Artikel top billede

Kilde: thefuturistics - Flickr (Foto: thefuturistics - Flickr: http://www.flickr.com/photos/thefuturistics/1351654940/)

Drillesyge internet-lømler smadrede sodavands-dåb

Et bryggeri forsøgte at give kunderne magten i navnekonkurrence. Men konkurrencen druknede i anarki og nazist-forslag.

Hvad skal vores nye sodavand hedde?

Sådan spurgte et reklamefirma på vegne af Mountain Dew-sodavanden, der snart kommer i en version med æblesmag. Men net-afstemningen blev rendt over ende af spasmagere fra primært forummet 4chan. Og nu er afstemningen annulleret og lukket.

Det skyldes, at afstemningens top 10 hurtigt blev indtaget af drillende forslag som Diabeetus, Applejack og Frapple, som ikke just er passende for en æblesodavand. Se alle de fantasifulde forslag i billedet til højre.

Da det mest populære forslag var "Hitler did nothing wrong", fik firmaet pludselig kolde fødder og trak stikket.

Ikke første gang at masserne slår til

Afstemningen DubTheDew.com blev ikke mindst overmandet af stemmer fra det anonyme fællesskab i 4chan, men også andre fora.

Der var aflagt 500 stemmer, da 4chan "blandede" sig i debatten, og efter 24 timer var antallet steget til over 11.000.

Afstemningssiden blev også hacket og udstyret med blandt andet den evigt humoristiske "RickRoll"-video. Læs mere på KnowYourMeme.com

Det er ikke første gang, at internet-drillepinde har sat deres fingeraftryk på afstemninger.

Da det atypiske melodi grand prix-band Lordi vandt konkurrencen, var det sandsynligvis med massive stemmer fra spillere af World of Warcraft, der følte, at de havde mere til fælles med det finske udstyrs-band end resten af de glitrede deltagere.

Det var også internetstemmer, der gjorde den afdøde norske black metal-guitarist og vandal Euronymous som kandidat til at vinde en afstemning hos norske Norwegian.

Flyselskabet havde lovet at sætte afstemningens vinders ansigt på deres nye fly. Norwegian kunne dog prise sig lykkelig for, at de efterladte til Euronymous bad om at få deres afdøde familiemedlem og ven fjernet fra konkurrencen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere