Artikel top billede

Kanal-profil hænges ud som 3F-hacker

Tidligere ansat i Microsoft beskyldes for at stå bag sidste måneds hacker-angreb på fagforbundet 3F's hjemmeside.

Den 29-årige it-konsulent Rico Raja beskyldes på sitet pastebin.com for at være manden bag sommerens DDoS-angreb (Distributed Denial of Service) på fagforbundet 3F's hjemmeside. Angrebet skete den 20. juli som en udløber af den meget omtalte faglige blokade mod restauranten Vejlegården.

I indlægget hævdes det at Rico Raja er identisk med net-pseudonymet elanOr, som angiveligt står bag 3F-angrebet.

Overfor både Ekstra Bladet og Version2 afviser Rico Raja at have noget at gøre med hackerangrebet, som - hvis den skyldige findes - kan give op til seks års fængsel.

Rico Raja henviser til, at politiet har ransaget hans hjem, hvor de gennemgik hans pc og Playstation for spor efter hackeraktivtet. Ransagningen har ikke ført til en sigtelse mod Raja.

»Jeg vidste jo, at jeg intet har at gøre med hverken Anonymous eller hackingen af 3F's hjemmeside. Politiets gennemsøgning af mine ting viser jo også, at jeg er uskyldig,« siger Rico Raja til Version2.

I endnu et indlæg på pastebin.com gennemgår pseudonymet "faust" sagen og fortæller blandt andet, at hackeren elanOr allerede i april dukkede op på chatforummet Irc under navnet "deploymentgeek", som også er navnet på et domæne, som Rico Raja har benyttet sig af gennem længere tid.

Rico Raja har de seneste par år arbejdet som selvstændig konsulent, men har tidligere været tilknyttet selskabet Kobuz, ligesom han i en kort periode har været ansat hos Microsoft Danmark.

Det har ikke være muligt for CRN at få en kommentar fra Rico Raja.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere