Artikel top billede

Sådan forsøger Bingo Friendzy at lokke spillegale briter til fadet på Facebook.

Nu bliver det alvor: Pengene ruller på Facebook

Online-gambling via Facebook er blevet en realitet. Nu står kæmpe spilfirmaer klar i kulissen med lignende apps til nogle af nettets mest populære spil.

Facebooks første spil-app med rigtige pengegevinster involvereret er en realitet.

Bingo Friendzy hedder app'en fra en af Storbritanniens største spiludbydere, Gamesys, der tillader britiske Facebook-brugere over 18 at spille om pengegevinster på 90 bingomaskiner og virtuelle enarmede tyvknægte.

Det skriver BBC

Må godt i Storbritannien

Årsagen til, at Storbritannien i første omgang er blevet valgt som et område med Facebook-pengespil, ligger tilsyneladende i den britiske lovgivning.

"Reelle pengespil er en populær og velreguleret aktivitet i Storbritannien, og derfor tillader vi, at en partner tilbyder sine spil til voksne personer på Facebook-platformen på en sikker og kontrolleret facon," siger en Facebook-talskvinde til BBC.

Typisk tager Facebook 30 procent af penge-transaktioner via Facebook-credits, men talskvinden fra det populære sociale medie ønsker ikke at kommentere på, om det også er tilfældet med Bingo Friendzy, hvor spillerne selv kan vinde og tabe penge. 

"Kommercielt fortrolige oplysninger," lyder det fra Facebook.

Kritik fra kristne

Det sociale medie understreger over for BBC, at der bliver strammet op på sitets procedurer, så folk under 18 og "sårbare personer" ikke vil kunne komme ind til pengespil-maskineriet via Facebook.

Den forsikring får dog ikke kritikken fra kommunikationschef Toby Scott i den britiske metodist-kirke til at forstumme.

"Gambling-alderen er der af en årsag: Børn er ekskluderet, fordi de er udsatte. Og her drejer kritikken sig specielt om Bingo Friendzys visuelle markedsføring, som med klare farver og venlige figurer er den slags, man ser i børnespil, " dundrer Toby Scott til The Telegraph

Indtil videre er det ikke planlagt, om Facebooks alliance med spilleverandøren Gamesys skal udvides til andre lande som eksempelvis Danmark.

Spilmastodont på vej med pengespil

I slipstrømmen fra lanceringen af Bingo Friendzy er andre spilfirmaer også klar i kulissen til at lancere pengespil.

Blandt andre står spilmastodonten Zynga klar med pengespil, efter Zynga i en årrække har stået bag populære tidsdræbere som Farmville, Cityville og Zynga Poker.

Zynga har fortalt, at selskabet til næste år barsler med versioner af sine poker- og bingospil, hvor der er kolde kontanter på højkant.

Flere iagttagere har tidligere udtalt til Business Insider, at en eventuel lancering af legal online-gambling via Facebook kan blive noget af en cash-cow for det populære sociale medie, der kan sende omsætningen på Facebook op på den anden side af 100 milliard dollar svarende til knap 600 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere