Artikel top billede

Bill Gates var direktør i Microsoft, da Windows 95 blev lanceret.

Her er Bill Gates' dom over Microsofts Windows 8

Microsofts stifter har prøvet det nye Windows 8, der er en af de største ændringer af verdens mest anvendte styresystem nogensinde.

Læs også:

It-chefens svære valg: Hvad gør du med Windows 8?

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

Top-rådgiver: Derfor skal du bare elske Windows 8

Bill Gates stiftede Microsoft og stod i spidsen for virksomheden, mens den voksede sig et globalt selskab i den absolutte sværvægterklasse.

Det er ikke mindst Windows-styresystemet, der har banet vejen for Microsofts software-dominans - og gjort Bill Gates til en af verdens rigeste mænd.

I næste måned frigives det nye og markant anderledes Windows 8 fra Microsoft.

Specielt Metro-grænsefladen og det, at den klasssike start-menu er fjernet, deler vandene i forbindelse med Windows 8.

Windows-brugere har brokket sig over brugergrænsefladen, og en del af anmeldelserne har været noget lunkne.

Samtidig er det dog uhyre interessant, at Microsoft med det nye Windows for første gang går direkte efter tablet-pc'erne og for første gang understøtter ARM-processorer. 

"Det bliver stort"

Bill Gates selv er ikke i tvivl om, hvad han skal mene om Windows 8, som han ifølge eget udsagn allere anvender.

"Et særdeles spændende produkt," siger han til nyhedsbureauet AP og kalder samtidig Windows 8 "en meget stor ting" for Microsoft.

Den udmelding er måske ikke så overraskende, idet Bill Gates fortsat er bestyrelsesformand i Microsoft og den største aktionær i selskabet.

Omvendt er Bill Gates som bestyrelsesformand også manden, der kan fyre Steve Ballmer som administrerende direktør, hvis Windows 8 flopper og Microsofts ellers så styrtende indtjeningen kommer til at lide under det.

Bill Gates mener dog, at Microsoft er på helt rette vej med det nye styresystem.

"Hardware-partnere laver fantastiske ting for at drage nytte af funktionerne. Det bliver stort," lyder det fra Bill Gates til AP.

Husker du disse Windows-lanceringer?

Læs også:

It-chefens svære valg: Hvad gør du med Windows 8?

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

Top-rådgiver: Derfor skal du bare elske Windows 8

Tidligere i denne uge var analysefirmaet Gartner ude med en udmelding om Windows 8, der betegnes som den største satsning fra Microsoft i rigtig mange år.

"Det er en risiko, Microsoft må løbe, for at forblive relevant i en verden, hvor mobile enheder med moderne oplevelser bliver normen," lyder det fra Gartner.

"Det er starten på en ny æra for Microsoft - RT-æraen - der kommer efter NT-æraen, der begyndte i 1993 og først nu begynder at klinge af. Microsoft-æraer har en tendens til at vare i 20 år, så den underliggende teknologi i Windows 8 vil vare i lang, lang tid."

Bill Gates trådte tilbage som administrerende direktør i Microsoft i januar 2000 og var derefter bestyrelsesformand på fuld tid frem til 2006, hvorefter han droslede ned for at kunne hellige sig Bill & Melinda Gates Foundation.

I sin tid som administrerende direktør og bestyrelsesformand har Bill Gates præsenteret nye Windows-versioner adskillige gange.

Blandt andet Windows 95 og Windows XP. Gense lanceringerne herunder.

Lanceringen af Windows 95:

Lanceringen af Windows XP:

Læs også:

It-chefens svære valg: Hvad gør du med Windows 8?

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

Top-rådgiver: Derfor skal du bare elske Windows 8




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere