Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Ny bredbånds-'garanti': Nu skal du bare 'opleve' hastighed

Ved hjælp af et nyt ord vil Erhvervsstyrelsen sikre, at teleselskaber leverer de lovede bredbåndshastigheder på mobilt bredbånd.

Læs også:

Teleselskaber tilfredse med kritiseret markedsføring

TDC dropper hastighedsgrænsen på mobilt bredbånd

Da Erhvervsstyrelsen for nylig afholdt sin længe ventede 800 megahertz-auktion, var der i al stilhed sneget et hidtil ukendt begreb ind i definitionen på det dækningskrav, der var en del af auktionen.

Nu var der nemlig ikke længere blot tale om, at vinderen skulle sikre borgerne "mindst 10 megabit" i de 207 postnumre, dækningskravet gjaldt.

I definitionen af dækningskravet var der nu tale om en "oplevet" minimumshastighed.

Ikke et tilfældigt ord

Dækningskravet var således:

"Et krav om, at tilladelsesindehavere skal sikre udbud af en mobil bredbåndstjeneste, der giver brugerne en oplevelse af en forbindelse med en download bithastighed på minimum 10 Mbit/s," står der i udbudsmaterialet.

At det ikke blot er tale om et tilfældigt ordvalg, fremgår af svarbrevet fra Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn (SF) til regionsformand Bent Hansen (S) om bredbåndssituationen i de danske yderområder.

Her er dækningskravet i 800 megahertz-auktionen omtalt. Og endnu engang er ordet "oplevet" nævnt.

"En af auktionsvinderne (TDC) skal sikre en dækning, der senest i 2015 giver en oplevet hastighed på mindst 10 Mbit/s i 207 postnumre, hvor der er størst behov for at forbedre bredbåndsdækningen," skriver Ole Sohn.

Computerworld har derfor sat sig for at finde ud af, hvad denne nye "oplevet hastighed"- formulering egentlig handler om.

Derfor har vi valgt 'oplevet'-formuleringen

Hos Erhvervsstyrelsen bekræfter kontorchef Jakob Juul, at den nye "oplevet"-formulering er ganske bevidst og taget i brug første gang i forbindelse med 800 megahertz-auktionen.

Han tilføjer, at der ikke på nuværende tidspunkt findes internationale standarder for, hvordan man præcist definerer brugernes hastigheder på mobile bredbåndstjenester.

"Som bekendt er mobilt bredbånd en delt ressource, hvor hastigheden kommer an på mange forhold, blandt andet antallet af brugere. Når forbrugsmønstrene ændrer sig, og folk i højere grad går over til at streame, vil kapacitetsbehovet være anderledes. Med dækningskravets nuværende udformning sikrer vi et hastighedskrav, der også er robust overfor, at dataadfærden vil ændre karakter," fortæller Jakob Juul.

Han tilføjer, at det har krævet meget tænkning at nå frem til den nye definition.

"Faren ville være at lave en metode, der måske er relevant i 2011, men mindre relevant i 2015," tilføjer han.

Flytter bevisbyrden

Han forklarer, at omdrejningspunktet i formuleringen er at stille forbrugerne stærkere, da den sætter deres oplevelse om hastigheden i centrum. Samtidig lægger den "bevisbyrden" for, at borgerne oplever den aftalte hastighed over på teleselskaberne:

"Brugerne vil kunne foretage hastighedsmålinger for at tjekke, om det også er dét, de oplever."

Han afviser, at teleselskaberne, med en så generel formulering vil få lettere ved at smyge sig udenom dækningskravene, selv om han erkender, at formuleringen måske nok kan skurre lidt uklar i nogles ører.

"Du kan godt sige, at kravet ikke er mejslet i sten, men det er ikke blødt, tværtimod hårdt. For det kræver, at teleselskaberne, i dette tilfælde TDC, kan forudsige kundernes forbrugsmønstre i fremtiden, og at TDC må dokumentere, at brugerne oplever den fastsatte hastighed. Så vi har sikret os, at de også efterlever hastighedskravene i fremtiden, og det vil vi føre tilsyn med," lyder det fra Jakob Juul.

Ros fra professoren

Spørger man teleprofessor Knud Erik Skouby fra Aalborg Universitet får Erhvervsstyrelsen ros for tankerne bag den nye formulering.

Selve udførelsen får dog kun middelkarakter.

"Man kunne godt have ønsket sig en lidt klarere definition, for den er noget upræcis og kan i princippet betyde hvad som helst. Men jeg kan godt forstå, det er svært, når der ikke er en etableret målestok. Indtil videre ser jeg det som et skridt i den rigtige retning," lyder det fra Knud Erik Skouby og tilføjer, at det kommer helt an på Erhvervsstyrelsens håndhævelse, om det i praksis vil betyde en stramning for teleselskaberne. Men det vil kun tiden vise.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere