Ny forening udfordrer DK-Hostmaster

Det skal være slut med den danske DK-Hostmasters monopol med administration af danske domænenavne. Det mener en række registratorer, der nu går sammen for at få standset monopolet.

Stærk utilfredshed med DK-Hostmasters monopol på administration af domænenavne i Danmark får nu en række registratorer til at gå sammen i en ny forening, der vil have ophævet DK-Hostmasters monopol.

- Vi går blot efter, hvad der hele tiden har været hensigten fra ICANN's side. Nemlig at der skal være shared registry, siger talsmand og formand for den nye forening Dkreg.dk, advokat Johan Schwartz-Nielsen.

ICANN (Intenet Assigned Name and Numbers) er hovedorganisation for forvaltning af internet. Og shared registry betyder, at registrerede registratorer alle kan oprette i den fælles navnedatabase.

Vedligeholdelse af navnedatabasen kan ifølge Johan Schwartz-Nielsen godt ligge hos DK-Hostmaster.

- Hvis DK-Hostmaster er bedst til at drive databasen, så kan det være dette selskab. Men efter min opfattelse vil det ikke skade med noget konkurrence på området. Det giver nu en gang de bedste og billigste produkter, siger han.

Skrevet til Sander

Utilfredsheden med DK-Hostmaster er ikke mindst opstået, efter DK-Hostmaster tidligere på året hævede deponeringssummen for at lade sig registrere som registrator til 25.000 kroner.

- Der er mange små firmaer, der laver hjemmesider til folk, som også gerne vil kunne tilbyde deres kunder at registrere deres domæner. For dem kan 25.000 kroner godt være mange penge at deponere, siger Johan Schwartz-Nielsen.

Han peger endvidere på, at deponeringssummen gør det svært for nye virksomheder at komme i gang.

Foreningen har skrevet til videnskabsminister Helge Sander (V) med det formål at få liberaliseret domænenavnsregistreringen i Danmark, men endnu har foreningen ikke fået noget svar.

Foreningen har også henvendt sig til Dansk Internet Forum og DK-Hostmaster og udbedt sig dokumentation for, at DK-Hostmaster er i sin ret til at opretholde et monopol på domænenavnsregistrering.

Forundret

DK-Hostmaster har med forundring læst brevet fra Dkreg.dk, og administrerende direktør Per Kølle har svært ved at se meningen i henvendelsen.

- Jeg er ikke helt klar over, hvad den nye forening vil. For det, den beder om, er det, som vi har i dag. For mig at se vil den bare have en ny forening, der laver det samme, som det vi har i dag, siger han.

Han har også hæftet sig ved Dkreg's argumenter om at skabe liberalisering på markedet og ICANN's udmelding om samme, men Per Køller mener ikke, at denne diskussion er relevant i forhold til .dk-domæner.

- Da de regler blev fastsat, skete det, fordi der var et firma, der havde retten til at registrere .com- og .org- domæner, og det var ikke holdbart. Der var tale om et reelt monopol, men ICANN kan ikke bestemme over, hvad der sker i de enkelte lande, siger Per Kølle.

Han afviser også kritikken af, at de 25.000 kroner i deponering udgør et problem.

- Der er alene tale om, at virksomhederne skal stille en bankgaranti, og den koster højest nogle hundrede kroner i renter om året. Til gengæld opkræver vi kun betaling for domænenavne en gang i kvartalet, hvor registratorerne opkræver gebyr hver måned, så i realiteten hæver vi registratorernes likviditet, siger Per Kølle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere