Artikel top billede

TDC piller kæmpemast ned i protest mod kommune

Teleselskab har pillet mobilmast ned som konsekvens af kommunens prisforhøjelse af lejen. Flere lukninger, og dermed ringere mobildækning, kan være på vej, lyder det fra telebranchen.

Læs også:

Kommune svarer igen: Mobildækning er ikke vores ansvar.

Kommuner beskyldes for priskartel på mobilmaster

En længere strid mellem Guldborgsund kommune og telebranchen får nu konsekvenser for mobildækningen i kommunen på Lolland-Falster.

For mens kommunen for et stykke tid siden krævede en højere lejeindtægt, takker TDC nu nej og lukker en mast ned i kommunen.

"Kommunens rådgiver har sendt os en opsigelse, og det har desværre ikke været muligt at nå til enighed. Derfor beklager vi meget, at vi er nødsaget til at lukke for den pågældende mast," lyder det fra TDC's pressechef Lasse Bastkjær Jensen.

Fremprovokeret af kommunen

Telekommunikationsindustriens direktør Jakob Willer lægger ikke skjul på ærgrelsen over udviklingen, som man i telebranchen ser som ensidigt fremprovokeret af kommunen.

"Det er et supergodt eksempel på, hvad konsekvensen kan blive, når man skruer priserne op. I et forsøg på at øge indtjeningen har kommunen forringet dækningen," siger han og fortsætter:

"Det er skidt for alle; For borgerne, for erhvervslivet, for teleselskaberne, der må afskrive store investeringer, og for kommunen selv, at de fremprovokerer en forringet dækning for borgerne," lyder det fra Jakob Willer.

Han tilføjer, at det også rammer de andre teleselskaber, der havde lejet sig ind på TDC-masten.

Næppe en enlig svale

Han tvivler på, at lukningen af TDC-masten bliver en enlig svale i kommunen.  

"Kommunen har opsagt flere aftaler og opkrævet lejeforhøjelser, og der kan sagtens risikere at blive lukket flere. Jeg kan godt forestille mig, at der er flere lukninger på vej," siger Jakob Willer.

Guldborgsund er langt fra den eneste kommune, der for tiden har svært ved at nå til enighed med teleselskaberne om lejepriserne.

Blandt andet er flere kommuner blevet beskyldt for at have koordineret lejepriserne i en kartellignende sag, der er blevet anmeldt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Teleselskaberne har desuden meldt sig klar til at sagsøge kommunerne, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen når frem til, at kommunerne har begået ulovligheder.

Læs også:

Kommune svarer igen: Mobildækning er ikke vores ansvar.

Kommuner beskyldes for priskartel på mobilmaster




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis