Artikel top billede

Datatyveri på iPhone: så hurtigt går det

Det tager ikke mange minutter at suge dine data ud af iPhonen. Se, hvordan du sikrer dig bedst muligt.

Læs også:
Forskere: Så let knækker vi PIN-koden på din iPhone

Danskere bruger russisk hack til at stjæle i App Store

Efterlad din dyrebare iPhone i nogle minutter, og du risikerer at udvedkommende får adgang til indholdet på din telefon.

Længere tid tager det nemlig ikke en data-tyv at trække al data ud af den populære smartphone.

Det fortæller en af de forskere fra et universitet i Tyskland, der netop har demonstreret, hvor let de får fat i PIN-koden på en låst iPhone.

Indholdet på telefonen bør dog ikke være din eneste bekymring, hvis en tyv får fat i din iPhone.

Få minutters uopmærksomhed kan koste kassen

Det kan nemlig blive en rigtig dyr fornøjelse for dig, hvis tyven får fat i PIN-koden på din telefon, forklarer Jens Heider, der er ekspert i mobil-sikkerhed ved Fraunhofer Institute for Secure Information Technology (SIT).

"Så kan han putte SIM-kortet over i en anden telefon og ringe og sende sms'er til overtakserede tjenester, som han måske selv har oprettet. På den måde udnytter han offerets konto til for at generere penge til sig selv," siger han.

Det tager ifølge Jens Heider mellem seks og otte minutter at få fat i PIN-koden, der kan være nøglen til alle telefonens herligheder.

Ikke ret mange flere minutter behøver tyven, før opkald og sms'er til overtakserede tjenester er en realitet.

Sådan gør datatyven

Der findes gratis software på nettet, som kan hjælpe tyven med at stjæle de vigtige informationer fra din iPhone.

Et eksempel er Redsn0w, der bruges til at "jailbrake" en iPhone. 

Og det er lige, hvad tyven gør.

For ved hjælp af Redsn0w kan tyven udføre et "hard reset" af telefonen ved at holde hjem-tasten og Sleep/Wake-knappen inde og på samme tid i cirka 10 sekunder.

Det gør det muligt at tilgå telefonen fra DFU-tilstand (Device Firmware Update), hvorefter det bemærkes, at der ikke bliver spurgt om PIN-koden til simkortet. 

Igen foretager tyven et "hard reset" igen for at kunne lave et såkaldt "tethered boot". 

Nu er det ifølge sikkerhedsekspert Jens Heider fra Fraunhofer Institute for Secure Information Technology muligt at få kopiere nøgleringen fra telefonen, og det tager herefter ikke ret lang tid at finde frem til PIN-koden.

Den gemmer sig bag strengen SIM_PIN, og med PIN-koden kan datatyven få carte blanche til at misbruge dit telefonabonnement. 

Hele processen kan du se på videoen i denne artikel.

Hvis tyven er smart, sletter han desuden sporene af sin ugerning med det samme.

På omkring 10 minutter kan det altså lykkes tyven at tjene penge på dig - og suge dyrebar data ud af din telefon.

Sådan kan du sikre dig

Du kan selvfølgelig undgå et misbrug af din telefon via de overtakserede tjenester ved at spærre for disse hos din udbyder, men det giver andre problemer.

Vælger du nemlig den løsning, kan du dog heller ikke selv bruge tjenesterne, når du eksempelvis vil købe en sms-billet til bussen eller toget.

Jens Heider anbefaler i stedet at kontakte dit teleselskab og få spærret simkortet, hvis du har mistanke om, at det bliver misbrugt. 

Det er ifølge ham den mest effektive måde at undgå, at du står med en kæmpe regning som følge af misbrug.

Ofte kan der gå nogle timer, før du opdager, at din telefon er væk, og på den tid kan tyven nå at malke dig for mange penge. 

Derfor er det første, du skal gøre, når du opdager, at telefonen er væk, at ringe og få den spærret. 

Jens Heider understreger også, at du ikke skal efterlade din telefon i længere tid ad gangen, hvis du vil være helt sikker på, at der ikke er en, der hiver data ud af telefonen, mens du er væk.

Har du en iPhone 4S eller en iPad 2 eller nyere, behøver du ikke frygte dette trick. Det virker nemlig kun på enheder, som er ældre, oplyser Jens Heider.

Han påpeger dog, at det kun er et spørgsmål om tid, før hullerne i nyere iOS-enheder også bliver afsløret.

Læs også:
Forskere: Så let knækker vi PIN-koden på din iPhone

Danskere bruger russisk hack til at stjæle i App Store




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere