Artikel top billede

Så nemt får du amerikansk Netflix - med lidt fusk

Den amerikanske streamingtjeneste Netflix er på vej til Danmark, men det bliver formentlig i en lettere amputeret form. Det er dog nemt at få adgang til det fulde videobibliotek, og du kan her se hvordan.

Så nemt får du amerikansk Netflix - med lidt fusk

Netflix, YouSee og HBO har smidt albuerne op i hovedhøjde og vil det kommende efterår kæmpe en benhård kamp om at levere det mest attraktive tilbud, når det gælder streaming af video.

Med et fast månedlig abonnement vil alle tre giganter tilbyde ubegrænset adgang til et videobibliotek, men i øjeblikket er det ikke klart, hvor mange film som er mulige at se - eller hvad prisen bliver.

Især Netflix' ankomst i Danmark er ventet med spænding, da tjenesten er voldsomt populær i USA og byder på massevis af Hollywoodfilm og tv-serier.

Det er dog sjældent det nyeste indhold, men ofte film eller tv-serier som har været ude på dvd længe.

Så hvis du gerne vil se det nyeste nye, er Netflix ikke nogen perfekt afløser for filmleje via eksempelvis iTunes, YouSee Cinema eller den lokale Blockbuster.

Til gengæld er du næsten sikker på at kunne finde noget underholdning i Netflix, hvis du keder dig og er træt af at se Vild med dans.

Ikke noget for spejderdrenge

Endnu har Netflix ikke afsløret, hvor stort udbuddet af film kommer til at være for det danske publikum, men der er risiko for, at vi får en "Netflix Light".

Det skyldes, at de filmrettigheder, som Netflix har i den amerikanske version, skal genforhandles i en dansk udgave.

Men hvis Netflix skulle vise sig at skuffe herhjemme, er der ingen grund til at finde lommetørklædet frem.

For det er faktisk en forholdsvis simpel proces at få adgang til den amerikanske udgave af Netflix og dermed det samlede indhold af film og tv-serier.

Det kræver dog, at du skal fuske med din IP-adresse.

Så hvis du er en spejderdreng, er det her tip ikke noget for dig.

Sådan gør du - skift IP-adresse

Det første, du skal gøre, er at ændre din IP-adresse. Den er dansk, og derfor vil du på Netflix' webside blive afvist.

IP-adressen kan ses som nummerpladen på din computer eller mobile enhed, når du er på nettet.

Der findes en række tjenester på nettet, som tilbyder at ændre IP-adressen for dig. Nogle er gratis, mens andre koster penge.

Vi har blandt andet testet betalingsversioner af StrongVPN og OverPlay, og de leverer fin service til omkring 50 dollar for et årsabonnement, cirka 300 kroner - eller omkring 25 kroner om måneden.

Der er dog også gratis udgaver som Hide My Ass.

Du skal helst have en fornuftig bredbåndsforbindelse, hvis du skal ændre din IP-adresse til amerikansk via VPN (Virtual Private Network) hos StrongVPN og OverPlay.

Der er nemlig stor risiko for, at din downloadhastighed går ned i tempo. Det skyldes, at din forbindelse lægger vejen forbi et knudepunkt i USA, hvor "nummerpladen" skiftes ud, så det ser ud, som om du befinder dig i eksempelvis New York.

Din forbindelse kører konstant gennem knudepunktet, og dermed er den på en omvej.

VPN er dog praktisk til din computer eller bærbar, da det er meget nemt at slå til og fra.

Skift adresse på udstyret

En alternativ metode er at ændre DNS-numrene i din router eller den enhed, som skal "amerikaniseres".

Med eksempelvis Unblock-US kan du - mod en månedlig betaling på 5 dollar, cirka 30 kroner - få DNS-numre, der vil gøre dine gadgets i stand til at virke med Netflix eller andre amerikanske nettjenester.

Det er blandt andet muligt at indtaste et nyt DNS-nummer i dit Apple TV eller Smart TV og få amerikanske Netflix til at virke der. Vi har blandt andet testet med netop Apple TV, og det fungerer glimrende. 

Hvis du ændrer DNS-opsætningen af din router, vil alt på dit netværk se ud til at være placeret i USA.

Det er praktisk, hvis du har mange forskellige enheder, som du vil se Netflix på som mobil, iPad og PlayStation 3.

Du skal dog selv ind og ændre opsætningen, hvis din router skal være "dansk" igen.

På nettet hyldes DNS-ændringer som den foretrukne løsning over VPN, men DNS kræver lidt mere it-kendskab, hvis du skal rode med router-opsætningen.

Unblock-US, StrongVPN, OverPlay og Hide My Ass findes meget udførlige guider, der viser, hvordan du får din computer, router, Apple TV, fladskærm, iPad, PlayStation 3 og mange andre produkter til at virke med amerikanske tjenester som Netflix.

Ofte er det gratis at prøve tjenesterne et stykke tid for at se, om du får en fornuftig downloadhastighed, og du kan få dine enheder til at virke med Netflix eller andre amerikanske tjenester for den sags skyld.

Sådan registrerer du dig

Når du har fået din computer, fladskærm eller iPad amerikaniseret, gælder det blot om at oprette sig som bruger på Netflix.

Det foregår uden de store problemer, og du behøver ikke bruge et amerikansk kreditkort, da Netflix gerne tager imod danske Visakort eller Mastercard.

[Opdateret:
En læser har gjort opmærksom på, at Netflix er begyndt at kræve amerikanske kort. Sådan har det ikke tidligere været, og vi har blandt andet haft et dansk kreditkort koblet sammen med Netflix. Alternativet er at bruge PayPal som  betalingsmiddel. Altså skal der oprettes en konto hos PayPay, hvor der skal opgives en amerikansk adresse, men du kan bruge dit danske kort.]

Når dit kort er registeret, vil der hver måned blive trukket 8 dollar, cirka 50 kroner, som er den aktuelle pris for ubegrænset adgang til Netflix' mange film og serier.

Den første måned er gratis. 

Det er i øvrigt muligt at bruge PayPal, hvis man ikke bryder sig om at give kortoplysninger til Netflix. 

Undervejs i registreringen, der naturligvis kræver, at du har en mailadresse, skal du opgive, hvilken "postnummer" som du bor i. Her er frit valg. 

Modsat registrering i den amerikanske iTunes behøver du ikke skrive adresse og telefonnummer - se hvordan du fusker med det i boksen til højre.  

Efter den simple registrering er du klar til at se den amerikanske udgave af Netflix. Den månedlige pris vil derfor med ændret IP-adresse og abonnement til Netflix løbe op i cirka 75-80 kroner.

Få adgang til andre amerikanske tjenester

Når du har ændret din IP-adresse, vil du naturligvis også have adgang til mange andre tjenester, som ellers blot er forbeholdt amerikanere.

Eksempelvis tv-serier på Hulu.com, musik på Pandora, videoudlejningstjenesten Vudu og den amerikanske version af iTunes, der har et noget større udbud af film end den danske version.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere