Servicegruppen vinder Toshiba-ordre

IT-reparatøren Servicegruppen fra Hedehusene tager et nyt skridt ind mellem de største danske IT-servicevirksomheder. Servicegruppen skal reparere og servicere bærbare computere for Toshiba.

IT-serviceselskabet Servicegruppen fra Hedehusene ved Roskilde skal fremover skal stå for vedligeholdelsen af Toshibas bærbare pc'er i Danmark.

Udover at reparere Toshibas bærbare pc'er skal Servicegruppen sælge Toshiba-reservedele på pc-området til både slutbrugere og forhandlere.

Tue Villum Sørensen, underdirektør i Servicegruppen, vurderer, at Toshiba-aftalen giver virksomheden en årlig meromsætning på mellem halvanden og to millioner kroner.

- Vi er meget glade for aftalen. Toshiba står stærkt på markedet for bærbare pc'er i Danmark, og vi har en lang række kunder, som ønsker, at vi også kan servicere Toshibas produkter, siger han.

Han oplyser, at Toshiba i forbindelse med den nye serviceaftale har indskrænket antallet af servicepartnere fra omkring 10 til to.

Servicegruppen cementerer position

Dermed befæster Servicegruppen sin position på det trængte danske marked for IT-serviceaftaler, der sidste år faldt med fire procent, ifølge en undersøgelse fra analysevirksomheden IDC.

IDC forudså dengang, at de største spillere på markedet - IBM, HP, Servicegruppen og Siemens - i de kommende år vil befæste deres position på markedet, mens mindre serviceydere i stigende omfang må dreje nøglen om.

- På det store marked for IT-services er vi bare en lille spiller, men på markedet for reparationer er vi blandt de største i Danmark, hvilket aftalen med Toshiba underbygger endnu mere, siger Tue Villum Sørensen.

Tidligere på året fik Servicegruppen en aftale i hus med WM-data, der sikrer selskabet en årlig meromsætning på omkring 20 millioner kroner.

Og Servicegruppens position på markedet betød noget for Toshibas valg af serviceleverandør:

- Servicegruppen er kendt og respekteret for at levere en god og ensartet kvalitet, siger Peter Skov, der står i spidsen for Toshiba i Norden.

Servicegruppen øgede sidste år sin omsætning med godt 16 procent til 86 millioner kroner. Det gav et overskud på godt tre millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere