Artikel top billede

Ny hacker-teknik: Spreder sig med lynets hast

ComputerViews: Hackerne buldrer løs mod dit styresystem.

Læs også:
Glubsk supertrojaner spiser Windows, Mac og VMware

Historisk set har malware, virus, trojanere eller anden ondsindet kode været ensporet forstået på den måde, at hvert angreb har været rettet mod en enkelt platform.

Det kunne være Windows, Mac OS X eller en af de mobile platforme.

Men i de sidste måneder er der sket et skred i retning af cross-platform malware, hvilket kan oversættes til krydsplatforms-malware, der ved hjælp af små variationer i koden rammer på tværs af de forskellige software-udgivere.

Et af de nyeste eksempler på denne angrebs-teknik finder man i trojaneren Crisis, der både kan inficere Mac OS X og Windows. Det interessante ved denne trojaner er, at den undersøger hvilket operativsystem, som angribes, og herefter installeres den rigtige version af programmet.

Crisis har yderligere en funktion, der leder efter VMware-images, der er gemt på den inficerede maskine, for herefter at kopiere sig selv til det virtuelle image.

Du kan læse mere om Crisis her.

Rammer bredere

Sikkerhedsanalytikere fandt et lignende stykke malware tilbage i april.

Det var forklædt som en Java-applet, og kunne ligeledes installere sig selv i forskellige versioner afhængig af operativsystem.

Ræsonnementet er da også logisk, set gennem en it-kriminel persons briller. Hvorfor nøjes med at angribe et enkelt system, når man kan tage dem alle og derved opnå større succes med den skumle plan?

Netop dette argument betyder, at vi nok ikke har set det sidste til krydsplatforms-malware endnu.

"Det er mere effektivt at angribe på denne måde, og derfor vil tendensen brede sig blandt it-kriminelle i takt med, at der udbydes ondsindede værktøjer, hvor man kan fremstille koden, som kan ramme flere platforme på en gang," siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

Ved at placere malware på mange forskellige platforme kan man således optimere udnyttelsen af sin kode.

På Microsofts webside, technet, kan du læse mere om fremgangsmåden i forbindelse med cross-platform vulnerabilities.

Sikkerhedsfirmaet Symantec har en tekniskbeskrivelse af Crisis på denne blog.

Ondsindet kode, der angriber mere end en platform er dog langt fra en ny idé. Helt tilbage i 2001 var det første eksempel, kaldet Nimda, på banen.

Den angreb Windows i alle afskygninger og blev i løbet af mindre end en halv time den mest udbredte orm på nettet.

Læs også:
Glubsk supertrojaner spiser Windows, Mac og VMware




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren