4 GHz-frekvensbåndet - men ydelsen hos D-Links router i dette bånd var jammerlig både på kort og lang rækkevidde, som du kan se i diagrammerne herunder.

Jeg har dog ingen klager angående DIR-865L's kablede Ethernet-ydelse. Her kunne routeren følge med selv testens hurtigste.

For at evaluere ydelsen i forhold til network-attached storage (NAS) sluttede jeg en My Passport USB-harddisk på 500 GB fra Western Digital til routerens USB-port.

Jeg brugte et stopur til at måle, hvor lang tid det tog at kopiere nogle filer fra en pc til den eksterne harddisk sluttet til netværket (en skrivetest) og hvor lang tid det tog at kopiere de samme filer den anden vej (en læsetest). Pc'en var forbundet til netværket via Ethernet-kabel.

Jeg testede hastigheden i forbindelse med store filer ved først at rippe en DVD til pc'ens harddisk. Det tog over 20 minutter at kopiere denne fil på 4,29 GB fra pc'en til den netværkstilsluttede harddisk.

Det er ikke godt, men det er trods alt 10 minutter hurtigere end Belkin AC 1200 DB (begge disse to routere klarer sig i denne test uforholdsmæssigt dårligt, som diagrammet herunder viser).

DIR-865L var knap så uhyrligt langsom til at læse den store fil, men heller ikke her var der noget at skrive hjem om. Routeren lander i denne test på en sidsteplads.

Hvis man ikke ripper mange film fra dvd eller Blu-ray, kommer man kun sjældent til at flytte store filer til harddisken tilsluttet routeren. Mere almindeligt er det at flytte større mængde små filer frem og tilbage over netværket.

For at evaluere routerens ydelse i dette scenarie oprettede jeg en mappe med 595 MB små filer (undermapper med musik, grafik, fotos, tekstdokumenter, regneark og så videre).

D-Links DIR-865L hastighed ved skrivning af små filer var ligesom ved skrivning af store filer meget langsommere end alle på nær én af de andre routere. Den brugte hele tre minutter på at overføre filerne fra klienten til netværksharddisken.

Som nedenstående diagram viser, var det den næstdårligste præstation i denne kategori, hvor Belkin på sidstepladsen præsterede helt skrækkeligt.

Med hensyn til læsning af små filer fra den netværks-tilsluttede harddisk var landede DIR-865L ligeledes på næstsidstepladsen.

Konklusion

D-Link DIR-865L mangler mange af de avancerede funktioner hos konkurrenterne og den er ikke lige så hurtig som de bedste af andre testede routere. Det gør det svært at retfærdiggøre D-Links pris, der er i samme klasse som Asus RT-AC66U og Netgear R6300.

Jeg kan godt lide cloud-servicen MyDlink og muligheden for at hente filer fra den netværkstilsluttede harddisk via internettet.

Men D-Link er nødt til at forbedre routerens firmware væsentligt, før jeg kan anbefale den til nogen.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere