Artikel top billede

It-branchen bør have samme politiske fokus som vedvarende energi, mener Morten Bangsgaard, direktør i IT-Branchen.

Den danske it-branche er offer for politisk svigt

Der kommer aldrig et dansk Microsoft eller HP, for den danske it-branche ofres ingen opmærksomhed fra landets politikere.

Læs også:

Kritik af Sohns bredbåndsplan: Ser skidt ud for Danmark

Der er kun en eneste danskbygget it-virksomhed blandt de 10 største it-virksomheder i Danmark.

Morgenavisen Jyllands-Posten har ladet Dansk Aktie Analyse gennemgå landet 50 største it-virksomheder, og i top 10 findes alene danske SimCorp.

Resten er enten udenlandske datterselskaber eller it-virksomheder, der har fået hjælp fra statskassen, medicinalindustrien eller finanssektoren.

Teleanalytiker Torben Rune fra Netplan kalder det for et politisk problem, at vi har en it-branche uden dansk ansigt, hverken indadtil eller udadtil.

"Hele planen med at gøre Danmark til en ledende it-nation er smuldret væk, fordi politikerne slet ikke har forstået, hvilken strategisk betydning it og bredbånd har i et moderne samfund," siger Torben Rune til Jyllands-Posten.

Hvorfor kun vindmøller?

Han peger på, at de blomstrende it-virksomheder i 1990'erne burde have haft samme politiske fokus og støtte som eksempelvis vindmølleindustrien.

Randområderne i Danmark, som savner båndbredde, bliver spist af med mobilt bredbånd, mens politikerne i Danmark stadig ikke har erkendt, at de frie markedskræfter ikke kan løse den vigtige opgave, det er, at sørge for kommunikationsinfrastrukturen i hele landet.

"Vi bygger veje og broer og vand og el til dem - det eneste, de ikke får, er kommunikation," siger teleanalytikeren til morgenavisen.

Læs også:
Vred dansker: Hvorfor kan vi ikke få ordentligt bredbånd?

Ingen dansk hardware

I interesseorganisationen IT-Branchen er direktør Morten Bangsgaard i følgeenig i de synspunkter, og han mener, at regeringen forsømmer at komme med rene it-vækststrategier, i stedet for kun at tale om vedvarende energi.

Dansk Industris it-gren ITEK, bannerført af direktør Tom Togsverd, erklærer sig også enig, men kan ikke se, at Danmark kan udvikle sig til en hardware-producerende nation, heller ikke med statsstøtte i ryggen.

Hovedårsagen til, at stort ingen danske it-virksomheder markerer sig i toppen er, at vi ikke er dygtige nok til at fortælle, hvad vi laver, lyder det fra Socialdemokraternes it-ordfører, Trine Bramsen.

Hun mener, at vi i Danmark stadig opfatter it-branchen som noget med cola-drikkende nørder, der lukker sig inde i mørke rum med deres computere, siger hun til Jyllands-Posten.

Men vejen til succes for den danske it-branche er ikke at udvikle hardware, der allerede findes i markedet, men at satse på velfærdsteknologi, siger Trine Bramsen.

Uambitiøs regering

Fra oppositionspartiet Venstre mener it-ordfører Michael Aastrup Jensen, at regeringen er uambitiøs i forhold til mulighederne med for eksempel telemedicin. Det kræver en bredbåndsinfrastruktur, som ikke er til stede.

SKI-aftalerne afgør desuden, at kun de største leverandører kan komme til fadet, når der skal leveres it-løsninger til det offentlige.

Derfor får vi aldrig Microsoft-store danske it-virksomheder, men må nøjes med mellemstore monopoler, der med tiden vil blive ædt af de udenlandske giganter, mener Michael Aastrup Jensen.

Læs også:
SKI på plads med gigantaftaler: Især ét it-firma forgyldes




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere