Artikel top billede

EG: Microsofts direkte-salg er alligevel ikke så slemt

ERP-forhandleren EG modtog nyheden om, at Microsoft vil sælge Dynamics AX direkte, med skepsis. Men forhandleren prøver at bevare optimismen.

Microsofts enterprise agreements (EA) har tidligere været forbeholdt CRM-systemer, men fra 1. september vil kunder med EA også kunne købe licenser til Dynamics AX direkte hos Microsoft.

"For en stor Microsoft-partner som EG, der primært er målrettet enterprise-markedet, er den nye aftaleform på papiret en forringelse, fordi det betyder, at vi som partner får en mindre andel af licensindtægterne," fortæller Steffen Meyer, som er salgsdirektør i EG.

"Men jeg tror faktisk, at det på sigt kan skabe nogle muligheder, idet enterprise-kunderne får lettere ved at købe AX, som sagtens kan konkurrere med produkter fra SAP, IFS og Lawson. Microsofts nye salgsmodel er et spørgsmål om at vinde markedsandele - ikke fra Microsoft-partnere, men fra andre ERP-udbydere," fortsætter han.

På sommerens partnerkonference i Toronto afslørede Microsoft, at mere end halvdelen af virksomhedens CRM-aftaler på verdensplan handles på EA.

"Så det er klart, at Microsoft ikke kan sidde og se til, at den her aftaleform kun bliver benyttet til CRM. De har selvfølgelig interesse i at sælge flere Microsoft-produkter til de samme kunder på de samme aftaler," siger Steffen Meyer fra EG.

Ved at lade kunder med EA handle AX-licenser inden for samme aftale, forsøger Microsofts at gøre det fordelagtigt for kunderne at holde sig til Microsoft-produkter, så de ikke køber deres ERP-løsninger hos selskabets konkurrenter.

"Såfremt Microsoft formår at sælge AX til flere kunder med den nye aftaleform, kan det på mellemlang og lang sigt blive et tiltag, der kan give os nogle fordele," fortæller Steffen Meyer.

Salgsdirektøren i EG beretter desuden, at det er den aftaleform, flere topkunder efterspørger. For dem er det typisk forbundet med simplere drift og nogle gode rabatter at investere i it-systemer fra samme producent. Så hos EG ser ledelsen positivt på den nye salgsmodel for Dynamics AX-licenser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere