Artikel top billede

Her er dommen over Apples nye iPhone 5

Apples nye iPhone 5 bliver mål og vejet i alverdens teknologi-medier. Her får du overblikket over dommene.

Læs også:

Så er det officielt: Her er den nye iPhone 5

Så er iOS 6 klar til iPhone og iPad: Hent det her

TDC trak 4G-nitten med ny iPhone: Kan intet gøre

Det er nu halvanden uge siden, at Apple præsenterede den nye iPhone 5, der skal forlænge selskabets enorme salgs-succes på markedet.

Apple har siden den første iPhone fra 2007 været umulig at komme uden om, uanset om man bryder sig om selskabet eller ej.

Derfor er forventningerne også ekstra store, når Apple lancerer en ny iPhone. 

Er iPhone 5 så noget specielt?

Her er iPhone 5

Som vi tidligere har skrevet, er der både gode og dårlige ting at sige om den nye iPhone 5 fra Apple.

Grundlæggende kan man sige, at Apple har valgt at forbedre og forny både det indre og det ydre design, men at der ikke er tale om nogen revolution af iPhonen.

I stedet arbejder man videre med den opskrift, som millioner af forbrugere verden over har fået så god smag for. Det giver god mening, når man som Apple bare langer produktet over diskene i ét væk.

Faren er naturligvis, at man lader konkurrenterne få et teknologisk forspring.

Dem kæmper Apple imod

Den måske største konkurrent til den nye iPhone er Samsungs Galaxy SIII med Android, der eksempelvis har en skærm på hele 4,8 tommer og plads til mikroSD-kort, hvilket iPhone 5 ikke kan matche.

En anden konkurrent bliver eksempelvis Nokias Lumia 920, der giver iPhonen baghjul med trådløs opladning.

Men Apples styrke har altid været helhedsindtrykket. Selvom andre produkter kan være længere fremme på forskellige punkter, skal iPhonen levere den bedste, samlede oplevelse for brugeren, lyder Apples strategi.

De mange anmeldelser af produktet giver et bud på, om det er tilfældet med iPhone 5.

Her er alle dommene over iPhone 5

Læs også:

Så er det officielt: Her er den nye iPhone 5

Så er iOS 6 klar til iPhone og iPad: Hent det her

TDC trak 4G-nitten med ny iPhone: Kan intet gøre

Apples iPhone 5 kan allerede nu forudbestilles, men det er først den 28. september, at den frigives.

Flere medier har nu haft mulighed for at teste produktet og fælder deres respektive domme over den nye iPhone.

Hos The Verge er anmelderen meget begejstret for Apples arbejde og skriver blandt andet, at batteriet er bedre end i iPhone 4S - selvom iPhone 5 er både tyndere og lettere.

"iPhone 5 er uden tvivl den bedste iPhone, der nogensinde er lavet, og for massemarkedet er det den bedste smartphone. Punktum."

På den negative side peger The Verge på, at Apples nye kort-tjeneste ikke er så god som Google Maps, at man ikke udnytter den større skærm i softwaren, og at iOS-styresystemet måske også snart trænger til en grundlæggende fornyelse.

iOS trænger til fornyelse

Engadget er også klar med sin dom over iPhone 5.

"iPhone 5 er en significant forbedring i forhold til iPhone 4S på stort set alle områder, og på de områder, hvor der ikke er opgraderet - kamera, storage - kan man argumentere for, at iPhone 4S allerede var på forkant," lyder det fra Engadget.

Også her hæfter man sig ved, at iOS trods den nye version 6 begynder at føles en smule gammelt.

"Men iPhone 5 skinner absolut stadig. Vælg dit benchmark-område, og du vil se, at Apple tynde våben stadig ligger nær toppen ... For den iOS-trofaste er det her en no-brainer-opgradering."

TechRadar er også klar med en foreløbig vurdering af iPhone 5 og skriver, at formfaktor og design stadig er af højeste standard.

Samtidig hæfter TechRadar sig også ved iOS-begrænsningerne og ved, at iPhone 5 eksempelvis ikke har NFC

Ny tilslutning er noget bøvl

Walt Mossberg fra The Wall Street Journal skriver følgende om iPhone 5:

"Apple har taget et allerede fantasisk produkt og har gjort det endnu bedre. Forbrugere, der foretrækker kæmpe-skærme eller bestemte funktioner har rigeligt med andre valgmuligheder, men iPhone 5 er et fremragende valg."

På den negative side peger han på den nye Lighting-connector, der betyder, at man ikke uden videre kan slutte den nye telefon til sin gamle docking-højtaler.

Hos Cnet giver man iPhone 5 karakteren fire ud af fem mulige.

På den negative side fremhæves den nye oplader-tilslutning, manglende NFC og at skærmen ikke er så stor som på mange Android-produkter.

Alligevel er Cnet ikke i tvivl:

"iPhone 5 genopbygger iPhonen med en række nye funktioner og designs og tager hand om tidligere mangler. Det er absolut den bedste iPhone til dato, og den sikrer nemt placeringen blandt de bedste smartphones."

Vi kommer naturligvis også med vores egen dom over iPhone 5 på Computerworld, når vi har haft lejlighed til at teste den ordentligt.

Indtil da kan du se nærmere på de video-anmeldelser af iPhone 5, der er er publiceret.

Se video-anmeldelser af iPhone 5

Læs også:

Så er det officielt: Her er den nye iPhone 5

Så er iOS 6 klar til iPhone og iPad: Hent det her

TDC trak 4G-nitten med ny iPhone: Kan intet gøre

Apples iPhone 5 er som bekendt frigivet sammen med det nye iOS 6, der også kan hentes til ældre iPhones og iPads. 

Læs alt om det nye styresystem her

Her kan du se de forskellige video-anmeldelser af iPhone 5:

The Verge:

Cnet:

Walt Mossberg:

Læs også:

Så er det officielt: Her er den nye iPhone 5

Så er iOS 6 klar til iPhone og iPad: Hent det her

TDC trak 4G-nitten med ny iPhone: Kan intet gøre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere