Artikel top billede

Foto: Curtis Fletcher

Kunde i chok: Fik telefonregning på 20.000 kroner

Kontoudskriften gemte en grim overraskelse for en 22-årig dansker. Hans mobilselskab havde trukket næsten 20.000 kroner for en måneds forbrug. Se, hvordan det kunne gå så galt.

Læs også:
Advarsel til ferien: Roaming-bombe lurer uden for EU

Nye roaming-priser: Så meget koster data og telefoni

22-årige Andreas-David Bialostocki blev en kende forskrækket, da han kom hjem fra Roskilde Festival.

Da han skulle betale sin husleje opdagede han, at hans konto var overtrukket med 8.000 kroner allerede den sjette i måneden.

Der var overført 19.911,15 kroner til hans teleselskab CBB Mobil via betalingsservice.

Måtte være en fejl

Andreas-David Bialostocki troede først, at hans løn ikke var gået ind, for han havde arbejdeft frivilligt på Roskilde og derigennem sparet penge på både mad og billet. 

"Så kom der bare et smæk på 20.000 kroner. Så mange øl kan jeg umuligt have købt. Det er jo over 100 rammer. Det måtte jo være en fejl," fortæller han.

Efter at have opdaget den store regning, skyndte han at bede sin bank om at tilbageføre betalingen. Han tog derefter kontakt til CBB Mobil, der lovede at se på sagen.

Brugte telefonen i USA

Årsagen til den store telefonregning var, at Andreas-David Bialostocki havde været i San Fransisco en måned forinden, hvor han havde brugt kortfunktionen på sin iPhone en del.

Før han tog hjemmefra, havde han dog set på CBB Mobils hjemmeside, at der var et dataloft på 450 kroner i udlandet, men der stod ikke noget om, at det kun gjaldt inden for EU's grænser.

Alligevel fik han i første omgang at vide, at CBB Mobil kun havde et dataloft inden for EU's grænser, som er lovpligtigt.

"Jeg forklarede dem så, at det stod der ikke noget om på deres hjemmeside. Så jeg fortalte, at jeg havde afmeldt den fra betalingsservice, men jeg ville godt betale for data op til dataloftet på 450 kroner," siger Andreas-David Balostiocki

Fejlen har CBB Mobil nu rettet på selskabets hjemmeside.

CBB Mobil: Derfor gik det så galt

CBB Mobil har ikke pligt til at have et dataloft uden for EU's grænser.

Teleselskabet tilbyder dog alligevel en såkaldt surfkontrol, der lukker for dataforbruget i udlandet, hvis det overstiger 450 kroner.

Når 80 procent af dataforbruget er nået, får kunden en sms om, at forbruget snart er opbrugt.

"Jeg har jo kun lige trykket på kortet for at orientere mig, og så har jeg slukket for dataroamingen igen. Det var i god tro, og jeg havde stoppet med at bruge data, hvis jeg var blevet advaret om forbruget," siger Andreas-David Bialostocki.

Fejl udløste kæmperegning

Det var en fejl i systemet, der var skyld, at han ikke var omfattet af den kontrol, som CBB Mobil automatisk tilbyder kunderne.

Han får derfor godtgjort de penge af CBB Mobil, som han blev faktureret ud over dataloftet på 450 kroner, da han overskred sit dataloft med flere tusinde kroner.

"600 kroner er meget lidt i forhold til 20.000 kroner. Jeg var bange for, at hele min opsparing var røget," lyder det fra en glad Andreas-David Bialostocki, der synes, at det er svært at vurdere, hvad det koster at gå ind på en hjemmeside fra sin telefon i udlandet.

"Jeg har faktisk kun brugt 1,8 procent af mit normale dataforbrug. Det kostede så bare næsten 20.000 kroner, så jeg vil nok overveje, om jeg bruger kortfunktionen i udlandet igen en anden gang," siger han.

CBB: fejl er uundgåelige
Mikkel Noesgaard, der er administrerende direktør i CBB Mobil, beklager fejlen.

"Vi har 600.000 kunder, og engang imellem sker der fejl. Denne kunde er desværre blevet pålagt en forkert SoC, der betyder, at han er blevet takseret helt forkert i forhold til den måde, som han skulle takseres på," siger han.  

Mikkel Noesgaard tilføjer, at Andreas-David Bialostocki heller har ikke haft den sikkerhedsservice, som CBB Mobil normalt tilbyder sine alle vores kunder.

Den betyder, at kunder kun kan bruge 450 kroner om måneden på data, når de er i udlandet - også uden for EU. Hvis kunden vil bruge mere data, skal kunden aktivt godkende et højere loft på dataforbrug i udlandet.

"Hvis han var oprettet rigtigt i systemet, ville han have fået de sms'er, så han løbende skulle godkende, hvis han ville bruge mere data. Nu er han korrekt oprettet, og vi har kompenseret ham de penge, han har brugt," fortæller CBB Mobils administrerende direktør.

Undersøger fejlen

CBB Mobil er nu i gang med at finde ud af, hvordan fejlen er opstået, og Mikkel Noesgaard opfordrer folk til at ringe ind, hvis de oplever lignende problemer. 

"Det vigtigste er jo, at vi tager hånd om det, når sker fejl, og det synes jeg, at vi har gjort i denne sag," siger han.

Det er dog ikke hans opfattelse, at det er et udbredt problem. 

"Som regel handler det om, at kunder ikke tænker over, hvad det koster, fordi med data har vi et sikkerhedsnet, hvor kunderne aktivt skal godkende, når de vil bruge mere, og derfor oplever vi sjældent den slags sager," forklarer Mikkel Noesgaard.

Hvorfor overhovedet have et loft på data i udlandet? Er det ikke kundens eget ansvar?

"Nej, det er det ikke. Folk rejser jo typisk kun et par gange om året, og vi er vant til at være på 24/7. Derfor synes vi, at det er en god service også at tilbyde det uden for EU."

TDC, Telenor, Telia og 3 oplyser også, at de har et forbrugsloft på data i udlandet uden for EU for at undgå, at kunderne kommer hjem fra ferien med skyhøje telefonregninger.

Læs også:
Advarsel til ferien: Roaming-bombe lurer uden for EU

Nye roaming-priser: Så meget koster data og telefoni




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere