Artikel top billede

Microsoft advarer om kritisk fejl i Exchange

Fejl i Oracle-kode har udløst en kritisk fejl i Exchange Server 2007 og Exchange Server 2010.

Computerworld News Service: Microsoft advarede i sidste uge it-administratorer om, at kritiske sårbarheder i kode licenseret fra Oracle kan give hackere adgang til systemer, der anvender Exchange Server 2007 og Exchange Server 2010.

Oracle lukkede disse sikkerhedshuller i sine Oracle Outside In-biblioteker som del af en massiv opdatering 17. juli, der rettede næsten 90 fejl i selskabets databasesoftware.

Exchange samt Microsofts FAST Search Server 2010 til SharePoint bruger Oracle Outside In-bibliotekerne til at vise vedhæftede filer i browseren frem for at åbne den i et lokalt installeret program såsom Microsoft Word. Sårbarhederne befinder sig i den kode, der parser de vedhæftede filer.

"En angriber, som med succes har udnyttet disse sårbarheder, kan køre arbitrær kode under den proces, der foretager parsing af de særligt oprettede filer," advarer Microsoft i en sikkerhedsmeddelelse, der blev offentliggjort i sidste uge.
 
Ingen angreb endnu
Et succesfuldt angreb mod en Exchange-server kan gøre det muligt for hackere at "installere programmer; vise, ændre eller slette data; eller foretage sig hvad som helst andet som denne serverproces har adgang til at gøre."

Microsoft nedtonede dog risikoen ved andetsteds at fremhæve, at selskabet endnu ikke havde iagttaget nogen faktiske angreb.

Indtil sårbarheden lukkes med en sikkerhedsopdatering - Microsoft arbejder på sagen men har ikke oplyst nogen tidshorisont - anbefales det på selskabets Security Research & Defense-blog og i sikkerhedsmeddelelsen, at man som it-administrator midlertidigt slår de Exchange Server- og FAST Search Server-funktioner fra, som er afhængige af Oracle Outside In-biblioteker.

"Man er nødt til selv at evaluere risikoen og afgøre, om det er nødvendigt at implementere disse forholdsregler," råder Andrew Storms, der er director of security operations hos nCircle Security, i et interview i sidste uge. "I mellemtiden sidder sikkerhedsfolkene og holder øje med angreb og håber på, at Microsoft udgiver en sikkerhedsopdatering inden længe."

Microsoft udgiver dog sjældent en hasteopdatering uden for den normale opdateringscyklus med én gang om måneden. Microsofts kriterier for at gøre det tæller blandt andet, om der er angreb i omløb, der udnytter sårbarheden, og om antallet af sådanne eventuelle angreb når op over en vis tærskel.

Sidste gang Microsoft udgav en sådan nødopdatering uden for skema var i slutningen af 2011, da selskabet i al hast rettede en fejl, der kunne udnyttes af hackere til at lamme webservere.

Microsofts næste planmæssige frigivelse af sikkerhedsopdateringer sker tirsdag 14. august.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering