Artikel top billede

Telefirma tøver: Tør alligevel ikke tage penge for Skype

TeliaSonera bebudede for et halvt år siden, at Skype-samtaler på mobilnettet skal koste ekstra penge. Det har vist sig lettere sagt end gjort.

Læs også:

TeliaSonera vil kræve penge for Skype-gebyr

Her er de danske teleselskabers planer for Skype-gebyr

Hård kritik: Skype-gebyr kan kvæle internettet

Dansk teleindustri splittet om gebyr på IP-telefoni

Selvom TeliaSonera tidligere på året bebudede, at selskabet ville til at tage penge for Skype-samtaler og lignende IP-telefoni på mobilnetværket, så er det endnu så som så med de konkrete handlinger.

Det skriver vores svenske søstermedie, ComputerSweden, der har tjekket op på, hvordan det går med den kontroversielle plan hos TeliaSonera.

"Vi ser nu på, hvordan vi kan udvikle forretningsmodellen, så den passer til fremtiden, hvor kunderne vil anvende mere data og relativt mindre telefoni. Vi håber over tid at kunne lancere nye tilbud, der understøtter den udvikling," siger kommunikationschef Tomas Jönsson til ComputerSweden.

Direkte adspurgt, hvordan det går med decideret afgift på IP-telefoni, som selskabet havde annonceret ville komme til moderlandet denne sommer, svarer kommunikationschefen:

"Den præcise dato kender jeg ikke endnu. Vi er ved at kigge på det i øjeblikket, og vi er klar, når vi er klar."

Selv Danmark skal forstå det

Det var på den svenske tele-koncerns pressemøde på Mobile World Congress i februar, at administrerende direktør Lars Nyberg meddelte, at det skal koste ekstra penge at anvende IP-telefoni på mobildata-netværket.

"80 procent af vores omsætning kommer fra samtaler, og det er vi nødt til at beskytte. Hvis vi siger, at samtaler er gratis, så er den her virksomhed ødelagt. Sammen med alle andre operatører."

Lars Nyberg lagde vægt på, at TeliaSonera har en tradition for at være tidligt ude med nye tiltag, der gør op med eksisterende tilstande på markedet.

Og selvom selskabet ikke er dominerende her i Danmark, og dermed ikke kan diktere udviklingen på samme på som i Sverige, så mente Lars Nyberg, at betaling for IP-telefoni er en nødvendighed alle vegne.

"Selvfølgelig skal vi tage penge for VOIP. Det vil selv Danmark finde ud af," lød det fra topchefen.

Hård kritik af gebyr-planerne

Reaktionen fra Forbrugerrådet her i Danmark var ganske voldsom

"Det, de har gang i her, er et eklatant brud på netneutraliteten," sagde Martin Salamon, chefkonsulent i Forbrugerrådet, til Computerworld.

TDC, Telenor og 3, der også udbyder mobile bredbåndsløsninger i Danmark, forklarede efterfølgende til Computerworld, at de ikke ville afvise idéen, men omvendt heller ikke var på vej med konkrete tiltag.

Og det bør de også helt holde sig fra, mente Forbrugerrådet.

"Hvis man siger, at man skal betale ekstra for adgang til det åbne internet, er det simpelthen en overskridelse af de spilleregler, som findes på området," sagde Martin Salamon.

Selvom TeliaSonera endnu ikke har opgivet planerne, så er de konkrete Skype-gebyrer altså indtil videre forsinkede.

Læs også:

TeliaSonera vil kræve penge for Skype-gebyr

Her er de danske teleselskabers planer for Skype-gebyr

Hård kritik: Skype-gebyr kan kvæle internettet

Dansk teleindustri splittet om gebyr på IP-telefoni




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere