Artikel top billede

Konfigurationsfejl skyld i stort Microsoft-nedbrud

Se hvorfor Microsofts store Azure-tjeneste bragede ned i sidste uge.

Computerworld News Service: Det var en fejl i systemkonfigurationen, der var årsag til det nedbrud, der ramte vesteuropæiske Windows Azure-kunder i sidste uge, oplyser Microsoft.

På grund af denne fejl var Microsofts platform til hosting og udvikling af offentlige cloud-applikationer utilgængelig i cirka to en halv time torsdag.

Microsoft har ikke sat tal på, hvor mange kunder, der fik nedbruddet at føle.

Problemet havde at gøre med en "sikkerhedsventil" i Azures netværksinfrastruktur, der har til formål at forhindre netværksnedbrud i at sprede sig ude af kontrol.

Ny kapacitet

For at bremse en kaskadevirkning begrænser denne mekanisme antallet af forbindelser, som kan oprettes til netværkshardwareenheder.

"Forud for denne hændelse tilføjede vi ny kapacitet til den vesteuropæiske underregion på grund af øget efterspørgsel. Begrænsningen af antallet af enheder var dog ikke blevet justeret under valideringsprocessen til at modsvare den nye kapacitet," skriver Mike Neil, der er chef for Windows Azure, i et blogindlæg.

En pludselig stigning i brugen af den påvirkede klynge førte til, at sikkerhedsventilens tærskel blev overskredet, hvilket genererede en storm af advarselsbeskeder i netværksadministrationen.

"Den øgede administrationstrafik udløste fejl i nogle af klyngens hardwareenheder, hvilket fik deres CPU'ers udnyttelsesgrad op på 100 procent, hvilket påvirkede datatrafikken," forklarer Neil.

Sådan løste Microsoft problemet

Microsoft løste hurtigt problemet ved at øge grænseværdierne for den påvirkede klynges sikkerhedsventil.

For at forhindre situationen i at gentage sig er Microsoft nu ved at rette de identificerede fejl i netværkshardwareenhederne og arbejder desuden på at forbedre systemerne til netværksovervågning, så de kan opdage og løse sådanne problemer, før de fører til nedbrud.

Analytiker James Staten fra Forrester Research påpeger, at PaaS-clouds (platform as a service) såsom Azure er meget komplekse og stærkt automatiserede miljøer, og understreger, at der kan opstå tekniske problemer i produktionsmiljøer, som ikke kan forudses i et testmiljø.

"Dette ser ud til at være et sådant tilfælde," vurderer han.

I takt med at der tilføjes nye funktioner, anvendelsen øges og andre faktorer træder i kraft, er administratorerne nødt til at sørge for at justere og optimere det kørende system, og nogen gange vil noget gå i stykker, siger han.

Ingen grund til bekymring

"Bør det bekymre klienterne? Faktisk ikke. Dette er et eksempel på, hvad der kan ske i et cloud-miljø. Men i et typisk datacenter sker der oftere langt værre ting," fremhæver Staten.

It-chefer og udviklere med planer om at hoste applikationer i skyen bør designe og konfigurere dem til at være fejltolerante. "Det er en grundlæggende ændring i tilgangen, som udviklere og driftsteam er nødt til at forstå, når de kaster sig over cloud-udrulning," siger han.

"Disse former for nedbrud udgør læringsmuligheder både for cloud-leverandørerne og for cloud-kunderne. I stedet for at se en sådan hændelse som et argument imod cloud bør man se den som en mulighed for at forbedre sin viden om cloud," tilføjer han.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere