Artikel top billede

Carl Chr. Pedersen, formand for Agri Nord, kan kun tilgå nettet et godt stykke fra bopælen og må indimellem "planke" internet hos venner.

Landmand: Sohn skulle have kappet sit bredbånd

Bredbåndsoprør på landet ulmer. Landsbrugsformand kræver handling af erhvervsminister, Ole Sohn.

Formand for landboforeningen Agri Nord, Carl Chr. Pedersen, som bor i Gandrup, fik kappet sin Skyline-forbindelse fredag aften.

Status er lige nu, at han på sin bopæl intet internet har. For, som han siger, yder eksempelvis TDC's løsning så lidt, at det knap kan trække nemID med rundt til diverse indberetningssider på nettet.

"Det er først, når men ikke har en ordentlig forbindelse, at man mærker, hvad det betyder," siger Carl Chr. Pedersen.

Han er dybt frustreret over situationen - også på vegne af hele området.

"Hvordan skal vi nogensinde kunne tiltrække folk eller erhverv til de her områder, når man ikke engang kan tilbyde internet?" spørger han retorisk.

Samtidig får Christiansborgpolitikere og embedsmænd fra ministerierne i København en overhaling.

"Ole Sohn skulle selv prøve at stå i det her," siger Carl Chr. Pedersen, som vurderer, at Ole Sohn i bedste fald ikke har forstået problematikken.

Minister kan ikke se os i øjnene

"Erhvervs- og vækstministeren vil ganske enkelt ikke kunne se erhvervsdrivende og private fra udkantsdanmark i øjnene og samtidig sige, at han bekymrer sig om erhvervslivet her, såfremt han ikke sørger for at få ordentlige forbindelser til de samme områder," siger formanden.

"Det lugter af inkompetence, og jeg fristes til at tvivle på, om embedsværket spiller på forbrugernes eller udbydernes hold, når de rådgiver Folketinget," siger Carl Chr. Pedersen, som peger på, at reglerne om forsyningspligt ikke er tidssvarende og kan omgås med sølle 0,4 Mbit/sekundet.

Under alle omstændigheder bør politikerne vågne op og sørge for ordentlige forbindelser i hele landet.

"Da man lavede telefonforbindelser i sin tid, skulle alle betale samme pris for at blive koblet på og fik så også samme muligheder", udtaler Carl Chr. Pedersen, som efterlyser en mere gennemtænkt forsyningspligt på et så vigtigt område.

Han henviser til, at når man laver auktioner og planer for bredbåndsudbredelsen, der dækker 99,8 procent, så kan op mod 24.000 husstande altså stadigvæk komme i bredbåndsklemme.

"Det er beskæmmende, at man tillader denne form for udbud," siger han og peger atter på, at nettet er så vigtigt for alle i dag, at det bør være en selvfølge, at alle i landet har krav på ordentlige net forbindelser.

Samtidig bør telebranchen trække snuden til sig i deres iver for at overbevise alle om, at der skam er tilsvarende alternativer.

"For sandheden er, at vi ikke kan få brugbare hastigheder, siger Carl Chr. Pedersen, der selv kun kan tilgå nettet fra sit arbejdskontor et godt stykke fra bopælen og engang imellem må "planke" internet hos venner.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ole Sohn til denne artikel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere