Artikel top billede

Firma insourcer: Vil hyre tusindvis af it-folk

It-opgaverne skal hentes hjem igen, lyder det fra selskab, der sigter efter at hyre tusindvis af it-folk i de kommende år.

Computerworld News Service: Det store amerikanske selskab General Motors, der er gået i gang med at insource størstedelen af sine it-opgaver, skal have besat 500 it-stillinger i Austin i Texas for at bemande et nyt "innovationscenter."

Dette skridt er ifølge GM del af en omfattende plan om at hyre op til 10.000 it-folk på verdensplan i løbet af de kommende tre til fem år.

Ansættelserne skal finde sted i takt med, at bilproducenten tager opgaver tilbage fra outsourcere.

Vil have opgaverne hjem

GM's it-relaterede reorganisering ledes af Randy Mott, der er tidligere it-direktør for både Hewlett-Packard og Dell. Mott har desuden været ansat hos Wal-Mart i over 20 år i adskillige it-roller heriblandt it-direktør.

"Vi planlægger at reorganisere beskæftigelsesmodellen i løbet af de næste tre år, så størstedelen af vores it-opgaver udføres af ansatte hos GM med fokus på at udvide med nye kompetencer, der styrker vores forretning yderligere," udtaler Mott i en pressemeddelelse.

Motts blev udpeget som it-direktør hos General Motors i februar.

GM har således opslået en del it-stillinger på sit website.

30. august var der slået mere end 20 it-stillinger op. 31. august var der slået syv op. Dagen efter var det 13. Der har været en lignende aktivitet lige siden.

Disse folk søger selskabet

Selskabet søger blandt andet softwareingeniører, forretningsanalytikere, kommunikationsteknikere, analytikere, udviklere, testere, planlæggere og infrastruktur-arkitekter.

Der søges også efter folk med ekspertise inden for specifikke platforme heriblandt folk med kendskab til asset management-værktøjet Maximo, analysesoftwaren Tableau samt Peoplesoft.

GM har i adskillige år benyttet sig kraftigt af outsourcing i forbindelse med sin globale it-drift.

I 2006 offentliggjorde selskabet for eksempel at have underskrevet outsourcing-kontrakter for cirka 40,8 milliarder kroner i den aktuelle dollarkurs. De fleste af selskabets it-opgaver blev udført af Electronic Data System, som GM engang ejede.

EDS blev opkøbt af HP i 2008 for over 81 milliarder kroner.

I juni offentliggjorde HP en plan om at omstrukturere sin enterprise services-forretning. Den plan indebar blandt andet nedlæggelsen af 8.000 stillinger.

Disse fyringer er del af HP's plan om at reducere arbejdsstyrken med i alt 27.000 eller otte procent i 2014.

Det vides ikke, om der er nogen forbindelse mellem omstruktureringen af HP's enterprise services-forretning og GM's beslutning om at insource sine it-opgaver.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere