Artikel top billede

Stort sikkerhedshul i Android: Du kan miste alle data

Android-brugere kan risikere at miste deres personlige data som musik-, billed- og dokumentfiler på få sekunder.

Læs også: 
Der er alt for meget sløseri med Android-platformen

McAfee advarer igen: Derfor er Android farlig

Mobilstyresystemet Android har et problem. Et stort problem.

Mere konkret drejer det sig om et sikkerhedshul, der åbner for, at Android-mobilbrugere kan risikere at miste alle deres data og få telefonen sendt tilbage til fabriksindstillingerne, hvis de besøger farlige hjemmesider og åbner links til en simpel, men skadelig HTML-kode.

Også skadelige QR-koder og NFC-brug kan tømme telefonen for personlige data, skriver flere it-medier.

Rammer Samsung-topmodeller

Sikkerheshullet blev demonstreret af sikkerhedsekspert Ravi Borgaonkar for nyligt på sikkerhedskonferencen i Buenos Aires i Argentina.

Her fremhævede han Samsungs topmodeller, Galaxy S II og III, som nogle af de eneste udsatte Android-mobiler, der kan få fjernet alt data som billeder, sms'er og dokumenter på tre sekunder.

Nu kan netmediet Android Police så berette, at sikkerhedshullet er gammelt og vedrører flere forskellige Android-telefoners browsere, hvis disse ikke er opdaterede med den nyeste software. 

"De fleste nye versioner af Android undgår slette-problemet, men uopdaterede apparater (som flere Samsung-telefoner) kan stadig være udsatte," skriver Android Police på sin hjemmeside og fortæller samtidigt, at eksempelvis Samsung Galaxy S III i en opdateret version er sikker.

Kan dræbe SIM-kortet

Som om det ikke kan være slemt nok at miste alle sine data, så beretter Cnet også om, at hackere ved at sende den skadelige kode eller lufte den på hjemmesider, også kan smadre brugerens SIM-kort. 

Det hele sker uden, at brugerne får nogen som helst forhåndsadvarsler, selv om brugerne kan følge med i, at deres mobile harddisk bliver tømt i bund på få sekunder.

Flere steder på nettets diskussionsfora understreges det igen og igen, at dette sikkerhedsproblem ikke kun vedrører Samsungs telefoner, men også kan ramme andre Android-mobiler.

Debatfora og it-medier gentager ligeledes, at hullet har været lappet før, men mobiler med ældre Android-versioner har åbenbart stadig en stor sikkerhedsfare for at blive tømt for data.

Læs også: 
Der er alt for meget sløseri med Android-platformen

McAfee advarer igen: Derfor er Android farlig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere